Ærkefjender. Damian Lewis og Paul Giamatti har hovedrollerne som henholdsvis finansmanden Bobby Axelrod og anklageren Chuck Rhoades.
Foto: HBO Nordic

Ærkefjender. Damian Lewis og Paul Giamatti har hovedrollerne som henholdsvis finansmanden Bobby Axelrod og anklageren Chuck Rhoades.

Den moderne finansverdens svar på Don Corleone er på spil i skarp HBO-serie

’Billions’ har en af de vildste åbninger på en tv-serie, anmelderen nogensinde har set.

Tv-anmeldelser
FOR ABONNENTER

I stedet for at fortælle det skal man vise det, lyder et klassisk råd til folk, der vil kommunikere med andre mennesker. ’Dont tell it, show it’. Og det virker, når det gøres ordentligt. Som i indledningen til ’Billions’, hvor den ene af de to hovedpersoner skal introduceres.

Vi ser Paul Giamatti ligge med en knebel i munden på et gulv. Han har nøgen overkrop, og han stønner, så godt han nu kan. Ind træder en mørk kvinde i et outfit, der med al tænkelig tydelighed afslører, at hun er dreven ud i kunsten at give store mænd små smæk i den bare: lak, læder og svimlende høje stilethæle. I hånden har hun et Jessica Rabbit-cigaretrør, som hun suger af med diabolsk ynde. Hun gør mine til at brænde ham på brystet med gløden, uagtet at det vil afsætte mærker.

Hun gør det. Det svier, og han giver ondt at sig. Lad mig klare den, siger hun, hvorefter hun lader en stråle af gylden urin dulme smerten.

Det er en af de vildeste åbninger på en tv-serie, denne anmelder har set, siden Bryan Cranston i rolle som den cancerramte fysiklærer Walter White smed sine bukser ud ad vinduet på en autocamper i første afsnit af ’Breaking Bad’ tilbage i 2008. Knap så forrygende, men i besiddelse af samme hvad-fanden-sker-der-egentlig-her’-effekt og dermed fremragende til at fastholde en eventuelt skeptisk og blasert streamingseer foran fladskærmen. Og så viser det netop, at vi her har at gøre med en mand, der gemmer på noget potentielt dræbende. Han viser sig at være Chuck Rhoades, chef for anklagemyndigheden i staten New Yorks sydlige afdeling, altså en mægtig mand med psykosociale lig i lasten, herunder et komplekst forhold til sin fader.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce