Flot. Æstetisk har 'Bedrag'  været helt på højde med internationale konkurrenter. Men spændingskurven har været ret flad.
Foto: Christian Geisnæs

Flot. Æstetisk har 'Bedrag' været helt på højde med internationale konkurrenter. Men spændingskurven har været ret flad.

Tv-anmeldelser

DR's dramaserie om bedrag endte med en fornemmelse af at være blevet snydt

DR's tv-serie 'Bedrag' sluttede med lidt fesen forsoning og en forbrydelse mod genren: Vi fik aldrig klarlagt omstændighederne omkring mordet i første afsnit. En eventuel sæson 2 trænger sig ikke på som en nødvendighed.

Tv-anmeldelser
FOR ABONNENTER

Om det var de gode, der græd, og de onde, der lo, eller omvendt, står uklart efter sidste afsnit af DR’s seneste dramasatsning, ’Bedrag’. Nogle fik deres bekomst, andre soning. Og så var der dem, som glade kunne vende tilbage til en eller anden form for status quo og en ny begyndelse. Men der blev aldrig kastet lys over, hvorfor og hvordan den uheldige vindmøllearbejder fra Østeuropa, som i første afsnit blev fundet død i vandet ud for København, egentlig kom så koldt af dage. Ja ja. Vi er da godt klar over, at ham der den mega-uhyggelige svensker havde en finger med i spillet. De nærmere omstændigheder blev imidlertid aldrig klarlagt, og dermed har serien – som krimi betragtet – forbrudt sig big time mod genren: Den initierende forbrydelse skal opklares. Det har læseren eller seeren nærmest retskrav på.

Nu er det imidlertid ikke sjælemartrende spænding, der har præget serien. For den var aldrig en streng politikrimi, snarere et dramatisk spex, hvor forbrydelser på de bonede gule kastede skygger over de dødeliges verden. Tilsat mytologisk gods af den letfordøjelige slags: Nikolaj Kaas’ Xander Sødergren som en kålhøgen Ikaros, Thomas Bo Larsens kriminalbetjent, Mads Justesen, som en blanding af Sisyfos og manden på gulvet, og Natalie Maduenos Claudio som den stiliserede moder, der ikke kan slippe sit barn og dermed som en slave af biologien aldrig formår at bevæge sig op i skurkenes hemisfære.

Hun er i sine følelsers vold både vis-a-vis sønnen og chefen, Alexander Södergreen, men hun vælger sønnen frem for et liv i luksus med kæresten. Det er dansk tv-dramatiks billede af en moderne fremadstormende kvinde anno 2016: Hvis sønnen ringer og symbolsk hulker på iPhonens display, er det farvel og goodbye til amoral og virketrang. Livmoderen trumfer liberalismen. Kvinde, bliv ved din list. Hendes modbillede fandt vi i Lars Simonsens finansdirektør, Ulrik, der så sin maskulinitet beskåret i en sådan grad, at eneste udvej var strikken, symbolsk talt. For han ombragte sig selv med en masse blod og vand på det mest kvindagtige. Psykoanalytikere ville se det som en tilbagevenden til livmodertilstandens grandiose ikkeliv før fødslen.

Serien har svinget ganske gevaldigt i kvalitet. Men de to afsluttende afsnit har været over gennemsnit. Stensikkert instrueret af veteranen Søren Kragh-Jacobsen og med gode spændingskurver og sikre situationer. Det er glimrende, at ’Bedrag’ slutter med lidt manér, men det overordnede indtryk er stadig en serie, der i lange perioder var lige så spændende som hovedgaden i Helsinge klokken fire lørdag eftermiddag. Det har mestendels skyldtes det fortællemæssige koncept: de mange handlingstråde.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce