Moderne. James Joyce er meget mere tilgængelig i dag end han var i 1922, da han skrev 'Ulysses', mener Politikens litteraturredaktør
Foto: THE GRANGER COLLECTION

Moderne. James Joyce er meget mere tilgængelig i dag end han var i 1922, da han skrev 'Ulysses', mener Politikens litteraturredaktør

Rifbjerg var ikke blevet Rifbjerg uden Joyce: Sådan går du i gang med geniets værker

Jes Stein Pedersen opfordrer læserne til at kaste sig over James Joyce og hovedværket 'Ulysses'. Og for at komme i gang, skal de gemme de tre første kapitler til senere.

Kultur tophistorie

For mange er James Joyce en utilgængelig forfatter.

Men interesserer man sig lidt for litteraturhistorien ved man godt, at han er stor, og at hans hovedværk 'Ulysses' fra 1922 har haft kæmpe betydning for generationer af forfattere. Men er den sære irske forfatter ikke bare alt for svær og uforståelig for den almindelige læser?

Nej, siger Politikens kulturredaktør Jes Stein Pedersen. Giver man sig først i kast med Joyce og 'Ulysses' venter der meget store sproglige og psykologiske oplevelser.

Hvad var det særlige ved James Joyce?

»Hans geni bestod i, at han på en anden måde end før, kunne skrive om et menneskes indre liv. I stedet for den klassiske jeg-fortælling går han ind og ud af personer, som han har lyst til. Han ser dem fra både det bevidste og det ubevidste plans synsvinkel«.

»I Ulysses laver han en realistisk beskrivelse af, hvad det vil sige at være menneske ved hjælp af et sprog, som sprængte de gængse rammer. Og det var så realistisk for samtiden, at bogen blev forbudt og blev genstand for retssager. Man kunne ikke have en mand, der sidder på et das og skider, eller at en kvinde bare ligger i sengen med hovedet fuld af seksuelle fantasier, og at der bliver brugt lydord, som viser at hun tilmed prutter«.

»Joyce spænder sproget til det yderste, han laver mere end tyve forskellige udgaver af det engelske sprog i Ulysses - han er både en stor sprogkunstner og en stor psykolog. En jeg-fortælling kan ikke beskrive det ubevidste, men det kan forfatteren måske ved at gå nye veje. Som i form af den stream of consciousness uden punktummer og kommaer i de 50 sider om Molly, hvor det bare flyder igennem hende i form af associationsrækker, der også påvirkes af, at kroppen melder sig med sine sansninger og lyster«.

»Joyce sprængte den moderne romans rammer. Det ulyksalige er, at han har fået ry for at være en så avanceret forfatter, at det har skræmt mange læsere væk«.

Det er jo nemt

Hvis man skal i gang med at læse Joyce, hvor skal man så begynde?

»'Dubliners' giver et indblik i Dublin og handler om nogle personer, der pludselig opdager, hvordan deres liv er blevet. 'Portræt af kunstneren som ungt menneske' er bygget over hans eget liv. De er begge lettilgængelige for almindelige læsere. 'Ulysses' og 'Finnegans Wake' er de store og svære og mere uforståelige.

Og hvordan skal man så læse 'Ulysses'?

»Man skal hoppe til kapitel fire, hvor Leopold Bloom steger indvolde til sin kone, Molly, nyrer, som lugter let af urin, mens hun ligger oppe i den seng, hun på intet tidspunkt i romanen kommer ud af. De første tre kapitler er mere avancerede, der hopper man direkte ind i tingene på en ret læsestoppende måde, det er som om Joyce har lavet stopklodser, så kun den udholdende læser kan finde en vej ind«.

»Så første gang, skal man ind og læse fra kapitel fire og tænke: »Jeg har taget fejl, det er jo nemt at læse«. Her er en mand, der laver mad, går på toilettet, og masturberer mens han iagttager en pige, som viser sig at være krøbling, i stedet for at gå ind i de hårde kapitler, der handler om Shakespeare og semiotik. Dem vender man tilbage til, når man er klar. Så falder tingene på plads«.

Det pungstrammende hav

»Man får rigtig meget ud af at lade sig guide gennem Ulysses. Der findes trykte guides. Læs ’En dag i juni’ af Steen Klitgård Povlsen, som guider en ind igennem alt det svære og de mange betydningslag side for side. Man kunne også læse Oluf Lagerkrantz 'At være til', der behandler temaer og opbygning og er lettere. Endelig er der ’Nøgle til James Joyces Ulysses’ af Bent Wiberg.

»Skal man have noget ud af 'Ulysses', skal man åbne sig for forfatterens utrolige sprog, og man skal være mentalt indstillet på det. Men så ligger der også en kæmpe oplevelse og venter på en«, forklarer Jes Stein Pedersen og giver en smagsprøve på Joyces sprog, da han skal beskrive Leopold Blumes tilstand, da han er ked af, at konen ligger hjemme i sengen og venter på sin elsker:

»Brod af uænsethed ulmede til svag lystfølelse i hans bryst, en varm menneskelig tyngde sank på hans hjerne. Hans hjerne gav efter. Favntagsduft slog ham stærkt i møde. Dunkelt brændte fra hans hungrende kød en tavs bøn om at tilbede«, skriver Joyce.

Jes Stein Pedersen synes det er »helt fantastisk som udtryk for, hvordan Leopold Bloom har det, han er ude af sig selv, men også dybt, dybt inde i sig selv og sit behov for hengivelse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Joyce kan også være konkret – og morsom, fremhæver Jes Stein Pedersen.

»Alle mænd ved, at ens testikler krymper i koldt vand. Joyce kalder det kolde hav for 'det pungstrammende hav'«.

Forud for sin tid

Om ’Ulysses’ ry som utilgængelig, siger Politikens litteraturredaktør:

»Ulysses er skrevet på en måde, så der måske skulle gå 100 år før rigtig mange mennesker er på omgangshøjde med bogen og kan læse den. Men jeg tror, at 'Ulysses' bliver nemmere og nemmere at læse, for folk har aldrig haft større fornemmelse for sprog, end de har nu. Det var et værk kun litterater og professorer læste i starten, men nu breder Joyce-læsningen sig som ringe i vandet, så flere og flere bliver i stand til at læse den. Jeg har selv haft stor glæde af at læse den i læseklub. Så kan man lige som et garnnøgle rulle det hele op«.

Hvad har James Joyce betydet for litteraturen?

»Han har vist nye forfattere, hvor langt ind i det psykiske og det kropslige, man kan komme. Sådan en som Klaus Rifbjerg var ikke blevet Rifbjerg uden Joyce, der er masser af forfattere, der skylder ham rigtigt meget. De mange sproglige teknikker. Det associative. Arbejdet med sproget også som lyd«.

»’Ulysses’ handler kun om en enkelt junidag i Dublin, hvor man møder en lille gruppe menneskers liv, men på en måde er det alle liv og hele tilværelsen, man præsenteres for. Alle følelser, alle grundstoffer, historie, filosofi, politik samtidig med at det hele er en fræk spejling af Homers antikke drama om Odysseus«.

På højde med Shakespeare

På hvilken måde er han aktuel i dag - hvorfor skal vi blive ved med at læse ham?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Elsker man sprog, skal man læse ham, det er en stor æstetisk nydelse og udfordring. Men også på grund af hans psykologiske dybdesyn. Freud introducerede drømmetydningen, Joyce brugte litteraturen til at komme ind i det underbevidste liv, drifterne ikke mindst, på en måde, som stadig har gyldighed«.

Hvor stor er han på den litterære stjernehimmel?

»Man kan sammenligne ham med Shakespeare og Goethe. Han er enorm, men han bliver mindre og mindre elitær som tiden går, fordi moderne mennesker i den grad er blevet refleksive og sprogligt sensible. Hans indsats var eksplosiv, omvæltende, og jorden ryster endnu. Der findes ingen på den litterære scene i dag, der har samme betydning for litteraturen betragtet som kunst«, siger Politikens litteraturredaktør.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce