Kopi?  Her er så Léon Busys version. Ligheden er til at få øje på. Illustrationer: The Gagosian Gallery og Museé d'Albert Kahn Hvis Bob Dylan er gud, ser det ud til, at gud er glad for at låne. Nogle kalder det at kopiere.

Efter åbningen for ni dage siden af en stor udstilling med malerier af den amerikanske sanger- og sangskriver på et af New Yorks største gallerier, The Gagosian Gallery, er der opstået en ophedet diskussion på især de blogs, der følger amerikaneren tæt.

For er Bob Dylan den billedkunstner, han udgiver sig for at være, eller baserer han i alt for høj grad sine malerier på andre kunstneres arbejde? Det er spørgsmålet.

Sagen, der er beskrevet i New York Times, koncentrerer sig især om tre malerier på udstillingen ’The Asia Series’. Den skulle, som galleriet lover, være en slags rejsedagbog med »førstehåndsbeskrivelser« fra Bob Dylans rejser til Japan, Kina, Vietnam og Korea.

Men et maleri med titlen ’Opium’, der viser en liggende kvindeskikkelse, ser imidlertid ud til at være malet efter et fotografi taget af Léon Busy. Han befandt sig i Kina i begyndelsen af det 20. århundrede.

Låner kompositionen
Et andet maleri deler motiv med et fotografi af den verdenskendte fotograf Henri Cartier-Bresson. Her har Bob Dylan ligeledes lånt komposition og detaljer fra originalen: To kinesiske mænd, deres beklædningsdele, deres positurer og maleriets baggrund er ubestrideligt identisk med fotografiet.

I et tredje maleri er det tre yngre mænd, der spiller et brætspil, som Bob Dylan har hentet fra et originalfotografi af den ukrainske fotograf Dmitri Kessel.

Det er Michael Gray, der skriver bloggen Bob Dylan Encyclopedia, som har fundet frem til originalfotografiet af Kessel. Han kritiserer Bob Dylan med ordene:

»Det mest slående er, at Dylan ikke blot bruger fotografiet som inspiration til et maleri: Han tager fotografiets komposition og kopierer det så præcist som muligt. Han har ikke malet gruppen set fra en anden vinkel eller ændret noget i baggrunden eller i siderne eller i forgrunden. Han har kopieret alt så tæt på originalen som muligt«.

LÆS OGSÅDansk succes giver Dylan mod på New York

Bob Dylan har ikke selv kommenteret anklagerne. Men mandag tog hans galleri til genmæle ved i en pressemeddelelse at citere fra et interview, der var bragt i udstillingskataloget. Her fortæller Bob Dylan – lettere enigmatisk – om sine inspirationskilder, heriblandt fotografier:

»Jeg maler for det meste fra virkelighedens verden. Det er nødt til at tage sit afsæt der. Virkelige mennesker, virkelige gadescener, hvad der sker bag gardinerne, levende modeller, malerier, fotografier, iscenesatte tableauer, arkitektur, grafisk design«.

Stjæler for at bearbejde
Det er da også at gøre Bob Dylan uret at udnævne ham til en gemen kopist, der går på strandhugst i andre kunstneres værker, mener man på Statens Museum for Kunst. Det danske nationalgalleri havde sidste år 65.000 gæster til særudstillingen ’Bob Dylan – The Brazil Series’.

Overinspektør Kasper Monrad, der arrangerede udstillingen, og som netop er hjemkommet fra New York, hvor han har set Bob Dylans aktuelle udstilling, siger:

»Bob Dylan stjæler med arme og ben som maler. Det er meget påfaldende i billederne på udstillingen i New York. Men der er tale om det, som jeg vil kalde en malerisk bearbejdning. Og det kan ikke hidse mig op«.

Bob Dylan har ladet sig inspirere visuelt af andre, fuldstændig som han også har ladet sig inspirere musikalsk af andre, mener Kasper Monrad. Og det er typisk for kunstneren, at han er meget undvigende, når han bliver spurgt til sine kilder, mener Kasper Monrad og indskyder så:

»Når Bob Dylan maler en kejser fra Kina eller en mafiascene fra Brasilien, kan vi jo regne ud, at han har haft et forlæg«.

Lånte også fra Eckersberg
De omdiskuterede værker fra Asien var ikke udstillet i København.

Men Kasper Monrad påpeger, at man i malerierne på Statens Museum for Kunst kunne se andre eksempler på, at Bob Dylan havde ladet sig inspirere på samme vis.

Kasper Monrad havde for eksempel under arbejdet med udstillingen foræret Bob Dylan en bog med danske guldaldermalerier, blandt andet Eckersbergs ’Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk’ fra 1815. Da udstillingen åbnede, kunne man pludselig se de tre buer i et af Dylans motiver.

»Det opfattede jeg som en tak for, at vi udstillede hans billeder, og en bevidst hyldest til Danmark. Han slog ned på et af det mest fremragende billeder, vi har, og gengav det«, forklarer Kasper Monrad.

LÆS OGSÅSådan gav Strid Bob Dylan grovfilen

Den velbesøgte udstilling fik ikke just jublende anmeldelser. To hjerter blev det til i Politiken, hvor kunstanmelder Torben Sangild skrev:

»Dylan maler ganske traditionelt – de sidste 90 års udvikling i kunsten har ikke sat sig nogen spor«.

Men Kasper Monrad insisterer dog stadig på at kunne se det sympatiske i projektet ’Bob Dylan – billedkunstner’.

»De to gange, jeg har talt med Bob Dylan, forsøgte han hverken at bilde sig selv eller mig ind, at han var en ny Picasso. Han har lavet nogle fine billeder, men han forsøger ikke at foregive, at han er noget andet, end han er. Og jeg mener stadig, at han er spændende som maler«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken