Fagsprog. Jørn Lund har fået tilsendt bogen 'Slang Søværnet' af en læser. Men selvom søens folk har gloser, som ikke alle udefra kender, er der ikke tale om slang.
Foto: Jens Dresling

Fagsprog. Jørn Lund har fået tilsendt bogen 'Slang Søværnet' af en læser. Men selvom søens folk har gloser, som ikke alle udefra kender, er der ikke tale om slang.

Kultur tophistorie

Skeletsnedkere og kussemanøvrer - søfolkets sprog er rigt på humor

Sprogklumme. Sømænd taler, som mange andre fagfolk, meget indforstået. Men slang er det ikke, selv om det i visse tilfælde kunne lyde sådan.

Kultur tophistorie
FOR ABONNENTER

Inden for så at sige alle fagfelter har man nogle gloser, som ikke alle udefra kender. En spand hedder blandt søens folk en pøs, gulvet hedder dørken, køkkenet hedder kabyssen. Man er første for nylig begyndt på færgeoverfarter at tale om skibets højre og venstre side, men søfolk synes sikkert, at der burde siges styrbord og bagbord. Forenden er en stævn og bagenden ligger agter ofte med en hæk over vandlinjen osv.

Det vil jeg ikke kalde slang. Men det findes jo også i søfolkenes verden, og en læser, Arvid Sørensen, var så venlig at sende mig ’Slang Søværnet’ (nej, der mangler ikke et i), den er kommet i to oplag, senest for 12 år siden, så meget er sikkert forældet.

Redaktøren er stabslæge Leif Vanggaard, som mener, at nogle af de barske udtryk skyldes »den humor, der var en vigtig del af beskyttelsen mod de afsavn, sømanden altid har måttet lide«.

Eksemplerne stammer fra marinen, som heldigvis nu også rekrutterer en del kvinder, og det har efter sigende haft betydning for tonen om bord.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce