Nomineret. Sammen med 'Jagten' er dokumentarfilmen 'The Act of Killing' nomineret til en oscar.
Foto: Fra filmen

Nomineret. Sammen med 'Jagten' er dokumentarfilmen 'The Act of Killing' nomineret til en oscar.

Dansk dokumentar er oscar-nomineret

Den kontroversielle 'The Act of Killing' er nomineret til en oscar.

Oscar

Den danske dokumentar 'The Act of Killing', der handler om de ustraffede folkemordere i Indonesien, er nomineret til en oscar i kategorien 'bedste dokumentarfilm'.

»Vi er dybt taknemmelige. Denne nominering er en ære for os filmskabere, men for de overlevende og ofrene er det et afgørende første skridt i deres lands anerkendelse af en moralsk katastrofe - det forfærdelige folkemord og det fortsatte rædselsregime præget af korruption og skabt af mordere. Gid det også må blive et første skridt mod helbredelse«, udtaler instruktøren Joshua Oppenheimer.

LÆS INTERVIEW

Dokumentaren fortæller den virkelige historie om indonesiske ledere af dødspatruljer, der myrdede kommunistmistænkte, intellektuelle og kinesere i midten af 1960'erne.

Filmen har ikke blot vagt opmærksomhed på grund af det voldsomme emne. Filmskaberne skildrer morderne på radikal vis og udnytter deres trang til at være i rampelyset og får dem til at gennemspille deres forbrydelser klædt ud som gangstere og cowboyhelte.

LÆS ANMELDELSE

Kan indgyde mod

Filmens indonesiske medinstruktør, der blot krediteres som 'Anonymous' af hensyn til sin sikkerhed påpeger, at oscarnomineringen vil skabe overskrifter i de indonesiske medier. Og han udtaler i en pressemeddelelse:

»I skolerne lærer børnene stadig en officiel historie, der glorificerer folkedrabene og vores regering fejrer fortsat massemordere som nationale helte. De gør det for at holde os i en tilstand af frygt, så vi ikke tør gøre dem ansvarlige fore deres forbrydelser. Jeg håber, at denne nominering vil give os mod til at kræve sandhed, retfærdighed og forsoning«.

LÆS OGSÅ

Filmen har vakt stor opmærksomhed verden over - blandt andet på filmfestivalerne i Telluride og Toronto i september sidste år og fået flot kritik i blandt andet The Guardian, hvor den fik topkarakteren fem stjerner af anmelder Catherine Shoard. Hun skrev blandt andet: »Næsten hver en billedramme er forbløffende«.

Filmen har desuden skabt opstand i Indonesien, hvor den, trods forbud om offentlig visning, er blevet udsendt under heftig mediestorm.

'The Act of Killing' har allerede vundet en lang række priser verden over. Blandt andet en European Film Award 2013 for bedste dokumentarfilm. Om det også bliver til en oscar afgøres søndag 2. marts i Los Angeles.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Det franske valg er et kæmpe eksperiment«

    Kestlers Kaffeklub:

    I denne uge sætter Kestlers Kaffeklub fokus på det franske valg og vinderne af første runde af præsidentvalget Marine Le Pen og Emmanuel Macron.

    Lektorerne i franske og europæiske forhold fra Copenhagen Business School, Mette Zølner og Magali Gravier, er gæster i denne uges pocast. De diskuterer sammen med vært Amalie Kestler vindere, tabere og fremtiden for det store land mod syd.

    Vil du høre mere Kestlers Kaffeklub? Find mere her.

Annonce