940px

Hvis DR må forske på mavefornemmelse, så må vi også

FOMO-redaktionen hopper med på en stærk trend og laver sin egen hypekvadrant - baseret på mavefornemmelse og kvindelig intuition.

940px

Forleden udsendte DR's Medieforskning en rapport om danskernes medievaner, som var meget lang og kedelig.

Men allerbagerst i rapporten indgik der en såkaldt 'hypekvadrant' over »sammenhængen mellem en række (næsten tilfældigt) udvalgte medier og mediefænomeners udbredelse og hype«.

Altså en firkant med koordinater for forskellige tings popularitet og udbredelse.

Udover at DR fik diagnosticeret Tinder, Airbnb og Instagram, som perifere fænomener stort set 'ingen bruger' (what?), og Politiken som mere 'brugt' end selveste 'Mads og Monopolet' (cirka 700.000 ugentlige læsere mod Monopolets 1.166.000 lyttere...), så fangede særligt hypekvadrantens kildeangivelse redaktionens vågne øjne.

Der stod nemlig sådan her:

»Kilde: Epinion for DR Medieforskning, TNS Gallup, mavefornemmelse«.

Mavefornemmelse? Ved opringning til DR's Medieforsknings ansvarshavende redaktør, Dennis Christensen, får vi dog bekræftet, at mavefornemmelse er en stærk medspiller i DR's medieforskning.

»Det er ikke raketvidenskab. Og det er ikke hard science, derfor skriver vi 'mavefornemmelse' - som en slags svirp med halen«, siger Dennis Christensen fra DR.

FOMO-redaktionen kan vildt godt lide mavefornemmelser, hype og svirp med halen. Så her kommer vores helt uredelige hypekvadrant med polerne 'Meget hype' - 'Ingen hype' og 'Alle bruger det' - 'Ingen bruger det'.

Læs DR's rapport her, hypekvadranten står på side 71.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: