Succes. Alle deltagerne i årets 'X Factor'-semifinale har indvandrerbaggrund. Det gavner integrationen, mener forskere: »Positive eksempler vil altid kaste positivt lys over alle indvandrere – det kan man ikke undgå«, siger lektor Mehmet Ümit Necef.
Foto: MOGENS FLINDT

Succes. Alle deltagerne i årets 'X Factor'-semifinale har indvandrerbaggrund. Det gavner integrationen, mener forskere: »Positive eksempler vil altid kaste positivt lys over alle indvandrere – det kan man ikke undgå«, siger lektor Mehmet Ümit Necef.

Identifikation gør indvandrere elsket i X Factor

Alle de deltagere, der går på scenen i aften, har indvandrerbaggrund.

Kultur tophistorie

I den politiske debat er der lang hen ad vejen konsensus om, at vores samfund ikke kan rumme for mange af dem.

Omvendt forholder det sig tilsyneladende, når det bliver fredag aften, familien samles i sofaen og tv'et blænder op for fredagsunderholdningen.

I årets udgave af DR's underholdningsprogram X Factor har deltagere med indvandrerbaggrund i hvert fald sat sig massivt på showet. Semifinalen i aften kommer til at være en kamp udelukkende mellem deltagere med indvandrerbaggrund, men hvordan hænger det sammen, at vi stemmer på partier, som i varierende grad vil begrænse indvandring, men holder med sangere som dansk-palæstinensiske Reem eller de angolanskfødte søstre Anilde og Azilda i 'Embrace', når fredagsslikket er fundet frem, og flimmeren kører?

Spørger man Jens Peter Frølund Thomsen, der blandt andet forsker i relationer mellem danskere og indvandrere på Aarhus Universitet, afspejler det en dobbelthed, som er kendetegnende for danskeres opfattelse af indvandrere.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan vi betragter indvandrere som gruppe, og hvordan vi forholder os til enkelte individer, fortæller han.

»Det er lettere at være negativ over for den grå masse end en person, som man er kommet ind på livet af. Det gør man i de her programmer, hvor de optræder i længere tid og viser forskellige sider af personen – man får en kontakt med dem, hører deres historie og ser, at deltageren faktisk er meget fin og sympatisk«, siger han.

Det er lettere at være negativ over for den grå masse end en person, som man er kommet ind på livet af

Deltagere er individer

Rikke Andreassen, der forsker i medier og etnicitet på Roskilde Universitet, hæfter sig også ved forskellen på indvandrere som grupper og som individer, og set i den sammenhæng er det ikke tilfældigt, at det netop er i 'X Factor', indvandrerne melder sig til og klarer sig godt.

»Det, der er interessant er, at det lige siden starten har været et af helt få programmer i danske medier, hvor man kan være individ uafhængigt af, hvem ens forældre er. Det er karakteristisk, at man aldrig bliver beskrevet ud fra ens race, religion eller etnicitet«, siger hun.

Annonce

I kraft af, at showets formål er at finde Danmarks bedste sanger, bliver alle deltagerne også positioneret og set som repræsentanter for Danmark.

»Den, der vinder, skal være en succes for hele Danmark, vores alle sammens. Det bliver de kun, hvis vi holder fast i, at de er danskere, så dem, der stadig er med i showet, står der som danskere, uanset om deres forældre kommer et andet sted fra«, siger hun.

Forskellige syn på enkelt indvandrer og indvandring

Ifølge Mehmet Ümit Necef, der er lektor på Syddansk Universitet og medforfatter til bogen 'Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer', afspejler begejstringen for sangere som Basim, Babou og dette års deltager Reem, at danskernes forhold til indvandrere ikke så meget handler om religion eller hudfarve, som om hvorvidt man kan relatere til deres kulturelle værdier.

»Danskernes holdning til etniske minoriteter afhænger af, hvorvidt danskerne betragter dem som kulturelt nære eller fjerne. Hvis jeg skal nævne et par aktuelle ekstreme punkter, har vi på den ene side en imam, som mener, at utro kvinder skal piskes. Han er enormt kulturelt fjern, ham kan danskerne ikke identificere sig med. På den anden ekstreme side har vi en pige med palæstinensisk baggrund, som deltager i X Factor. Det, hun signalerer, er, at hun er moderne, frigjort, og at hendes familie også er frigjort og tillader hende at deltage og synge offentligt«, siger han.

Som han ser det, kan man heller ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem synet på en enkeltperson med indvandrerbaggrund og så holdningen til, hvor mange indvandrere samfundet kan rumme.

»Jeg tror, at man sagtens kan være glad for den syngende palæstinensiske pige, men være meget bekymret for den stigende indvandring til Danmark. Man kan sige, at hun er født og opvokset i Danmark og glæde sig over det, og samtidig være skeptisk over for mere indvandring – det er to forskellige diskussioner«, siger han.

God præstation mod forventning

Som Jens Peter Frølund Thomsen ser det, er der flere udlægninger af, hvad den massive opbakning til X Factor-deltagerne siger om danskernes forhold til indvandrere mere bredt set. Han mener, at det vidner om et udbredt ønske blandt dele af befolkningen om at markere det tydeligt, når indvandrere klarer sig godt.

Annonce

Annonce

Annonce

Foto: FLINDT MOGENS

I det ligger både et ønske om at se indvandrerne som jævnbyrdig del af samfundet og en underliggende forventning om, at de nok ikke er det, siger han.

»Det er lidt dobbelt, for når man sætter streg under, at de gør noget godt, sætter man det også i forhold til andre, som man mener, gør det ret dårligt, som om det næsten er overraskende, at de gør det godt, fordi de har en anden etnisk baggrund. Det er lidt ugens succeshistorie blandt en gruppe, som man opfatter som en ikke særligt stor succeshistorie«, siger han.

Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet kan også se mindre positive forklaringer på den udbredte opbakning til indvandrerdeltagerne.

»Hvis man tager de negative forskerbriller på, er det måske ikke tilfældigt, at det er i ’X Factor’ frem for ’Hvem vil være Millionær’. Det taler sig ind i en opfattelse af, at sorte er gode til at danse og synge, som er en genkendelig historie«, siger hun.

Fremmer integrationen

Uanset, hvad opbakningen til Embrace, Alex, Reem og Andrew Murray er udtryk for, er forskerne enige om, at de positive indvandrerhistorier i X Factor gavner integrationen i Danmark.

»Positive eksempler vil altid kaste positivt lys over alle indvandrere – det kan man ikke undgå. Ligesom de imamer, der kommer med meget reaktionære synspunkter om kvinder og børn, kaster negativt lys over alle muslimer, kaster det her positivt lys«, siger Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet.

Ifølge Mehmet Ümit Necef har det en dobbelt effekt, som både påvirker danskernes syn på indvandrere og indvandrernes eget syn på, hvilke muligheder de har.

»Indvandrere i forskellige roller nuancerer danskernes billede af indvandrere og er et tegn på integration. Det er også godt for indvandrerne selv, for det viser, at der er mange sociale opstigningsveje for dem«, siger han.

Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet mener også, at det giver danskerne en særlig mulighed for at komme i en form for kontakt med mennesker med anden etnisk baggrund, når de deltager i talentshows. Og det rykker noget, mener han.

»Hvis indvandrere bare forblev fuldstændig anonyme, ville man i hvert fald ikke flytte holdninger overhovedet, for så forbliver det et abstrakt og langt hen ad vejen negativt billede af, at den gruppe er tabt. Så sådan nogle succeshistorier, hvor man kommer tæt på personen, tror jeg på, følelsesmæssigt flytter noget«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce