Plaget. Tegneren Peter Kielland vandt Pingprisen 2016 i kategorien  'bedste danske tegneserie' for sin historie om 'Hr. Gris' og hans yderst.  menneskelige kvaler.
Foto: Peter Kielland, 'Hr. Gris', forlaget Aben Maler

Plaget. Tegneren Peter Kielland vandt Pingprisen 2016 i kategorien 'bedste danske tegneserie' for sin historie om 'Hr. Gris' og hans yderst. menneskelige kvaler.

Kultur tophistorie

Pingpriser til Politiken-tegner og en følsom gris af et menneske

Peter Kiellands 'Hr. Gris' blev bedste danske tegneserie, mens Politikens Thomas Thorhauge er årets journalistiske tegner.

Kultur tophistorie

På overfladen ligner de ordløse fortællinger om den hårdt prøvede grissebasse måske en børnetegneserie.

Men »angstens sved springer frem på panden«, når tegneren Peter Kielland sender sin Hr. Gris ud i »umulige valg og uoverskuelige udfordringer« i en yderst voksen kamp med selve døden, livet og kærligheden, lyder det blandt andet i den nominering, som Kielland i dag kunne bytte med Pingprisen 2016 for 'bedste danske tegneserie'.

»Med en stærk grafisk følsomhed og en karakteristisk streg konfronterer Peter Kielland sin hovedperson med tvivl, sorg, fortvivlelse – men også med kærligheden – i en række mystiske og foruroligende historier.Temaerne er grundlæggende og eksistentielle, men i 'Hr. Gris' bliver det aldrig stift eller kunstlet«, fortsætter nomineringen.

Den vigtigste danske tegneseriepris blev i aften uddelt i Lille Vega i København.

Her løb Politikens freelance-tegner Thomas Thorhauge med prisen som 'årets journalistiske tegner' for sine »forsideillustrationer, store guides, spilleplader og frække karikaturer«, hedder det blandt andet i nomineringen:

»Med sjælden sans for både humor og formidling sætter Thomas Thorhauge sit tydelige præg på avisen og giver sin helt egen tegnede fortolkning af journalistikken«.

Se et udvalg af Thomas Thorhauges forsider:

Se også Thomas Thorhauges bud på alt det, du har brug for at vide om Star Wars her .

Caroline Mathildes stemme

Prisen for årets debut gik til 22-årige Karoline Stjernfelts anmelderroste debut , 'I morgen bliver bedre'.

Den er første bind af tre i hendes genfortælling af det historiske trekantsdrama om Kong Christian VII, dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann Friedrich Struensee, der på en gang var dronningens elsker og kongens personlige læge og nærmeste rådgiver.

Stjernfelts version af historien med Caroline Mathilde som fortællerstemme er en »sjældent helstøbt og løfterig debut. Stilsikker og selvsikker«, lød nomineringen.

Pingprisens ærespris gik til tegneserieskaber, forfatter og redaktør Henning Kure, der i sin tid tog initiativ til den folkekære tegneserie 'Valhalla', for hans »afgørende rolle for tegneserien i Danmark«.

Bag Pingprisen står tegneseriemagasinet Nummer9.dk, Dansk Tegneserieråd, Copenhagen Comics, Animation Workshop Viborg, Strip! og Storm P.-museet, som hvert år udpeger en jury af tegneserieentusiaster.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce