Annonce
Annonce
Kultur

Hvad fanden skulle han gøre - tage imod tæskene?

Yahya Hassans varetægtfængsling er kulminationen på en tragisk virkelighedsfortælling om talent, vold og et voldeligt parallelsamfund. Det skulle ende galt, mener to forfattere.

Annonce

Han kunne ikke slip fri af det

Kaspar Colling Nielsen

Den foreløbige kulmination med varetægtsfængslingen af digteren Yahya Hassan fortæller både historien om en presset tidligere kriminel kunstner med et voldsomt kompliceret liv og historien om et Danmark hvor unge muslimer straffes, når de sætter spørgsmålstegn ved deres eget miljø. Det mener en forfatter og en filmmager, der har fulgt Yahya Hassan gennem de sidste år

»Jeg er klar over, at han også har været og er provokerende. Der er ikke tvivl om, at han er en vild ung mand, men hvad fanden skal han gøre – tage imod tæskene?«

Kaspar Colling Nielsen er en af de nyere danske forfattere, som senest har fået store anmelderroser for romanen »Den danske borgerkrig 2018-2024«. Kaspar Colling har fulgt Yahya Hassans kometagtige karriere og de mange sammenstød i dens kølvand.Digteren sidder nu varetægtsfængslet i foreløbig fire uger sigtet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse, efter at han ifølge anklagemyndigheden skød mod en gruppe unge i det nordvestlige Århus. En ung mand blev ramt af skud i hælen.

LÆS OGSÅYahya Hassan varetægtsfængslet for grov vold

Colling Nielsen understreger, at han intet kender til den konkrete episode, men han beskriver udviklingen som en slags ustoppelig destruktiv fortælling om, hvordan en ung muslimsk mand, der gør oprør mod sin egen baggrund, fanges ind i et drama.

»Han kunne ikke slippe fri af det. Det er en version, så er der også versionen, hvor han selv har provokeret og måske ikke altid opført sig særlig smart, det kan jeg jo ikke vurdere. Men det virkeligt problematiske er, at det nu er tydeligt for enhver ung muslim, at man kommer i kæmpe modvind og potentiel livsfare, hvis han eller hun kritiserer sit eget miljø. Man bliver jo stemplet som forræder. Det er vildt problematisk, at det bliver hovedbudskabet i den ellers fantastiske historie om den unge mand, der skriver en fantastisk digtsamling, og som kunne have været et lysende eksempel for en hel generation og gruppe af mennesker. Nu er det en tragisk fortælling om, at det ikke kunne lade sig gøre. Talent, held og dygtighed er bare ikke nok. Det er enormt sørgeligt med sådan en udgang – indtil videre«, siger Kaspar Colling Nielsen.

'Skriv digte for helvede'

Filmmanden Søren Marcussen fra kulturinstitutionen Opgang 2 i Århus kender Yahya Hassan, fra før han slog igennem med sin debuterende digtsamling for nogle år siden. Hassan var en af en række unge muslimske mænd, der fortalte deres livshistorie i portrætfilmserien 'Himlen over os'.

»I dag er jeg ikke tæt på ham mere, det var jeg dengang, hvor han blandt andet var med i min portrætserie om unge mænd fra Mellemøsten i Danmark. Der var en tømrer og en murer, og hvad ved jeg. Der var også en kriminel, og det var ham. Dengang var han 17 år«, fortæller Søren Marcussen.

Han er vokset op, som han nu er vokset op

Søren Marcussen

Han peger på, at digteren og mediemennesket Yahya Hassan kun er en side af en personlighed, der har prøvet væsentligt mere end de fleste.

»Han er vokset op, som han nu er vokset op. Har boet mange år på institutioner og været dybt kriminel, det er jo en del af det. Han er også digter - en meget god digter - og alle klapper, og så glemmer man måske, at han også har været kriminel«.

OVERBLIK:Biljagt og trusler: Her er Yahya Hassans februar og marts

»Han har jo fortsat en forbindelse til de historier. Jeg kan ikke sige, hvilken kurs han er på, det er svært at udtale sig om. Jeg har mest tænkt: lad ham nu være for helvede, da han begyndte at få alle de der priser, da sagde jeg også til ham: Skriv digte for helvede, det er der jo ingen, der kan gøre som dig«, siger Søren Marcussen.

Hjernedødt og primitivt miljø

Hverken han eller Kaspar Colling Nielsen er overraskede over, hvordan fortællingen om den unge digter er endt indtil videre.

»Overrasket? Jeg er ikke overrasket – det var jeg heller ikke blevet, hvis han var blevet slået ihjel. Der er heller ikke rigtig nogen, der har gjort noget. Alle de der ytringsfrihedsmennesker, der normalt er på barrikaderne – de har været bemærkelsesværdigt tilbageholdende«, siger Kaspar Colling Nielsen, der også peger på de ekstremt grove trusler digteren har været udsat for, ligesom han flere gange har været i fysisk klammeri med sine modstandere.

»Yahya Hassans facebookliv har også synliggjort et fuldstændig hjernedødt og primitivt miljø, som han har mødt. Vi var vel ikke helt klar over, at det fandtes, så hans liv er blevet en del af værket – det er jo en fuldstændig sammenblanding af hans liv, hans værk hans performance, hans oplæsning og det, vi har set på Facebook«.

Kaspar Colling Nielsen har svært ved at drage en parallel til andre digtere og forfattere i Danmark, men peger på den skæbne, som digtere i diktaturstater har lidt.

»Det er jo en slags politisk vold, som vil ikke rigtig har set tidligere i Danmark. Måske Kaj Munk under besættelsen«.

Søren Marcussen peger på en række kunstnere, der i 60'erne og 70'erne provokerede parnasset.

»Yahya Hassan kan på en måde minde lidt om Jørgen Nash, Jens Jørgen Thorsen, Bjørn Nørgaard og de performancekunstnere. De havde jo travlt med iscenesættelse. Men dengang havde man jo slet ikke så meget på spil, deres ego og selve disse events trådte måske mere frem end deres kunst i sig selv«.

Redaktionen anbefaler

En digter griber til våben

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce