På den ene side var sagen enestående i al sin alvor.

For et år siden faldt politiet i Beograd tilfældigvis over et foto af et Amedeo Modigliani-maleri i et hus, de ransagede. Maleriet ’Portræt af en mand’ var meldt stjålet, og efter flere afhøringer bragte det efterforskerne ud i en serbisk skov. Her fandt de en mand og det stjålne maleri.

Krigsgods
Manden var Goran Hadzic – den sidste på most wanted-listen over serbere, som FN ønskede at retsforfølge for folkemordet under krigen på Balkan. Han blev i juli udleveret til Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag og retsforfulgt.

Goran Hadzic havde haft held til at gemme sig i 16 år, og havde han ikke forsøgt at få sin ven til at sælge maleriet for sig og derfor givet ham fotoet, havde han måske stadig været i sit skjul i skoven på Fruska Gora-bjerget. Det var Modiglianimaleriet, der sladrede.

LÆS OGSÅSerbisk oprørsleder fældet af italiensk modernist

Men sagen er trods de spektakulære detaljer også temmelig typisk. Ikke bare fordi den udfoldede sig i Serbien, der i år har set mange sager om stjålen og forfalsket kunst.

Den handlede om et stykke kunst, som var blevet fravristet de oprindelige ejere som følge af krigen i landet. Og det er netop en af tendenserne, når det gælder sager om kunstkriminalitet i 2011. Forbrydelserne, der har handlet om kunst, har ofte været afledt af intern uro og konflikter i et givent land.

Frygt for Benghazi-skatten
»I forbindelse med det, som man kalder det arabiske forår og den kaotiske situation i Egypten og Libyen har vi set et stort antal plyndringer i år. Fra Kairo Museum efterlyser vi stadig 200 forsvundne genstande, og i Libyen er den såkaldte Benghazi-skat stjålet«, siger Karl-Heinz Kind, der i Interpols hovedsæde i Lyon er koordinator ved den særlige enhed for kunstkriminalitet.

Mens flere af de meget værdifulde genstande, blandt andet en dyrebar statue af Tutankhamon, er tilbageleveret til museet i Kairo, frygter man, at Benghazi-skatten, der blev røvet fra en libysk bankboks i maj, er omsmeltet.

De 2.600 år gamle guldmønter, smykker og statuer fra udgravninger af oldtidsbyen Kyrene, er uvurderlige, og tyveriet anses af FN-organisationen Unesco for at være det største til dato af et arkæologisk fund.

LÆS OGSÅUndercover-agent sætter kunsttyve bag lås og slå

På det seneste er Interpol begyndt at få informationer om andre alvorlige kulturforbrydelser i Syrien og Yemen. Men det er ikke derfor, at Karl-Heinz Kinds telefon ofte har ringet med en nysgerrig reporter i den anden ende:

»Det er som altid Picasso, der løber med al opmærksomheden. Det er simpelthen mere sexet for verdenspressen at skrive, at en Picasso til millioner er blevet stjålet, og det er da også sket flere gange i år. Men de historier afspejler ikke helt virkeligheden«, siger Interpolkoordinatoren over telefonen fra Lyon.

Tyve i fremmarch
Hos det amerikanske forbundspoliti FBI vurderer man, at illegal handel med kunst og kulturarv er en branche i stor fremmarch, og at der på internationalt plan stjæles for et beløb svarende til 34 milliarder årlig.

Hos The Art Loss Register, der blandt andet registrerer stjålen kunst og kulturarv, anerkender man tendensen. I 2011 har man tilføjet 10.000-12.000 stjålne kunstgenstande til databasen.

Indimellem bliver sagerne opklaret. Lederen af The Art Loss Register, Julian Radcliffe, har i år opholdt sig i længere tid i Serbien, hvor flere stjålne kunstværker blev fundet. Han har desuden arbejdet med sagen om Amedeo Modigliani-maleriet, som serbiske Goran Hadzic ønskede at sælge. Maleriet har siden vist sig muligvis at være en forfalskning.

»Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver bekræftet. Men det er i hvert fald under mistanke«, siger Julian Radcliffe fra London.

Netop forfalskninger af de dyre modernistiske drenge er et andet stort tema i det forgangne år.

Tegn på genialitet
Man kan ikke skrive om kunstkriminalitet i 2011 uden at nævne Wolfgang Beltracchi. Den langhårede tysker, der i oktober blev idømt seks års fængsel ved retten i Köln, er hjernen bag den hidtil største sag om forfalskninger – internationalt set.

53 forfalskede malerier af kunstnere såsom Max Ernst, Heinrich Campendonk og André Derain har tysk politi p.t. på sin liste, og efterforskningsleder og kriminalinspektør René Allonge fra det tyske politis afdeling for kunstkriminalitet i Berlin bekræfter over for Politiken, at listen vokser støt.

Wolfgang Beltracchi har øjensynlig igennem tre årtier solgt sine forfalskninger via de største auktionshuse i Europa.

LÆS OGSÅHistoriens største kopimaler har lavet forfalskninger for 300 millioner kroner

Kunstredaktør ved Frankfurter Allgemeine Zeitung Niklas Maak var til stede ved alle retsmøder i sagen. Han siger:

»Det er tegn på genialitet, at Beltracchi lavede forfalskninger og ikke solgte dem til Uruguay eller Norge, men at han gik til eksperterne og de største auktionshuse og sagde: I er eksperterne, vi ved intet om kunst: Hvad er det værd?«.

Men ifølge Interpol er tyskeren og hans medsammensvorne langtfra de eneste, der har formået at spinde guld på et sultent og ofte alt for ukritisk kunstmarked, der nærer et konstant begær efter at finde uopdagede moderne mesterværker:

»Vi har set virkelig mange sager om forfalskninger i år«, siger Karl Heinz Kind fra Lyon.

»Beltracchi er langtfra alene«.

Gentlemantyve findes ikke
En af de helt store og sejlivede myter, når det gælder kunstkriminalitet, er imidlertid, at kunsttyve udfører professionelt bestillingsarbejde for mystiske rige kunstsamlere, forklarer Interpolkoordinatoren:

»Kunsttyvene er dybt professionelle, når det kommer til at stjæle. De er sofistikerede og dygtige til at omgå sikkerhedsforanstaltninger og til at stjæle de genstande, de har udset sig. Ofte har de en lang karriere bag sig som indbrudstyve«, siger Interpolkoordinatoren.

LÆS OGSÅKunsttyve: FBI bestilte tyveri

Men det er oftest netop gemene tyve uden den store indsigt i dynamikken på kunstmarkedet:

»Genstandene bliver ikke stjålet for den kunstneriske værdi, men fordi de er meget værd økonomisk. På et tidspunkt vil tyvene eller deres bagmænd forsøge at sælge genstandene. Så er det, at de løber ind i store problemer«.

I midten af august ringede telefonen hos politiet i Los Angeles, USA. En ung hjælpepræst fortalte, at skitsen ’Dommedag’ af Rembrandt, som nogle dage forinden var blevet stjålet fra Hotel Ritz-Carlton i Marina del Rey, befandt sig i hans kirke ca. en halv times kørsel fra centrum: Vel at mærke i glas og ramme og på pastorens kontor.

Ifølge efterforskerne fra Los Angeles Police Department tydede det på, at tyvene var gået i panik, og da døren til kirkekontoret havde været åben, havde de efterladt Rembrandtværket og var stukket af.

Danmark på landkortet
»Der er en romantisk opfattelse af, at de, der er involveret i kunsttyverier, er gentlemantyve, som er sendt i byen af kunstsamlere for at fuldende deres kunstsamling i de schweiziske bjerge«, forklarer Julian Radcliffe, mens han understreger, at man i The Art Loss Registers arkiv kun har tre tilfælde af kunsttyverier, hvor motivet ikke var at omsætte genstanden til rede penge.

Her blev kunstværkerne gemt af vejen i en bankboks eller skjult på anden vis.

»Men langt størstedelen af samlerne ønsker at vise deres kunst og at få værkerne med på udstillinger, hvilket forøger deres værdi«.

I Danmark nåede vi inden årets udgang også at få et større kunsttyveri med på landkortet, da flere mænd i slutningen af december brød ind i et privathjem på Østerbro i København og blandt andet stjal det værdifulde forarbejde til P.S. Krøyers ’Sankt Hansblus på Skagen Strand’ fra 1906, H.C. Andersens gamle rejsetaske og værdifulde mønter.

Ejeren havde købt Krøyermaleriet for et større millionbeløb i 1999, og det kunne umiddelbart se ud til, at tyvene var gået målrettet efter det kendte motiv, som hænger i original på Skagens Museum. Men efterforskningen viste igen noget andet.

Krøyer fundet i sikkerhed
Et par dage efter tyveriet stoppede politiet en bil på Nørre Allé i København og anholdt føreren, som de mistænkte for at være alkohol- eller hashpåvirket.

I bilen fandt de en smule hash. Og nogle mønter. De stammede fra huset på Østerbro, og det førte efterforskerne til en fugtig kælder på Amager, hvor Krøyermaleriet var stuvet af vejen.

LÆS OGSÅMillionmalerier fundet hos hjerneskadet 92-årig

»Området på Østerbro er mondænt, og de har muligvis formodet, at der var dyre ting i huset«, siger politiets pressetalsmand, Lars-Christian Borg.

»Der er intet, der tyder på, at de har vidst, at der var et Krøyermaleri i huset«.

De tre mænd blev varetægtsfængslet lige før jul. Det stjålne maleri af Krøyer, hvor de kendte skagboer og deres børn slår kreds om midsommerbålet, har ikke lidt overlast og befinder sig i skrivende stund bag lås og slå på Station Bellahøj.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken