Da Le Klint med det fulde navn Lise Le Charlotte Klint var omkring sytten, begyndte hun at ridse og folde, som det hedder, når man danner de tætte, skarpe læg, som i fagsproget kaldes plisseer.

Det var faderen, Tage Klint, der satte hende i gang med at plissere de hvide papirskærme, vi kender så godt, men selve grundideen havde han hentet frem fra gemmerne efter farfaren, bygmesteren og arkitekten P.V. Jensen-Klint, ham med den imponerende Grundtvigskirke.

LÆS OGSÅVærk om arkitekten P.V. Jensen-Klint

Så langt, så godt, men herefter gik det, ifølge Le Klint, ganske rivende galt, hvilket man blandt andet kan læse om i hendes selvbiografi, ’Erindringstråde’ fra 1998.

Måtte ikke blande sig
Tage Klint fik ganske vist den glimrende idé at sætte skærmene i produktion, men han ville ikke have, at datteren var med til at udvikle og i det hele taget blandede sig i produktionen.

Han ansatte hende blot som ’ridser og folder’ og lod hende stå for noget af salget af den dengang nyskabende lampeskærm. Da han døde og lod ansvaret for produktionen gå videre til sønnen Jan Klint, udelukkede denne sin søster fra det nu blomstrende familiefirma Le Klint A/S.

Hun måtte ikke længere arbejde med de plisserede lampeskærme, hun måtte heller ikke etablere eget firma med lignende skærme, og selv om hun stadig lagde navn til dem, blev hun, stadig ifølge bogen, nærmest lokket til at afgive sin aktiepost mod at få en livslang månedlig betaling på 850 kroner, før skat.

Traumatiseret
I sin høje alder har hun valgt at være på plejehjem, men aflægger stadig besøg i sit lille bondehus i Troense. Her boede hun gennem mere end 40 år, og det er fortsat hendes ejendom.

I flere interview har hun beskrevet sig selv som traumatiseret og muligvis også lettere retarderet, men glæder sig fortsat over den lille oprejsning, hun fik, da hun i samarbejde med arkitekten Jørn Utzon havde succes med en udstilling i Stockholm for mange år siden.

I 2006 udkom desuden endnu en bog af Le Klint, nemlig ’Mit liv som fårehyrde’, hvor rejser og oplevelser gennem tiden, blandt til Grækenland, Holland og de nordiske lande, beskrives i hendes meget personlige stil.