Annonce
Annonce
Kultur

Hymns From Nineveh trækker kærligheden og verden tættere på

Fugle fortrænger engle på det tredje album fra Jonas H. Petersen, som løfter gruppens musik op på et nyt niveau.

Hymns From Nineveh: Sunday Music.

Producer: Aske Bode. Playground.
Politiken synes

Det var en lørdag aften, men efter lørdag aften kommer søndag morgen. Med en ny løfterig dag. Måske dog med tømmermænd og bondeanger. Søndag er hviledag, men ikke for følelserne.

Søndag morgen er blevet et naturligt afsæt for Hymns From Ninevehs sanger og sangskriver Jonas H. Petersen på ’Sunday Music’. Som kristen kunne han have valgt at gå i kirke, men i stedet sidder han på åbningsnummeret ’Eurasia’ tung og sørgmodig på sengekanten og betragter sin sovende kærestes ryg.

Afstanden imellem hans hånd og mund og hendes ryg er ikke stor, men den kan i visse øjeblikke føles uoverstigelig. Når tætheden undslipper hjertet, mens hun ligger i ske med universet.

Det er en intim og på sin egen måde forjættende optakt til det tredje album fra Hymns From Nineveh. Et udspil, der både musikalsk og stemningsmæssigt vinder nyt land for Jonas H. Petersen med den himmelstræbende lyse stemme og de jordnære sanser. Uden at overfortolke pladeomslagets afrevne vinge raderet af Dürer klæder det Johan H. Petersen at forlade de højeste luftlags sfære og nærme sig jorden. Fugle fortrænger blidt engle på ’Sunday Music’.

Både målt på varme og intimitet og på musikalsk spændvidde og elasticitet markerer 'Sunday Music' et løft

Åbningsscenen fortsætter på den skinnende ’Sunday Music’, hvor morgensolen signalerer »endings ended / and beginnings begun«. Han er stået tidligt op og sætter sin yndlingsplade på grammofonen. Hun sover uroligt længe, mens han prøver at komme i tanke om, hvad det egentlig var, de skændtes om i går. Langsomt heler søndagens lys og løfter sårene.

Det er i sange som disse, at Jonas H. Petersens kristne verdensbillede velgørende jordnært gennemlyser en scene fra livet.

LÆS OGSÅEnglene synger kor på dansk visionærs nye album

At kunne glæde sig over dagens under er ikke alle og enhver forundt, men Hymns From Nineveh formår det på ’Sunday Music’, så man mærker sin egen lille sangfugl lette prøvende sammen med musikken, der på det følgende ’Wonderful Winter Morning’ tager flugt i en underfuld kold skandinavisk vintermorgen akkompagneret af en varm og sirlig afrikansk guitarfigur.

Skandi-afro? Ikke umiddelbart logisk og så alligevel. Siden sidst har Jonas H. Petersen været i Botswana, hvor han tilbragte en stor del af sin barndom. Besøget og rejsen tilbage har sat sig både markante og diskrete spor. Afrikanske rytmer og toneklange blander sig på særdeles vellykket måde i den ellers udpræget nordiske musiktemperatur. Som slowmotion bongo på ’Under the Sun’ og som baggrundsstråling på den afrikanske erindringsskitse ’Livingstone’s Tree’, hvor iPhone-optagede fuglelyde fra The Woodpecker syd for Gaborone stemmer i.

Opvæksten spiller en endnu mere central rolle på albummets vidtspændende omdrejningspunkt ’Perfume’. Parfume? Jo, erindringen udløses jo ved smags- og lugtesansen.

’Perfume’ er bl.a. erindringen om det første møde med Johannes’ Åbenbaring, som på et tidspunkt sendte ham ud i et års apokalyptisk depression. Men det er sammensat. Lyden af moderens salmesang, den første smag af sprut og smøger, teenageårenes oprørstrang og »broken hearts and poetry« vender og drejer sig om hinanden. Som et dyk ned i en afrikansk tid, der er cyklisk snarere end lineær, og hvor fortid, nutid og fremtid derfor flyder sammen.

Både målt på varme og intimitet og på musikalsk spændvidde og elasticitet markerer ’Sunday Music’ et løft i forhold til Hymns From Ninevehs to i øvrigt løfterige første plader. Musikken er mindre hymnisk og leder ikke efter en udvej i et mere rocket udtryk. Frem for at prøve på at fusionere salmen og rocksangen drager musikken både ud i verden og ind i en velkendt morgenstemning.

LÆS OGSÅUng sanger skriver rørende salmer

’Cool Fire’ letter ikke rigtigt på trods af både svanevinger og lærketriller, men langt det meste af musikken har svævekraft og poetisk prægnans, hvor der er plads til både lys og mørke. »My longing is a paper kite / tied to a stone craving flight. / I tried to live in light, no one can live in light alone« er den indsigt, som disse sange destilleres til. Uanset om det er søndag morgen eller lørdag aften, er der lys og mørke, lethed og tyngde.

’The Wanderer’ kalder Jonas H. Petersen sig, og det er måske den figur, han fremstiller på omslaget med sin vejrbidte hat og et afrikansk guldklæde draperet om skuldrene. Det sker stadig, at det højstemte løber af med profeten Petersen, men det meste udspiller sig i det rum, som defineres af den tørre jord forneden og lærkens triller foroven.

På et album, hvor vandringsmanden drager til Afrika, Lissabon og Oslo, kommer han hele tiden hjem. Til en sang sunget bag kærestens sovende ryg på kanten af en seng et sted i universet. Fuglene synger uden for vinduet. Måske er de bare engle med smag for knas og kerner.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Englene synger kor på dansk visionærs nye album

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce