Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

Minister: Nøgenfoto-udstilling kan legitimere dårlige forhold

Udviklingsminister reagerer for at sikre ordentlige vilkår for fattige kvinder.

Gem til liste

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skrev i går på sin Facebook-profil, at hvis Jørgen Leth »tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en 'kærlighedsakt' og ... 'lykke' så er han for naiv«.

Over for politiken.dk begrunder Christian Friis Bach nu sin udtalelse.

SKRIVHar udviklingsministeren ret i sin kritik af Jørgen Leths udstilling?

»Jeg kan og vil ikke tage stilling til Leths forhold, men når han pakker det ind i lykke og kærlighed, så vil jeg bare sige, at der er titusinder - hvis ikke millioner af forhold af lignende karakter, der er meget langt fra lykke, og som handler om udnyttelse, fattigdom og afhængighed«, siger Christian Friis Bach til politiken.dk.

Nøgenbilleder startede debatten
Baggrunden for Christian Friis Bachs udfald mod Jørgen Leth er udstillingen 'Mit navn er Jørgen Leth Art Moves #2', som fredag åbnede på 'Kunstforeningen Gl Strand i København'.

Her udstiller Jørgen Leth blandt andet en række nøgenbilleder af en ung, mørk kvinde fra Haiti. Billederne er taget af Jørgen Leth selv med en mobiltelefon.

Ifølge Jørgen Leths udtalelser til dr.dk, så er billederne taget under »kærlighedsakten« mellem ham selv og den unge kvinde.

LÆS MEREMinister kalder Jørgen Leths nøgenfoto-udstilling »naiv«

Ifølge Christian Friis Bach bygger udtalelsen på, at han personligt har besøgt en række kvindehjem i blandt andet Niger, Cambodia og Vietnam, hvor han »har set masser af ekstremt fattige kvinder, der har forhold til rige, magtfulde mænd, og det, de har oplevet, var langt fra lykke og kærlighed«.

Han fremhæver dog både over for politiken.dk og på sin Facebook-side, at han ikke vil blande sig i Jørgen Leths forhold, så længe det er inden for lovens rammer.

Politisk vægt bag kritikken
Det kan virke iøjefaldende, at en udviklingsminister går ud og kritiserer en kunstners udstilling. Men ifølge Christian Friis Bach er der en politisk baggrund for kritikken, der kom efter en række udtalelser, som Jørgen Leth gav i forbindelse med et interview med dr.dk.

Til dr.dk sagde Jørgen Leth blandt andet: »Jeg vil gerne vise, at der ikke er noget uanstændigt ved at en ældre, hvid mand har et forhold til en ung, sort kvinde«.

LÆS MERENy Leth-udstilling er audition til hans nye Danmarksfilm

»Jeg læste artiklen og så hans udtalelser, og der kan man bare sige, at den slags har jeg det rigtig svært med. Jeg har set for mange unge piger, der bliver misbrugt og ødelagt, og det skal vi gøre rigtig meget for at undgå. Politisk set er ligestilling, ligeværd og kvinders muligheder også en meget central del af vores udviklingspolitik«, siger han.

Kan legitimere dårlige forhold
Ifølge Christian Friis Bach kan Jørgen Leths udtalelse være med til at legitimere forhold mellem rige, hvide mænd og fattige, sorte kvinder:

»Jeg synes, der er noget her, der lyder som om, at man legitimerer disse forhold. For hver ene gang, der eventuelt skulle være et lykkeligt tilfælde, hvor en ældre, rig og magtfuld mand har et forhold til en ung og ufatteligt fattig kvinde, så er der titusinder af tilfælde, hvor det bestemt ikke handler om kærlighed, men derimod om ulykke og udnyttelse«.

Udstillingen 'Mit navn er Jørgen Leth Art Moves #2' åbnede fredag på Kunstforeningen Gl Strand i København, og fortsætter frem til 12. august.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Julie Nord særtryk Med forunderlig koncentration tegner Julie Nord drømme, som ingen eventyrlystne har lyst til at vågne af.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Litografi af Michael Kvium Naiv opstilling. Litografi, trykt i 650 nummererede og signerede eksemplarer.

    Pluspris 4.700 kr. Alm. pris 5.000 kr. Køb
  • 8 signerede plakater Alle Tal R's 8 plakater. Køb otte, betal for syv.

    Pluspris 2.625 kr. Alm. pris 3.325 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Fausto Coppi Angelo Fausto Coppi var en italiensk cykelrytter, med kælenavnet Il Campionissimo ('mestrenes mester').

    Pluspris 120 kr. Alm. pris 145 kr. Køb