Tal om at være passioneret.

Inden jeg har stillet mit første spørgsmål, når Anne-Louise Sommer at levere en 10-minutters peptalk om det emne, der interesser hende allermest – design.

Og hun gør det så engageret og så velovervejet, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl: Den kvinde er besat. Af musselmalede kopper, kinesisk porcelæn, Wegnerstole og Klintlamper. Men også af ord som ’innovation’, ’designbegreb’ og ’brugerinddragelse’.

Ikke kun fordi hun sidder som rektor for Danmarks Designskole, og heller ikke fordi hun fra 1. september kan kalde sig direktør for Designmuseum Danmark. Design er hendes liv.

En drømmestilling
»Design er meget mere end den smukke formgivne kop eller det dekorerede glas. Det spændende er at se, hvor det æstetiske mødes med det funktionelle, det sociale og den samfundsmæssige dagsorden. Design, der kan forbedre liv, og som bliver tænkt globalt«.

Var det derfor, du søgte stillingen på Kunstindustrimuseet?

»Det er en drømmestilling. Jeg er så privilegeret, at jeg har kunnet arbejde med design igennem en årrække, dels som aktiv forsker og underviser, dels som forskningschef og senere rektor her på Danmarks Designskole. Da jeg så, at stillingen blev slået op, tænkte jeg, at den kombinerede det hele – både forskning og formidling plus min lyst til at arbejde med en organisation, som sådan et museum jo er«.

Nu skal der støves af
Kunstindustrimuseet har eksisteret siden 1890 og lå oprindelig i H.C. Andersen-slottet ved siden af Tivoli klos op og ned ad Rådhuspladsen.

Siden 1926 har museet haft til huse i en af Københavns fineste rokokobygninger, Frederik V’s hospital i Bredgade, der blev opført i 1750’erne.

Designmuseum Danmark er så at sige en ældre spiller på det danske museumsmarked og regnes som den væsentligste institution, når det handler om formidlingen af den danske designarv.

»Jeg elsker Kunstindustrimuseet og synes, det er en lille perle i eventyrlige arkitektoniske rammer. Så den forandringsproces, der skal i gang – og som allerede er begyndt med det nye navn, ny hjemmeside osv. – skal ske med nænsom respekt for institutionen og de traditioner, der er knyttet til stedet. Men det er nødvendigt med nogle forandringer, hvis vi skal have et museum, der er åbent og imødekommende både nationalt og internationalt«.

Man har netop besluttet at droppe navnet Kunstindustrimuseet til fordel for Designmuseum Danmark. Hvad synes du om det?

»Jeg hører selv til den gamle skole, hvor jeg ved, hvad det vil sige, når man taler om kunstindustri, og jeg elsker sådan et altmodisch klingende ord. Men jeg er også klar over, at det er meget få mennesker, der ved, hvad der ligger bag et begreb som Kunstindustrimuseet, og så er det ikke meningsgivende at bruge det som navn på museet længere«.

Et besøg på Designmuseum Danmark kan være en støvet omgang. Vil du gøre museet mere tidssvarende?

»Det kan du tro. På den ene side skal vi have en position på den internationale scene, og på den anden side skal vi til at se museet som et oplevelsesunivers for et bredt publikum, og det er virkelig med streg under bredt, for jeg tror, at vi kan få mange flere gæster ind ad dørene, end vi gør i dag. Og så skal vi blive mere aktive i den aktuelle designdebat og være med til at kvalificere designbegrebet, så folk bliver klar over, hvad det egentlig er, vi snakker om, når vi snakker om design«.

LÆS OGSÅJakkesæt med grise kommer på museum

Man kan både se Børge Mogensen-stole og gammelt sølvtøj på museet. Og det er interessant for dem, der kender historien, men folk, der ikke er bekendt med vores designhistorie, kommer hurtigt til kort. Der mangler simpelthen noget formidling og information. Er det noget, du vil gøre mere ved?

»Ja, bestemt, men man er allerede ved at tilrettelægge en nyopstilling af samlingen, så det ligger i kortene, at det skal vi gøre noget ved. Jeg synes, det er fantastisk, at museet har nogle ting – for eksempel kinesisk porcelæn – som fortæller en interessant historie om globalisering og design på tværs af kontinenter, og den skal vi blive bedre til at formidle«.

Mode – og så lige nogle penge
Designmuseum Danmark har en af de største tekstilsamlinger i landet og har i flere år ønsket at etablere et modemuseum, hvor man kan fortælle om klædedragtens historie og om de tendenser, der har påvirket vores tøjsmag gennem tiden.

Det har man hidtil ikke kunnet finde ressourcer – eller plads – til, men det håber Anne-Louise Sommer at kunne.

»Ja, det er helt klart et af de projekter, som museet har drømt om længe. Det afhænger meget af bevillingerne, og hvis vi vil lave en afdeling med mode, så skal vi ud at søge eksterne midler«.

Der følger ikke 10 millioner ekstra med din ansættelse?

»Nej, men hvis der dukker en generøs donator op, vil han blive modtaget med kyshånd. Men ellers så må vi finde pengene på anden vis, for det er klart, at de forandringer, vi taler om, bliver ikke gratis«.

I bor jo i nogle gamle fredede bygninger. Kan I overhovedet være der?

»Vi er ved at lave en værkstedsbygning ved siden af museet, hvor vores skoletjeneste og nogle af værkstederne skal være. Her kan vi lave workshopper og seminarer og give gæsterne en oplevelse«.

LÆS OGSÅHemmelig oase: Der gror figner i Indre By

Giver det mere udstillingsplads?

»Nej, det gør det ikke, men der er ikke nogen, der siger, at de genstande der, står fast i samlingerne, permanent skal være udstillet på samme måde. Jeg så gerne, at vi lavede nogle mere dynamiske udstillingsforløb, hvor vi varierer tingene mere og på den måde kan frigøre noget plads. For det er jo svært både at have et mode- og tekstilmuseum og have store spektakulære udstillinger, der giver Louisiana baghjul på designområdet, samtidig med alt det andet. Det kræver prioriteringer«.

Er der noget i samlingen, som du allerede nu ved skal ud?

»Nej, jeg vil gå til opgaven med ydmyghed og tale med personalet, og så kan vi finde ud af, hvad der skal ske. Jeg begynder først på det egentlige arbejde 1. september«.

Du bliver direktør på et museum, som netop har skiftet navn, hvor man er i gang med en udvidelse, og hvor udstillingerne er planlagt et stykke tid frem. Bliver du i virkeligheden en handskedukke for den afgående direktør, Bodil Busk Laursen?

»Nej, sådan opfatter jeg det slet ikke. Jeg kommer selvfølgelig ikke og smider alt ud, men vil nyde, at der er planlagt en masse, så vi har tid til at lægge en strategi og finde ud af, hvor vi skal hen. Jeg har uendelig stor respekt for alt det, Bodil Busk Laursen har gjort for museet, og jeg synes, det har fulgt ret godt med – inden for rammerne – og at der hele tiden har været plads til nytænkning«.

Hvordan tror du, Designmuseum Danmark ser ud om fem år?

»Så har vi et museum, der er ved at blive internationalt førende, og som har åbnet sig mere for omverdenen og er blevet bedre til at inddrage brugerne og befolkningen, men også branchen og designerne. Så vi bliver en dialogpartner i debatten og markant på den globale scene«.

Så Designmuseum Danmark skal være lige så markant i museumsverdenen som kunstmuseet Louisiana?

»Man skal passe på med den slags sammenligninger, men vi skal da stræbe efter at blive et Louisiana på designfronten«.