Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

Grækere: Giv os Parthenonfrisen, hvis I vil have OL-flammen

Flere internationale grupper lægger pres på den britiske regering for at returnere kulturarv til Grækenland.

Gem til liste

Hvis vi ikke får vores skulptursamling tilbage, kan I ikke få nogen olympisk ild! Sådan lyder en af de mere kontante trusler mod briterne op til de olympiske lege i år.

Legene begynder i London 27. juli, men allerede 10. maj skal den olympiske ild tændes i Heratemplet i Grækenland og transporteres gennem Europa, førend den lander i Storbritannien. Hvis den altså når så langt.

For grækerne har i årevis været vrede over, at briterne ikke vil udlevere den såkaldte Elgin-skulptursamling, som har været i britisk varetægt, siden jarlen af Elgin i begyndelsen af 1800-tallet fik transporteret en stor del af den græske kulturarv til Storbritannien.

Blandt relikvierne, der er udstillet på British Museum, er en god bid – 75 meter – af den berømte Parthenonfrise, som oprindelig hørte hjemme på Parthenontemplet i Athen.

Sagen kort

Parthenonfrisen
Den oprindelig 160 meter lange frise er skabt til Parthenontemplet, der blev opført på Athens Akropolis 447-431 f.Kr. Fra 1801 hjemførte Storbritanniens ambassadør, jarlen af Elgin, en stor del af frisen og andre dele til British Museum. Siden har grækerne forsøgt at få briterne til at returnere samlingen.

Op til OL i London har flere grupper verden over organiseret sig og opfordrer til, at så mange som muligt støtter op under parolen ’No Marbles, No Flame’ (’Ingen skulptursamling, ingen ild’).

Alexis Mantheakis, formand for The International Parthenon Sculptures Action Committee (Ipsaci), der ifølge sin hjemmeside tæller 183.000 medlemmer over hele verden og blandt andet støttes af den britiske skuespiller Stephen Fry, har skrevet et åbent brev til Storbritanniens premierminister, David Cameron, hvori han konstaterer, at sagen nok skal få »mediernes og offentlighedens opmærksomhed, jo nærmere vi kommer åbningen af de olympiske lege til sommer«.

»Hvis Storbritannien kunne give Indien tilbage, så er det at tømme et rum i et af landets museer vel en lille pris at betale for at udbedre en af historiens store fejltagelser«, skriver Mantheakis, der i brevet citerer Stephen Fry for at have sagt, at det ville være »forbandet stilfuldt« og en »venskabelig, forsonende handling«, hvis hans landsmænd returnerede Parthenonfrisen og de øvrige genstande i samlingen.

Lord Byron: Elgin er en vandal
Også andre steder i verden ulmer vreden over, at briterne ikke vil sende samlingen tilbage til Grækenland, som i 2009 endda indviede et nyt museum med plads til frisen. Den australske International Organising Committee Australia for the Restitution of the Parthenon Marbles har f.eks. arrangeret møde 20. juni foran British Museum i London.

Sagen splitter også den britiske befolkning; således har flere meningsmålinger vist, at der er flere briter, der synes, at kulturarven bør returneres frem for at blive i London.

I den perfekte verden kunne man jo fint udlåne alle Parthenondelene til Grækenland, men det ville kræve et politisk klima mellem de to lande, som nok ikke er til stede«

Jan Kindberg Jacobsen

At diskussionen er af ældre dato fremgår blandt andet af, at en af de argeste modstandere af, at skatten blev overført til Storbritannien, var digteren Lord Byron (død 1824), der mente, at Elgin var »en vandal«.

Hidtil har den britiske regering dog afvist at udlevere Elgin-samlingen. Og det bliver den nok også ved med, mener to danske klassiske arkæologer.

»Et meget ømtåleligt emne«, siger Jan Kindberg Jacobsen, der er museumsinspektør ved den græsk-romerske samling på Glyptoteket. »Der er jo ingen tvivl om, at det nationalt og selvforståelsesmæssigt ville give grækerne et megaboost i en situation, hvor de er meget i knæ«, siger han med henvisning til den økonomiske krise i Grækenland.

»I den perfekte verden kunne man jo fint udlåne alle Parthenondelene til Grækenland, men det ville kræve et politisk klima mellem de to lande, som nok ikke er til stede«.

»En uløselig konflikt«
Heller ikke Bodil Bundgaard Rasmussen, der er leder af antiksamlingen på Nationalmuseet – som faktisk er i besiddelse af to såkaldte metopehoveder, der netop stammer fra Parthenonfrisen og har været på danske hænder siden 1688 – mener, at det er en sag, der kan løses op til OL. Om overhovedet.

»Jeg tror, det er en uløselig konflikt, grækerne har kastet sig ud i. Grundlæggende synes jeg, man egentlig kunne vælge at respektere historiens gang og så arbejde på at udvikle samarbejdet museerne og landene imellem«.

Men ville I selv udlevere de to metopehoveder, hvis grækerne bad om dem?

»Det er ikke et spørgsmål, vi har skullet tage stilling til. Og på Nationalmuseet behandler vi sagerne, som de kommer«.

PolitikenPlus
  • Pedalboard med pisdiYAUwot Rose Eken er født i 1976 og uddannet ved Edinburgh College of Art (1997-2001) og Royal College of Art i London (2001-2003).

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Nyt grafisk særtryk Mathilde Fenger (f. 1977) er uddannet i 4-årig mesterlære hos maleren Herdin Radtke i Frankrig. Hun har primært beskæftiget sig med klassisk oliemaleri.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Svend Wiig Hansen Svend Wiig Hansens linoleumssnit ?En dag kan være tusind aar?. Hvorfor nu denne titel?

    Pluspris 500 kr. Alm. pris 600 kr. Køb
  • Litografi af Tom Krøjer Nummereret og signeret litografi

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.200 kr. Køb
  • What?s on the other side 'What's on the other side' er titlen på René Holms særtryk, og det er et godt spørgsmål, for hvilke verdener findes der mon på den anden side af denne virkelighed?

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb