Afventende skepsis er afløst af opsmøgede skjorteærmer.

Således kan man betegne seneste udvikling i sagen om en etage udsmykket af kunstneren Poul Gernes på Herlev Hospital, som er renoveret i en grad, så udsmykningen er væk.

Nu vil kulturminister Uffe Elbæk (R) sammen med Region Hovedstaden sikre, at hospitalets øvrige udsmykning, som blev realiseret i 1976, og som er uråbt til »et hovedværk i dansk udsmykningskunst«, ikke fremover forsvinder, i takt med at hospitalet moderniseres.

»Jeg er glad for, at vi nu har etableret et samarbejde med Herlev Hospital om Gernes’ værk. Et fremadrettet samarbejde vil være med til at sikre, at man både kan tage højde for de kunstneriske værdier og de behov, hospitalet naturligvis har for at ændre på bygningerne«, udtaler således nu kulturministeren.

Kunst i det offentlige rum
Dermed har den kulturministerielle pibe fået en lidt anden lyd siden sidste uge, hvor Uffe Elbæk til Politiken udtalte, at han ville »udfordre diskussionen om, hvor meget vi skal bevare«, når det gjaldt kunst, der befandt sig uden for de danske museers mure.

»Jeg har en naturlig skepsis over for kunst i det offentlige rum«, sagde ministeren ved samme lejlighed.

LÆS OGSÅKulturministeren vil ikke frede kunst i det offentlige rum

Den nye initiativ fra Kulturministeriet betyder reelt, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Kulturstyrelsen, som i samarbejde med Herlev Hospital vil finde løsninger på de problemer, der opstår, når funktionalitet og kunstnerisk kvalitet skal gå hånd i hånd.

Siden vil Kulturstyrelsen rådgive andre i lignende sager.

Arbejdsgruppe uden beføjelser
Men initiativet er utilstrækkeligt, mener museumsdirektør Christine Buhl Andersen fra KØS – Museum for kunst i det offentlige rum.

»Selv om kulturministeren og regionen samt embedsmændene i Kulturstyrelsen viser, at man tager kunst i det offentlige rum alvorligt, savner vi stadigvæk en holdning til, hvordan man vil agere i den konkrete sag. Jeg er heller ikke overbevist om, at nedsættelsen af en intern arbejdsgruppe er udtryk for en klar kulturpolitisk holdning til sikringen af kunsten i det offentlige rum«.

Da den nye arbejdsgruppe ingen beføjelser har, er det uklart, hvilken betydning den reelt vil få, understreger museumsdirektøren.

LÆS GUIDEHer kan du lege på kunsten

Hun mener, at kunst i det offentlige rum burde kunne nyde større beskyttelse af dansk lov end nu, hvor fredninger skal begrundes arkitektonisk eller kulturhistorisk, men ikke kunstnerisk.

Christine Buhl Andersen foreslår derfor, at Det Særlige Bygningssyn, der rådgiver Kulturstyrelsen om, hvad der bør fredes, fremover udvides, så der permanent sidder personer med kunstfaglig kompetence i synet.

Da Bjørn Nørgaard fredede Vega
Det forslag får stor opbakning af billedhugger Bjørn Nørgaard, der med et debatindlæg her i Politiken i dag blander sig i diskussionen om Poul Gernes’ udsmykning på Herlev Hospital.

Bjørn Nørgaard var som formand for Det Særlige Bygningssyn mellem 1995 og 2001 netop med til at frede Folkets Hus, det nuværende Vega, i København. Bygningen stod ellers til at blive totalt ombygget og nyudsmykket af selvsamme Bjørn Nørgaard, der havde fået til opgave »at plastre den til med keramik«, som han selv formulerer det.

Men efter et besøg i bygningen gik han i brechen for en fredningssag, som endte med at blive begrundet arkitektonisk og kulturhistorisk. At fredninger fremover også bør kunne begrundes kunstnerisk, mener han er nødvendigt:

»Vi kan ikke gemme på alt muligt lort. Men vi skal frede det, som er eksemplarisk og af særlig værdi ud fra et dynamisk fredningsprincip, så institutionerne kan fungere og udvikle sig i samtiden. Og det kan lade sig gøre: Vega er jo virkelig blevet folkets hus«

Ikke flere fredninger
Det var i går ikke muligt at få kulturminister Uffe Elbæks kommentar til hverken kritik eller det nye forslag.

I Kulturstyrelsen afviser direktør Anne Mette Rahbæk, at flere fredninger er vejen frem:

»Man må være klar på, at fredningsinstrumentet er et ret voldsomt instrument, hvor man styrer meget stærkt. I dette tilfælde vil man kunne finde andre veje, så man sikrer, at den fine udsmykning bliver passet på, uden at man freder bygningen. Vi vil gerne være med til at finde de gode balancer«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken