Annonce
Annonce
Kultur

Fransk professor: Vi lever i den nye racismes tid

Den nye tids racisme siger: »Du er forskellig fra mig kulturelt, og derfor kan du ikke komme ind i det her samfund«.

Overalt i Europa lukkes grænsebomme ned og nationalister og højrekræfter er på fremmarch. De vinder ved urnerne, og de sætter dagsordenen. I Frankrig blev Marine Le Pens Front National det største parti ved første runde af regionalvalgene i november, og på den anden side af Rhinen har det flygtningekritiske parti Alternative Für Deutschland netop oplevet stor tilslutning ved valget i tre tyske delstater.

Hvordan skal disse bevægelser forstås? Det er et af de mest presserende spørgsmål for intellektuelle på tværs af kontinentet. Det gælder ikke mindst den anerkendte franske sociolog Michel Wieviorka, som Politiken møder i Paris.

Han har i en menneskealder beskæftiget sig med sammenhængen mellem racisme, nationalisme og terrorisme – »de tre onder«, som han siger – og dokumenteret, hvordan de har forandret sig. Skal man tro ham, er situationen farlig:

Michel Wieviorka

Fransk sociolog og forfatter. Født 1946.

Professor i socialvidenskab ved socialforskningsinstituttet EHESS.

Specialist i antisemitisme.

Forfatter til en lang række værker bl.a. ’Société et terrorisme’ (1988). Grundlægger af tidsskriftet Le Monde des Debats. Medlem af Det Europæiske Forskningsråd

»Vi lever i en beskidt tid. Europa er meget svækket og truet, og hvis vi fortsætter ad den vej, vi går ad, så ser jeg katastrofen foran os«.

Hvad ser du?

»En masse mennesker, der diskuterer deres små sager på badeværelset af ’Titanic’, mens skibet er ved at synke«.

Wieviorka har ellers ikke for vane at råbe ’ulven kommer’. Sidste år udgav han faktisk en bog, der var »en kritik af den franske nationalsport: dommedagsprofetier«. Til daglig er han professor i socialvidenskab, og politisk befinder han sig i periferien af det regerende socialistparti.

I sin fritid rejser han landet rundt sammen med økonomen Thomas Piketty, politikeren Daniel Cohn-Bendit og nogle andre »venner« for at samle støtte til en borgerbevægelse, der vil holde et samlet primærvalg for venstrefløjen forud for præsidentvalget i 2017.

»Hvis vi vil undgå de ekstreme højrekræfter, i Frankrig såvel som i Danmark, har vi behov for, at civilsamfundet vågner, og at de gamle politiske partier fornyer sig. Verden har forandret sig, og politikken må følge med«, siger han.

Logikken forandrede sig

Wieviorkas tese er, at nationalismen, racismen og terrorismen i årene 1945 til 1975 var ved at forsvinde i Europa. Det var Socialdemokratiernes guldalder, velfærdsstatens udvidelse og EF’s barneår. Væksten boomede til gavn for de fleste, og fabrikkerne kaldte på nye hænder. De hænder, gæstearbejderne, fandt man i Nordafrika og Mellemøsten. Dengang blev de fremmede først og fremmest set som arbejdskraft, siger Wieviorka. Underdanige måske, men nyttige.

Men som 1980'erne tog til, mistede mange af de indvandrere, som var bragt til Europa i opgangstiderne, deres arbejde. Det var ifølge Wieviorka startskuddet til at »onderne« begyndte at vende tilbage. Nu blot i helt nye former.

Du siger, at vores samfund er præget af en ny racisme. Hvordan adskiller den sig fra den gamle?

»Den gamle racisme tager udgangspunkt i fysikken: kraniet, hårpragten, hudfarven, det genetiske arvemateriale. Det er en racisme, der sigter efter at underkaste den anden, at udnytte ham økonomisk«.

LÆS OGSÅ:Kære minoritetskvinde, du skal ikke tro, at du har ret til noget

»Den nye racisme opstod først i lande, hvor der ikke længere var behov for de gæstearbejdere, som man importerede i opgangstiderne. Steder som England og Frankrig. Logikken forandrede sig. Fra at være et spørgsmål om race blev det et spørgsmål om kultur«.

I alle racismer er der en dimension af både underkastelse og udelukkelse

Michel Wieviorka

For hvor racismen i gamle dage fungerede ved at inkludere den fremmede på laveste plads på arbejdsmarkedet, gør den nye racisme ifølge Wieviorka det modsatte. Den ekskluderer fra fællesskabet.

»Racismen siger ikke længere: »Jeg vil udnytte dig, fordi du er fysisk forskellig og dermed mindreværdig«. Men derimod: »Du er forskellig fra mig kulturelt, og derfor har du ikke din plads i det her samfund«. Hvor den første handler om udbytning og underkastelse, handler den anden om udelukkelse og tilsidesættelse«.

Er de to ikke modsætninger?

»Som vi så i Sydafrika under apartheid, kan de sagtens gå hånd i hånd. I alle racismer er der en dimension af både underkastelse og udelukkelse. Men den generelle udvikling er, at racismen i dag ikke er en ideologi, der bruges til at skabe billig arbejdskraft. De fremmede opfattes ikke længere som arbejdere, men som trusler mod nationen og dens værdier«.

Han tilføjer, at nutidens racisme heller ikke som tidligere blot går oppefra og ned – de hvides had til de sorte – men rammer på tværs af farver og socialklasser.

»I dag er racismen ikke bare en ideologi, som overklassen bruger for at styre underklassen. Tag en boligblok i Paris i dag. Her kan der være repræsentanter fra 50 forskellige nationaliteter, der socialt set befinder sig på samme niveau, men som opfatter hinanden igennem en racistisk optik«.

Hvordan er racismen og nationalismen forbundet til terrorismen?

»For at forstå forbindelsen må vi kigge på det, der sker, da væksten bremser op. I Frankrig har man hentet en masse arbejdere uden for Europa. Pludselig begynder industrien så at blive nedlagt. Jobbene forsvinder, men immigranterne bliver, henter deres familie op og flytter ind i de nu efterladte sociale boligbyggerier sammen med de franskmænd, der ikke havde haft midlerne til at flytte i opgangsårene, de gamle, de fattige, de arbejdsløse«.

Wieviorka slår ud med armene.

SE OGSÅ:Politiken anklages for racisme

»Og det er til den indvandrergruppe, at man dagligt begynder at sige: »Du er anderledes, du har ikke ikke din plads i det her samfund«. Det er den gruppe, der til sidst reagerer ved at sige: »Ja, jeg er anderledes, nej, jeg har ikke min plads i det her samfund«. Og som så vender sig mod islam.«

Er det der, terrorismen starter?

»Hvis du vil forstå, hvorfor unge tager til Syrien, er der to logikker. Den første angår de 15-20 pct., som er unge franske konvertitter af katolsk eller protestantisk middelklasse-ophav, der tager af sted for at bedrive hellig krig. Det er unge mennesker, som egentlig har en plads, men som ikke synes, den plads giver mening, og som er på udkig efter et ideal, som samfundet ikke kan give dem. Paradokset er selvfølgelig, at deres søgen fører til en total udslettelse af den personlighed, de forsøger at udvikle«.

»Flygtninge forklarer ikke alt«

»Ved siden af dem har du de unge med baggrund i Nordafrika eller Mellemøsten, der kommer fra arbejdsløshed, brudte familier, mislykkede ophold i skolesystemet. Tit har de været i fængsel og dér mødt nogle, der i forvejen er radikaliserede. De handler på en stærk fornemmelse af ikke at være tildelt en plads. Det er der, islam kommer ind og giver dem et svar på deres følelse af at være underlegne, tilsidesatte, foragtede. Religionen giver dem mulighed for at vende hele den fortælling på hovedet. Men det er vigtigt at forstå, at islam i de fleste tilfælde kommer i slutningen af processen. Det er ikke årsagen«.

Man skal ifølge Wieviorka passe på med at lave direkte sammenhænge mellem flygtningekrisen og fremgangen for højrepartierne:

»Højrefløjen går jo også frem de steder, hvor der stort set ikke er nogen migranter. I Frankrig går Front National frem, på trods af at der stort set ikke er kommet nogen nye flygtninge. Det samme gælder i Norge og Schweiz. Flygtninge forklarer ikke alt«.

SE OGSÅ: Den renlivede racisme stak sit ucharmerende fjæs frem i sidste uges X-factor

I Wieviorkas optik er Angela Merkel den eneste, der har givet et bud på en progressiv løsning på flygtningekrisen, da hun i efteråret sagde, at der ikke var nogen øvre grænse for, hvor mange asylansøgere Tyskland kunne tage imod:

»Selvfølgelig er det dyrt at modtage alle de migranter, men husk på to ting. For det første er det folk, der kan arbejde. For det andet er det folk, der kan forny den tyske demografi. Når man har kunnet klare genforeningen i 1990, kan man også klare det her. Migranterne er jo ikke dovne. De kommer enten, fordi de er tvunget af krig, eller fordi de har et ønske om at tjene bedre til livet. Disse mennesker har vist et mod, som mange af os i det gamle Europa ikke har vist«.

Redaktionen anbefaler

'The Simpsons' forudså i 2000, at Trump blev USA's præsident

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce