Protest. Sager om overgreb mod pressen har ledt til flere demonstrationer i Tyrkiet i år. Her ses en demonstrant i april før retssagen mod to redaktører fra oppositionsavisen Cumhuriyet anklaget for landsforræderi. Arkivfoto: Omer Kuscu/AP

Protest. Sager om overgreb mod pressen har ledt til flere demonstrationer i Tyrkiet i år. Her ses en demonstrant i april før retssagen mod to redaktører fra oppositionsavisen Cumhuriyet anklaget for landsforræderi. Arkivfoto: Omer Kuscu/AP

Tyrkiets presse lever i en dyster tid

Journalister og presse er under ekstraordinært stort pres i Tyrkiet efter mislykket kupforsøg. Organisationer efterlyser øget pres på Erdogan fra verdenssamfundet.

Kultur tophistorie

Da den tyrkiske regering i marts i år bad politiet storme hovedkvarteret for landets største avis, Zaman, løb demonstranter på gaderne i Istanbul, hvor gummikugler, tåregås og vand fra vandkanoner føg om ørerne.

Oppositionsavisen var en af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans få store kritikere, og med myndighedernes overtagelse af mediehuset og en øjeblikkelig fyring af avistoppen var den i forvejen trængte presse i Tyrkiet så godt som kastreret, lød kritikken blandt andet fra de 2.000 demonstranter på gaden.

Vi er stærkt bekymrede, for det er vores fornemmelse, at vi kun har set begyndelsen

Set i det lys har der været foruroligende tyst på gaderne i Tyrkiet de seneste døgn, siger iagttagere. Det er på trods af, at Erdogan ifølge verdens største journalistorganisation, International Federation of Journalists, IFJ, har inddraget sendetilladelser for 25 tv- og radiokanaler og lukket 20 nyhedssider i landet efter weekendens kupforsøg.

»Vi er stærkt bekymrede, for det er vores fornemmelse, at vi kun har set begyndelsen. Og der er stilhed; ingen tør råbe op længere«, siger generalsekretær Ricardo Gutiérrez fra den europæiske journalistforening EFJ, der også repræsenterer Tyrkiets journalistorganisationer.

Også Amnesty International taler om et »angreb af ekstraordinære proportioner« på presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet. Ifølge Amnesty er mindst 34 journalister blevet frataget deres pressekort siden i fredags, ligesom en journalist har fået en arrestordre udstedt for sin dækning af kupforsøget.

De tyrkiske myndigheder har ifølge flere medier også fået lukket tv-kanalen ANS TV i det allierede Aserbajdsjan, efter at kanalen annoncerede et planlagt interview med Fethullah Gülen, eksilprædikanten i front for den såkaldte Gülen-bevægelse, som Tyrkiets regering hævder stod bag kupforsøget.

Fortsat kritik

Det er ikke, fordi den kritiske presse havde det nemt før kupforsøget. Kritikken af manglende pressefrihed har lydt i årevis, og kort efter de tyrkiske myndigheders overtagelse af Zaman i foråret langede USA – der ellers er Tyrkiets nære allierede – ud efter Erdogan for hans gentagne overgreb på presse- og ytringsfriheden i landet.

»Mr. Erdogan har en plan, og den er yderst stigmatiserende«, siger Ragip Zarakolu, en kendt tyrkisk journalist, forfatter og menneskerettighedsforkæmper, der i dag bor i Sverige, til Politiken.

»Han vil lave den tyrkiske republik om til en islamisk republik. Og han bruger det åndssvage, mislykkede statskup til at forme den, som han vil«, siger Zarakolu.

Og det er ikke kun mediefolk, der er direkte knyttet til eller sympatiserer med Gülen, der har grund til at frygte fremtiden, siger amerikanske Nate Schenkan, der arbejder som forsker og konsulent i organisationen Freedom House med medieforhold i Tyrkiet som speciale og i de seneste uge har været i tæt kontakt med adskillige journalister i Tyrkiet.

De tyrkiske myndigheders definition af en ’Gülen-tilhænger’ bliver bredere og bredere, så enhver Erdogan-kritisk stemme efterhånden er omfattet, siger Schenkan og henviser blandt andet til advokaten og klummeskribenten Orhan Kemal, der torsdag morgen angiveligt blev tilbageholdt i Istanbuls Ataturk-lufthavn:

»Han er ikke en gülenist, men han er en, alle kender som en kritisk stemme«, siger Schenkan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erdogans manøvrer er ifølge Reporters Without Borders blevet forklaret med, at medierne er en »fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden«. Da tyrkernes adgang til websiden WikiLeaks onsdag blev blokeret – efter at WikiLeaks tirsdag aften offentliggjorde 294.548 mails med tilknytning til Erdogans parti, AKP – forklarede den tyrkiske telestyrelse blokeringen som et »administrativt tiltag«.

Erdogans forsvar

Præsident Erdogan har gentagne gange sagt, at han er en åben, demokratisk leder, der overholder alle regler i sin jagt efter kupforsøgets bagmænd. Det gentog han over for tv-kanalen Al-Jazeera i denne uge, hvor han også sagde, at det vil være en »stor fejltagelse«, hvis ikke USA udleverer Gülen, der lever i eksil i USA.

Verdenssamfundet er, siger Rag?p Zarakolu, på sin vis fanget i en paradoksal situation. På den ene side tog EU og USA som nogle af de første afstand fra det militære kupforsøg og legitimerede dermed den siddende regering. På den anden side er det samme regering, man nu kræver en demokratisering af. Og ifølge EFJ er der alt for lidt pres på Erdogan.

Hvad er det præcis, I efterlyser?

»Hvis man kigger på problemerne mellem EU og Rusland, har man jo blandt andet lavet økonomiske sanktioner«, siger Ricardo Gutiérrez: »De fleste var imod det militære kup, også mig. Men nu ser vi et politisk, ideologisk kup. Det er den samme trussel mod demokratiet«.

Rag?p Zarakolu er enig og forudser, at Tyrkiet har kurs mod et »nyt Syrien«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den sammenligning har Nate Schenkan fra Freedom House ofte hørt fra tyrkiske venner og journalister i de senere år.

Og afvist som en overdrivelse.

»Men jeg tror ikke længere, de overdriver. Vi er kun få dage fra kupforsøget, men forventningerne er, at det bliver rigtig grimt i de kommende måneder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce