En ting er sikker: Da 74 gipsskulpturer for nogle år siden dukkede op på et bronzestøberi uden for Paris, var det begyndelsen på et økonomisk eventyr for kunsthandlerne Leonardo Benatov og Walter Maibaum.

Det er langt mere usikkert, om de 74 skulpturer rent faktisk stammer fra kunstneren Edgar Degas. Eller om de er dygtigt udførte falsknerier.

Til at afgøre den slags har kunstverdenen sine egne dommere, typisk kuratorer på verdens førende museer, der er eksperter i at skelne oprindelige kunstværker fra kopier.

Men kontroversen om de 74 Degas-skulpturer, der nu har raset i et par år, har sat fokus på en ny tendens: Kunstkendere tør ikke længere bedømme kunstværkers ægthed offentligt, fordi de frygter at blive trukket i retten med krav om enorme erstatninger. Alene advokatomkostningerne til den slags sager kan være ruinerende.

Retssagsfrygt giver forskere mundkurv på
Nogle af verdens førende eksperter i Degas’ værk har holdt flere møder om de nye skulpturer – men har alle valgt ikke at udtale sig offentligt om værkernes ægthed.

»Det er en skam, at en ekspert er bange for at sige sin mening«, siger kunstadvokaten John Cahill til magasinet ARTnews.

»Retten hælder typisk til at give medhold til folk, der afgiver en vurdering i god tro, men omkostningerne og kontroversen ved en retssag kan være afskrækkende i sig selv«, siger han.

Ifølge magasinet er der ingen tvivl om, at frygten for sagsanlæg i en stribe sager har fået historikere og kunstkendere til at give sig selv mundkurv på.

Til avisen New York Times fortæller en anden kunstadvokat, Peter R. Stern, at han altid fraråder sine kunder at komme med en vurdering, medmindre ejeren af et kunstværk direkte beder om det. Og selv i de tilfælde råder han til først at sige noget, når ejeren har skrevet under på, at han ikke vil sagsøge eksperten efterfølgende. Hvis de ikke spørger, så lad være at sige noget.

»Markedet er ved at vinde over sagkundskaben«, siger Peter R. Stern til avisen.

Mystisk fund
Fundet af de 74 gipsskulpturer blev gjort af en russisk kunsthandler, Leonardo Benatov, der købte bronzestøberiet Valsuani helt tilbage i 1980. Angiveligt fandt han skulpturerne i et lagerlokale, og i løbet af 1990’erne støbte han på basis af gipsfigurerne en stribe små bronzeskulpturer, der nu sælges til priser op imod 2 millioner dollar (12 millioner kroner) blandt private.

En af de første købere var en anden kunsthandler, Walter Maibaum. Under et møde i bronzestøberiet i 2004 rejste Benatov sig pludselig og førte Maibaum til et lokale, hvor alle 74 figurer blev opbevaret. Walter Maibaum havde det efter eget udsagn, som om han netop var blevet vist en hidtil ukendt egyptisk kongegrav. Han købte hele samlingen, der siden har været vist på flere museer verden over.

LÆS OGSÅHistoriens største kopimaler har lavet forfalskninger for 300 millioner kroner

Samtidig har Maibaum fået støbt mindst 29 bronzefigurer, som er blevet solgt for enorme beløb. Spørgsmålet er bare, om køberne har fået afstøbninger af ægte Degas-skulpturer eller ej?

De fleste Degas-kendere har forholdt sig tavse om fundet, hvilket i kunstkredse betragtes som et tegn på, at de ikke tror på, at skulpturerne er ægte.

Walter Maibaum selv siger til ARTnews, at han gerne vil i dialog med eksperterne for at overbevise dem om værkernes ægthed. Men intet tyder på, at det kommer til at ske.

Eksperter kan også vinde
Ifølge New York Times har en stribe anerkendte institutioner som The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, The Roy Lichtenstein Foundation og Noguchi Museet i New York alle indstillet deres praksis med at verificere kunstværker, fordi de vil undgå søgsmål.

Warhol Foundation oplyste sidste år, at den havde brugt 7 millioner dollar (ca. 40 millioner kroner) på at forsvare sig imod et sagsanlæg, efter at det havde afvist at optage et silketryk i et katalog over en bestemt kunstners værker.

I januar aflyste det anerkendte Courtauld Institute of Art i London en paneldebat, der skulle have handlet om 600 omstridte tegninger, der måske – måske ikke – er begået af maleren Francis Bacon. Årsagen: muligheden for et retsligt efterspil.

Der er dog også eksempler på, at kunstkendere kommer bedst ud af retslige opgør med ejere af omstridte kunstværker.

Kunsteksperten Steve Seltzer blev ifølge New York Times sagsøgt, efter han havde sagt, at nogle cowboymalerier af den kendte westernkunstner Charles M. Russel faktisk var udført af hans egen bedstefar.

Men efter at han havde vundet sagen, sagsøgte han den anden vej og blev tilkendt 11 millioner dollar i erstatning. Retten sagde i sin kendelse, at det må betragtes som ’juridisk afpresning’, når man forsøger at presse en ekspert til at sige noget bestemt ved at true med søgsmål.

FACEBOOKBliv ven med Politiken