Det var lidt af en kunsthistorisk verdensnyhed, da et amerikanskejet maleri for to år siden blev udråbt til at være en overset Michelangelo.

Det befandt sig på det tidspunkt hos den pensionerede militærmand Martin Kober fra Buffalo, New York, der havde haft det stuvet af vejen bag en sofa.

Her havde det befundet sig, siden hans børn i 1970’erne ramte det med en vildfaren tennisbold. Maleriet, nu med en skramme, var blevet pakket ind og belejligt gemt.

Men i 2003, da Kober blev pensioneret, fandt han maleriet frem igen. Var ’The Mike’, som man havde kaldt maleriet i familien, mon i virkeligheden en ægte Michelangelo?

Det spørgsmål satte han sig for at få besvaret, og i 2007 blev det præsenteret for den italienske Michelangelo-connaisseur Antonio Forcellino, der fløj til Buffalo fra Rom.

Og som han skriver i sin bog ’La PietÀ Perduta’, var han ved første øjekast fuldkommen overbevist om, at det var endnu et PietÀ-maleri af det italienske geni og endda bedre end andre af Michelangelos motiver, selv om det var ufærdigt. Alle hans undersøgelser har siden bekræftet hans formodning.

»Michelangelo ville føle sig ydmyget«
Men nu har den amerikanske professor i kunstkonservering James Hamm valgt at træde frem med sine forskningsresultater, der peger i en helt anden retning.

Det skete i den forgangne uge på Statens Museum for Kunst i København, hvor flere hundrede internationale forskere var samlet til konferencen Copying, Replicating & Emulating Paintings in the 15th-18th Century.

»Der er mange mistænksomme eller tvivlsomme aspekter ved maleriet, der peger på, at det er malet senere. Jeg tror, det er en kopi af et andet maleri«, forklarer således James Hamm, da vi sætter os i et stille hjørne af museet i en pause under konferencen.

Maleriet fik han til undersøgelse allerede i 2004 og to år frem på The Art Conservation Department på Buffalo State College, altså flere år før Forcellino blev involveret.

»Og min første reaktion var – modsat Forcellino – skepsis«, forklarer den midaldrende amerikanske herre iklædt hørjakke og lille rund hornbrille.

»Det ligner ikke en Michelangelo, og jeg tror, at hvis Michelangelo var i live i dag og kunne se det, ville han føle sig ydmyget. Der findes endda en anden kopi af ’La Pieta’, som jeg synes er bedre end denne«.

Tre kriterier for ægthed
Når man skal verificere et ældre maleri, skal der sættes flueben tre steder: I dette tilfælde skal vigtige Michelangelo-connaisseurs nikke anerkendende til motivet og malemåden.

Maleriet skal have en stærk proveniens, altså ejerskabshistorie, så man kan spore det generationer tilbage og gerne tilbage til kunstneren. Og så skal de kunstteknologiske undersøgelser bekræfte, at maleriets materialer er fra den italienske renæssance.

»Forcellino har beskrevet, hvordan han fik en følelsesmæssig reaktion på maleriet, da han så det. Alt, hvad han har foretaget sig siden, har været et forsøg på at underbygge sit førstehåndsindtryk«, forklarer James Hamm.

Forcellino hævder for eksempel at have sporet maleriet tilbage til Michelangelos ven Vittoria Colonna, der skulle have fået det i gave i 1545. Ved hjælp af kunstteknologiske undersøgelser hævder han desuden at have fået bekræftet, at undertegningen kun kan være af Michelangelo. Men James Hamm sætter nu foden ned.

En tolkningssag
Amerikanerens undersøgelser med røntgen, infrarødoptagelser og røntgenfluorescens peger nemlig i retning af, at maleriet blev malet senere.

»Der er ingen såkaldt smoking gun. Men der er en del observationer, der burde betyde, at enhver, der beskæftiger med maleriet, burde komme i tvivl«.

Trætavlen er for eksempel for tynd, i forhold til hvad der var normen i 1500-tallet, mener Hamm. Og dens grundering er lavet med blyhvidt og er ikke med gesso, bestående af calciumsulfat og lim, som ellers blev brugt af Michelangelo. Også maleriets proveniens, altså dets historie, er mangelfuld, forklarer James Hamm.

»Jeg mener, at der er nogle huller, som Forcellino udfylder eller hopper over for at tilfredsstille et rationelt ønske om at kunne føre maleriet tilbage til Michelangelo. Men det kan jeg ikke acceptere«.

Maleriet har imidlertid netop været udstillet i Rom på Fondazione Roma Museo. I den forbindelse fremlagde Antonio Forcellino endnu en opdagelse: at han nu også havde fundet Michelangelos fingeraftryk. Men forholdt denne opdagelse svarer James Hamm fnysende:

»Stop en halv, og vis mig det fingeraftryk. Forcellino siger, at det er samme fingeraftryk, der er fundet i en af Michelangelos freskoer i Vatikanet. Men freskoer er jo gips og er ikke nemme at tage et fingeraftryk fra. Som med de andre data tror jeg, at der har været tale om en tolkning. Jeg vil se de data, før jeg tager stilling«.

300 millioner dollar
Maleriet af Maria med himmelvendte øjne bag den døde Jesus, der i 27 år boede bag en sofa, bor nu i en bankboks. 300 millioner dollar er nævnt som det beløb, det ville kunne indbringe, hvis Forcellinos ord stod til troende, og det blev solgt.

»Jeg ved ikke, hvilket forhold Mike Kober og Antonio Forcellino har. Men jeg mener, at Forcellino er påfaldende motiveret efter at få skubbet forskningen hen et sted, hvor maleriet bliver godkendt«.

Politiken har kontaktet Antonio Forcellino i Rom og bedt ham om at kommentere på sin amerikanske kollegas indvendinger, men han har ikke svaret på vores henvendelser.

Italieneren er imidlertid stadig engageret i projektet: På ejeren Martin Kobers blog på hjemmesiden The American Mike skriver han, at Forcellino netop har gjort endnu en ny og vigtig opdagelse i forbindelse med hans maleri, som han snart vil informere om.

»So stay tuned!«, skriver han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken