To mænd på 44 og 45 år har hver fået et års betinget fængsel for at forsøge at sælge falske kunstværker over auktionshjemmesiden eBay. Det skriver BBC.
De to svindlere håbede at tjene store summer på forfalskede værker af den britiske street art-kunstner Banksy. Hans værker sælges normalt til millioner af kroner.




























