I et varetægtsfængsel i Köln sidder den 59-årige mand, WB.

Et afslappet menneske med talent for at male.

Hans venner kalder ham en forfængelig døgenigt, men man kan også gøre skarn uret.

Det tyske politi mistænker ham for i løbet af en 15-årig periode at have malet mellem 35 og 100 billeder, der siden er solgt for millionbeløb i auktionshuse i London, Paris og Köln.

80 millioner euro i erstatning
WB blev arresteret 25. august, da han sammen med sin kone, HB, 52, og dennes søster JS, 57, i al hast var vendt tilbage til Köln fra Sydfrankrig efter at være blevet advaret om, at deres hus blev ransaget af politiet.

De sigtes for særlig groft bedrageri.

Yderligere to mænd er under mistanke.

Den ene er OSK, der har formidlet en del af de nu stærkt omdiskuterede kunstværker til samlere, eksperter og auktionshuse. Gruppen kan vente erstatningskrav på 80 millioner euro (600 mio. kr.).

LÆS OGSÅ Kunstfirma lyver og lyver og lyver

De værker, der mistænkes for at være forfalskede, er tilskrevet kendte malere som franskmændene Fernand Léger, André Derain, Louis Marcoussis og Jean Metzinger samt de tyske malere Max Ernst, Max Pechstein, Heinrich Campendonk, Carlo Mense og Heinrich Nauen.

Et maleri fra 1914, angiveligt af Campendonk, blev solgt på Lempertz’ auktioner i Köln for 2,4 millioner euro.

De tre fængslede har fortalt købere, at billederne stammede fra to samlinger, nemlig Werner Jägers og Knops’ samlinger. De to kvinder er børnebørn efter den tyske industrimand Werner Jäger (1912-1996), mens OSK, der ikke er fængslet, er barnebarn af Knops.

Kunstekspert troede på det
De hævder, at de har arvet deres bedsteforældres kunstsamlinger, og at de har ønsket at afhænde dem. For at forsikre købere og formidlere har de ladet billederne vurdere af eksperter.

En af dem, Werner Spies, gælder for at være en førende ekspert i Max Ernst.

LÆS MERE Landsretten viste ingen nåde i sag om kunstsvindel

Spies blev i 2004 inviteret til Montpellier i Provence for at vurdere tre malerier, der skulle være skabt af surrealisten Max Ernst. Bag invitationen stod OSK og HB. De gjorde begge et professionelt indtryk på Spies, der var fuldstændig overvældet over synet af de for længst forsvundne Max Ernst-malerier.

Spies siger til den tyske avis Süddeutsche Zeitung: »Jeg nærede overhovedet ingen tvivl om, at de stammede fra Max Ernsts hånd«.

På maleriernes bagsider kunne man se, at de havde været i den jødiske kunsthandler Alfred Flechtheims berømte tyske samling over moderne kunst fra det 20. århundredes begyndelse.

LÆS ARTIKEL Eliasson-bro ligner fem juletræer

Samlingen blev beslaglagt af nazisterne i 1933, mange billeder er forsvundet. Oprindelsen fremgik af små mærkater, som det er almindeligt at klæbe på lærredernes bagsider. De samme oprindelsesmærkater findes på en række af de andre malerier, der kom i handelen.

Et af de påståede Max Ernst-billeder med den i øvrigt interessante titel ’La Horde’ (’Banden’) blev solgt på Christie’s i 2006 for 3,5 millioner britiske pund, efter at bl.a. Spies havde sagt god for det. Han vidste, at Flechtheim havde haft 50 billeder af Max Ernst.

Såvel OSK som søstrene HB og JS’ mor har over for interesserede beskrevet, hvordan de levende husker Jäger og Knops’ malerisamlinger. I nogle tilfælde endda de motiver, der siden blev udbudt til salg.

Så langt, så godt.

Falske mærkater
Men nogle købere må have været i tvivl. I alt fald viste de malerierne til kunsthistorikere, der havde særligt kendskab til Flechtheims legendariske Berliner-galleri.

De kunne uden betænkelighed sige, at mærkaterne på maleriernes bagsider var åbenbare forfalskninger.

Siden har Nicholas Eastaugh, en ledende britisk ekspert i videnskabelige undersøgelser af malerier, fastslået, at de farvepigmenter, der er anvendt i malerierne, var ukendte, da de pågældende kunstnerne levede. Han har bl.a. analyseret det påståede maleri af Campendonk ved navn ’Rødt billede med heste’.

LÆS OGSÅ Hornsleth hænger Politiken-journalist ud

Herefter blev politiet i tre lande sat på sagen.

I dagene før 25. august, da trioen WB, HB og JS vendte tilbage til Tyskland, aflyttede man deres telefoner. Af aflytningen fremgik det, at en panikslagen WB beordrede sin stedsøn til at destruere sin computer, så intet kunne findes på dens harddisk.

Samtidig havde JS en heftig diskussion med sin søn over telefonen fra Frankrig.

Kommission til eksperten
Sønnen anklagede sin mor for at handle med kriminelle billeder. Enden på samtalen blev dog, at mor og søn lovede hinanden at holde munden lukket.

Siden har det vist sig, at ingen ud over de direkte implicerede familiemedlemmer husker noget som helst om Knops’ og Jägers store malerisamlinger, der skulle være blevet til før krigen.

Det har også vist sig, at Max Ernst-eksperten Werner Spies fik en beskeden kommission for at videreformidle nogle af malerierne til interesserede samlere.