Sidste efterår stod konservatorstuderende Mette Aagaard Rønde fra Kunstakademiets Konservatorskole og var i færd med at istandsætte et vindue i den næsten 200 år gamle fredede møllegård Lille Mølle.

»Jeg var i gang med at lave en såkaldt farvetrappe på vinduesrammen«, fortæller hun om konservatortricket, hvor man ved hjælp af kemikalier kan finde ud af, hvilke farver der har været malet med.

»På grund af kemikalierne var der meget dårlig luft, så vi åbnede vinduet for at få frisk luft ind. Men det antikke træværk viste sig at være så råddent, at hele møget faldt ned i gården, hvor det blev smadret ...«.

Mette Aagaard Røndes introduktion til konservatorfaget chokerede hende og er bare et af mange eksempler på kulturarvens forfald, viser en ny undersøgelse.

Send flere penge
Det er Kunstakademiets Konservatorskole, der har bedt et konsulentbureau om en status på faget og kulturarven, efter at tidligere undersøgelser har vist, at det står sløjt til med at sikre de malerier, kunstgenstande, møbler og monumenter, vi ellers gerne skulle overlade til de kommende generationer.

Næsten samtlige svarpersoner eller over 90 procent mener, at kulturarv er ved at gå tabt på grund af forkert opbevaring og manglende opbevaring, og at dele af arven derfor vil gå tabt.

’Send flere penge’, lyder rådet, som ikke kan siges at være overraskende, når de adspurgte selv er - eller er i færd med at blive - konservatorer, medgiver Mette Aagaard Rønde:

»Det er da klart, at det er et prioriteringsspørgsmål, hvad vi vil med kulturarven«.

LÆS OGSÅ Ministerium: Konservatorer skal gå i skole med tøjdesignere

Ikke kun en forudsigelig jammersang
Undersøgelsen bekræftes nu af to tidligere museumsundersøgelser.

I 2006 afdækkede Organisationen af Museer i Danmark, at en tredjedel af de danske arkiver var af så dårlig kvalitet, at de ikke engang kunne bringes i en stand, der kunne sikre genstandene acceptabelt.

Og tre år senere fandt den daværende Kulturarvsstyrelse ud af, at over en syvendedel af de opbevarede museumsgenstande var svært skadede eller behøvede behandling.

»Det kan ikke undgå at gå ud over kulturarven, når der ikke er ressourcer nok. Og når man måske ikke engang er bevidst om, hvornår der er behov for konserveringsarbejde eller en forbedring af opbevaringsforhold, siger det sig selv, at bevaringsværdige genstande vil gå tabt«, siger en bekymret konservator og tidligere rektor, nu lektor for Konservatorskolen, René Larsen, efter den nye undersøgelse.

Han understreger, at undersøgelsen, som skolen har bestilt, ikke kun er en forudsigelig jammersang om pengemangel:

»Jo, jeg er bekymret i en økonomisk krise for, at der vil blive færre midler, men i flere tilfælde vil pengene komme igen: Hvis man i højere grad lader konservatorerne udarbejde bevaringsstrategier, så man sikrer den bedst mulige prioritering og brug af pengene, kan de faktisk spares i den anden ende«.

Bevaringsplaner er uspecifikke
Det har Johanne Velling oplevet:

»Kravene til bevaringsplaner er så uspecifikke, at de er svære at gennemføre, selv om det kunne betale sig«, siger malerikonservatoren, der blandt andet har arbejdet med bevaring på Nationalmuseet og Fælleskonserveringen i Aarhus.

»Derudover sidder vi konservatorer, der kan se, hvor den er gal, ofte ude på værksteder og centre, mens det er museerne, der skal tage teten. Og når de har en stram økonomi, er de tilbøjelige til at bruge flere penge på den synlige formidling og udstillingerne end på arkiver. Det betyder, at ting, der burde vises frem, er nødt til at stå i arkiv, fordi de ikke er værdige til at blive udstillet. Pengene burde øremærkes mere«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturministeren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken