Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

Kunstpiloter skal lokke de unge på museum

Nyt initiativ skal åbne billedkunsten for den ny generation, der ikke gider finkultur.

Gem til liste

undersøgelsen

Unges Kulturforbrug

Selv om de unge er storforbrugere af kultur, er de knap så begejstrede for klassisk finkultur , viser Politikens undersøgelse.

Inden for det seneste år har:

92 procent været i biografen.
87 procent set en dansk film i tv.
78 procent lånt bøger på biblioteket.
70 procent købt musik.
54 procent været på museum.
11 procent set en opera.
10 procent været til klassisk koncert.
4 procent set en ballet.

Kilde: Megafon har spurgt 1.026 danskere for Politiken og TV 2. 184 var 19-29 år.

»En ballon for en ballon – må vi ikke få jeres plastikposer, hvis I får et kondom?«.

Det er måske ikke det første, man forventer, at en repræsentant for Statens Museum for Kunst (SMK) siger til én.

Men spørgsmålet blev gentaget igen og igen på årets Roskilde Festival. Og en morgen kunne de søvnige festivaldeltagere se resultatet: en enorm luftballon af 4.000 plastikposer blev forsøgt sendt til vejrs.

21-årige Tobias V. Rose var en af de SMKrepræsentanter, som byttede plastikposer for kondomer på festivalens campingområde.

Museet har de seneste seks år haft u.l.k. – unges laboratorier for kunst – hvor Tobias V. Rose og en snes andre unge kunstpiloter mødes med en billedkunstner og en formidler fra museet.

De unge i u.l.k. skal hjælpe museet med målsætningen om at »gøre kunst og museet tilgængeligt for alle unge«.

For selv om Statens Museum for Kunst nok er bedre end de fleste museer til at nå ud til de unge, vender de unge generelt ryggen til den klassiske finkultur, viser en undersøgelse af danskernes kulturforbrug, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.

Statens Museum for Kunst har hentet inspiration til projektet på kunstmuseet Tate Modern i London.

Og initiativet får ros fra flere eksperter: Det er nødvendigt for de store institutioner at opsøge nye miljøer og arbejde på tværs af kunstarter, siger de.

Ingen halvdød gamling
Ud over at hjælpe Museo Aero Solar med at skabe den gigantiske ballon stod museets unge kunstpiloter for WrapLab på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagerne kunne skabe kunst af skrald, spraymaling og plastperler.

»Det var fedt at hamre pæle i og skabe det fra grunden. Og så fik vi faktisk lavet nogle fede pieces af skrald, maling og plastik sammen med festivaldeltagerne. Det var en stor oplevelse«, siger Tobias V. Rose, som er på vej ind til en uddannelse som kok.

Politiken møder ham i kunstpiloternes grupperum, der ligger i betongangene under hovedsamlingen. Det ligner et velassorteret fritidshjem for voksne med et dj-sæt, en Mac, plastikinstallationer, plancher, maling, sikkerhedshjelme og sækkestole.

»Vi ser film, går på streetartskattejagt, kommer med ideer til, hvordan man kunne stille værkerne op i en udstilling. Men det vigtigste er, at vi har god tid til at arbejde sammen og udtænke store koncepter som det på Roskilde«, siger han.

LÆS OGSÅKlicheen passer: unge kunstnere lever på en sten

u.l.k. brugte et halvt år på at forberede WrapLap til festivalen. Det handlede ikke kun om at profilere museet ved at lade unge klatte med skrald og spraymaling.

Festivaldeltagerne fik også foredraget ’Why is Plastic Fantastic’ af en professor i plastik – inklusive gennemgang af plastikindustriens historie og liveeksperimenter med materialets kemiske egenskaber.

SMK vil have de unge i tale, men det må ikke udvikle sig til event for eventens skyld, understreger formidlingschef Berit Anne Larsen.

»At udforske materialer har i høj grad noget med moderne kunst at gøre. At noget så hverdagsagtigt som en Nettopose kan få lethed og ynde, åbner vores sanser. At ændre synet på en brugt pose ved at sætte den ind i nye sammenhænge viser netop, hvad kunsten kan«, siger hun.

kunstpilot.  »Jeg kan ikke gå til et kulturarrangement uden at tænke på, hvordan man kunne have gjort det mere spændende«, siger 21-årige Tobias V. Rose. Han er en af de kunstpiloter, som hjælper Statens Museum for Kunst med at række ud efter de unge. Foto: Magnus HolmDet er ikke blot en løftet voksenpegefinger. De unge i u.l.k. har selv gjort museet opmærksom på, at unge ikke vil tales ned til. De er ikke til falds for popmusik og en applikation, som blinker.

»En stor gruppe af dem er netop tiltrukket af SMK, fordi vi er lig med fordybelse. De synes faktisk, det er dejligt, at vi også er lidt støvede. Det er fint nok, at vi laver apps og er på sociale medier, men det er ikke i sig selv en kvalitet, hvis det ikke har en dyb sammenhæng med kunsten«, siger Berit Anne Larsen.

LÆS OGSÅ Kunsten er født elitær

Formidlingschefen understreger, at billedkunsten ikke er en haltende halvdød gamling, som kunsthistorikerne er nødt til at give krykker for at tækkes de unge, understreger hun. Kunsten har været og er en vigtig del af tiden.

Nogle gange har den ligefrem foregrebet udviklingen, understreger hun.

»Vi skal ikke sælge kunst til de unge, men formidle indsigt og diskussion, og det kan vi kun gøre, fordi kunsten er relevant«, siger Berit Anne Larsen.

Musik skal lokke de unge
Siden 2006 har SMK arbejdet sammen med den elektroniske musikfestival Stella Polaris om arrangementet Night Music Gallery to gange årlig.

Bare at gå op ad trappen indtil til den enorme forhal i sådan en traditionsrig institution kan skabe ydmyghed eller skræmme folk.

Berit Anne Larsen, formidlingschef

Her kan gæsterne iføre sig hovedtelefoner og opleve albumaktuel elektronisk musik i den statelige bygning lige indtil midnat.

»I forhold til Night Music Gallery diskuterede vi, om de oplevede forbindelsen til billedkunsten. Vi var ikke helt sikre. Derfor prioriterede vi introduktionerne til kunst højere sidste gang. De sessions var propfyldte«, siger Berit Anne Larsen.

LÆS OGSÅProfessor: 'plejer' er død - nu skal kulturstøtten prioriteres

Allerede på trappen op til SMK kan man se ambitionen om at række ud over kernegruppen af gæster, som er veluddannende kvinder på 45+.

På et kæmpe banner står der ’Music Made by Art’. SMK har nemlig et direkte samarbejde med musikere og bands som Thulebasen, Turboweekend og Trentemøller, der hver især skal fortolke et maleri fra museets faste udstilling i et nyskrevet nummer.

De højtuddannedes børn
Museet har ingen brugerundersøgelser fra i år, men den nationale brugerundersøgelse fra 2009 tyder på, at Statens Museum for Kunst er bedre til at nå de unge end gennemsnittet af danske museer.

SMK havde 28 procent brugere fra 14 til 29 år, mens gennemsnittet for både kunstmuseer og andre museer var 13 procent.

Mens SMK er dygtige til at trække de unge til, så er museet ikke bedre til at nedbryde sociale barrierer og få kortuddannede ind end andre museer.

Serie

Elitens kultur
Politiken har den seneste måned sat kunst- og kulturstøtten til debat med udgangspunkt i en brugerundersøgelse fra Megafon.
Nu afslutter vi serien ved at sætte fokus på de unge. I går interviewede vi en billedkunstner fra det vækstlag, som eksperter peger på skal lukkes mere ind i støttevarmen. I dag besøger vi u.l.k. (unges laboratorier for kunst) på Statens Museum for Kunst.

LÆS OGSÅKulturstøtten er populær i alle samfundets lag

»Bare at gå op ad trappen indtil til den enorme forhal i sådan en traditionsrig institution kan skabe ydmyghed eller skræmme folk. Det er klart, at det er lettere at gå op ad de trapper, hvis du har fået det ind med modermælken«, siger formidlingschef Berit Anne Larsen.

Derfor er det vigtigt, at gruppen af unge kunstpiloter ikke blot består af unge på vej ind i en akademisk uddannelse.

»Da vi evaluerede laboratorierne for to år siden, kunne vi konstatere, at vores gruppe bestod af den kreative klasses børn. Dem, som vi allerede har fat i«, siger hun.

Bosch på YouTube
I dag består gruppen af kunstpiloter stadig mest af de højtuddannedes børn, men museet har en ambition om at åbne u.l.k. op for unge med mere forskellig baggrund via partnerskaber med Ressource Center Nørrebro og projekt ’Point and Shoot’, hvor unge fra Ydre Nørrebro i København tager fotos af deres hverdag.

Snart skal piloterne involveres i en udstilling af de dramatiske og groteske flamske renæssancekunstnere Hieronymus Bosch og Pieter Bruegel, som er på plakaten til næste år. De unge skal lave videoer til udstillingen.

De vil blandt andet blive præsenteret for en animation af et Boschmaleri fra YouTube. Videoen er blodig, grotesk og heavy – helt i Boschs ånd.

Berit Anne Larsen tør knap tænke på alternativet til at involvere de unge.

»Nogle gange kan jeg godt få mareridt over at tænke på, hvad der sker, når den store kunstinteresserede 1968-generation er død«, siger hun.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Julie Nord særtryk Med forunderlig koncentration tegner Julie Nord drømme, som ingen eventyrlystne har lyst til at vågne af.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Litografi af Michael Kvium Naiv opstilling. Litografi, trykt i 650 nummererede og signerede eksemplarer.

    Pluspris 4.700 kr. Alm. pris 5.000 kr. Køb
  • 8 signerede plakater Alle Tal R's 8 plakater. Køb otte, betal for syv.

    Pluspris 2.625 kr. Alm. pris 3.325 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Fausto Coppi Angelo Fausto Coppi var en italiensk cykelrytter, med kælenavnet Il Campionissimo ('mestrenes mester').

    Pluspris 120 kr. Alm. pris 145 kr. Køb