Den hidtil mest ambitiøse udstilling af Leonardo da Vincis malerier bliver sat op på National Gallery i London til næste år.

Mere end tre år har det taget at planlægge udstillingen ’Leonardo Da Vinci: Painter at the Court of Milan’, der er et forsøg på at præsentere en af historiens mest granskede personligheder i et nyt lys.

I utallige studier og udstillinger er Leonardo da Vinci blevet fremstillet som opfinder, videnskabsmand eller teknisk tegner, men ifølge det britiske nationalgalleris kuratorer er det første gang, en udstilling er dedikeret til hans virke som kunstmaler, der har resulteret i et imponerende antal værker.

LÆS OGSÅForsker afdækker det gyldne snit

Nicholas Penny, direktør for National Gallery, fortæller, at selv om det måske lyder som et oplagt tema for en udstilling, så har opsætningen ikke været uden vanskeligheder. Problemet er, at det kun er ganske få af kunstnerens anerkendte malerier, der har overlevet.

Ifølge de fleste vurderinger findes der kun 14 på trætavler plus ’Den sidste nadver’, som er malet på en mur i Milano og derfor ikke kan flyttes.

Det betyder, at alle museer, der er i besiddelse af et værk af renæssancemesteren, regner det blandt sine største skatte og meget nødigt udlåner det, siger Nicholas Penny.

Kuratorer vil kun udlåne værkerne, »hvis de tror, at der vil komme noget nyt ud af det, og hvis det er nøje gennemtænkt«. Og det er her, visionen om kunstmaleren Leonardo kommer ind i billedet.

Psykologiske portrætter
Luke Syson, nationalgalleriets kurator af italienske malerier før 1500, udtalte i sidste uge, at Leonardo da Vinci fortjener at blive anerkendt som »den kunstner i historien, der formentlig har haft de største ambitioner om, hvad man kunne opnå med et maleri, både i forhold til æstetik og ideer«.

Blandt disse ideer var udviklingen af psykologiske portrætter og en større forståelse af, hvordan man kan få menneskeskikkelser til at fremstå levende på et lærred.

Men det har stået i skyggen af kendte værker som hans detaljerede tegninger af menneskets anatomi, skitser til design af fly og undervandsfartøjer og ikke mindst ’Mona Lisa’, mener Luke Syson.

LÆS OGSÅSådan fik Leonardo det rette smil frem hos Mona Lisa

»Han mente, at malerier kunne være perfekte, og den forestilling kunne på en gang hæmme ham og inspirere ham til højder, som ingen hverken før eller siden har nået. Stort set alle kunstnere i de næste 400 år har taget, eller måtte tage, udgangspunkt i hans teorier«.

Med denne teori i baghånden lykkedes det Syson at overtale museer over hele verden til at udlåne mindst fem malerier af den italienske renæssancekunstner til udstillingen, og der forhandles stadig om flere.

Sammenlagt med nationalgalleriets eget mesterværk, ’Madonna i grotten’ (1483-86), betyder det, at det er den første udstilling nogensinde, der kan vise mere end halvdelen af alle de eksisterende Leonardo-værker, der kan fragtes.

’Mona Lisa’ har dog ikke været på tale, da »det ikke var relevant« i en udstilling, der sætter fokus på kunstnerens tid i Milano, fortæller Syson.

LÆS OGSÅMona Lisa tiltrækker gakkede teorier

Blandt de malerier, det britiske nationalgalleri låner, er ’La Belle Ferronière’ fra Louvre, ’Madonna Litta’ fra Eremitagen i Sankt Petersborg og ’Saint Jerome’ fra Pinacoteca Vaticana i Rom tillige med en række af hans tegninger og relaterede værker af andre kunstnere.

Da  Vincis 'Madonna Litta' er fra cirka 1490.