Annonce
Annonce
Annonce
Kunst 13. aug. 2012 KL. 08.33

Danske museer angriber ny museumslov

Kulturministeren er overrasket over kritikken af ny lov.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis Folketinget vedtager den ny museumslov, som kulturminister Uffe Elbæk (R) har sendt i høring, bliver de danske museer for ens, og nogle museer risikerer at miste den lokale folkelige opbakning.

Vil man have en ordentlig debat og dialog, er det ikke i orden at lægge høringen i sommerferien.

Christine Buhl Andersen, formand for Organisationen Danske Museer

Samtidig vil mange museer få svært ved fortsat at forske, advarer Organisationen Danske Museer (ODM), der repræsenterer 98 procent af de statslige og statsanerkendte museer i Danmark.

Organisationen er desuden utilfreds med, at det nye lovforslag er sendt i høring i sommerferien.

»Vi var blevet lovet en ordentlig proces af ministeren, men vil man have en ordentlig debat og dialog, er det ikke i orden at lægge høringen i sommerferien. Det virker arrogant«, siger Christine Buhl Andersen, formand for ODM.

De lokale drukner
ODM forudser, at mange provinsmuseer kommer i klemme, fordi de lokale ønsker ikke er de samme som den overordnede nationale strategi, og de enkelte museer derfor risikerer at miste støtte.

»Den kommunale opbakning er meget vigtig for museerne. Og jo mere man tilrettelægger det hele med henblik på statslig organisering, jo mere risikerer man, at det lokale initiativ drukner«, siger Christine Buhl Andersen.

Bornholms Kunstmuseum har eksempelvis opbakning fra 2.500 medlemmer og kommunen. Det er helt afgørende, siger museumsdirektør Lars Kjærulf.

Den ny museumslov

Lovforslaget kommer, efter at en udredning sidste år anbefalede, at loven blev forenklet.

De forskellige støttepuljer bliver samlet under Kulturstyrelsen i en pulje på 20-25 millioner kroner. Pengene er øremærket projekter, der falder ind under de landsdækkende strategier, fastlagt af det strategiske panel og Kulturstyrelsen.

Støtten til forskning på museerne ? 10 millioner kroner ? uddeles fremover af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

»Uden for København er det kommunerne, der bærer museerne. Statstilskuddet udgør kun 15 procent af vores drift, men alligevel sætter det rammerne for, hvad vi kan og skal«, siger han.

Han tror ikke på, at centralisering sikrer fornyelse og udvikling, tværtimod er det netop det lidt anarkistiske lokale islæt, der har drevet meget af nytænkningen på museumsområdet, pointerer han:

»Skal alting nu være nationale strategier, risikerer man at miste den nytænkning, der sker lokalt. Det er ikke godt, hvis vi alle skal have næsen den samme vej«.

Med den nye museumslov vil ministeren ellers samle en række af de puljer, museerne hidtil har kunnet søge, i én pulje hos Kulturstyrelsen. Her skal den så fordeles i overensstemmelse med den overordnede nationale strategi for museerne.

»Vi er ikke imod bedre kvalitet og professionalisering af museerne, men vi er bekymrede over den magtkoncentration hos embedsmænd i Kulturstyrelsen, der er lagt op til. Museerne har masser af gode ideer og konkurrerer med hinanden. Embedsmændene er ikke sat i verden for at drive museerne, det er museerne selv, der skal styre udviklingen«, siger Christine Buhl Andersen fra ODM.

Støt den bedste forskning
Fremover bliver det også et krav, at museernes forskere skal have en ph.d. for at kunne få søge forskningsstøtte.

»Vi er glade for, at man fastholder, at museerne skal forske. Men kravet om en ph.d. fratager mange udkantsmuseer den mulighed, og så kan de ikke leve op til forskningsforpligtelsen og vil formentlig miste statsstøtten«, siger Lars Kjærulf fra Bornholms Kunstmuseum

Også på det langt større Museum Sønderjylland er der bekymring. For selv om efter en fusion af en række museer i landsdelen har Museum Sønderjylland ikke en medarbejder med en ph.d. på kunstområdet og vil derfor få svært ved at lave forskning.

»Det er stik mod intentionerne om mere og bedre forskning. I stedet for at sige, at man støtter det bedste forskningsprojekt, bliver det afgørende, om ansøgeren har en ph.d.«, siger direktør på Museum Sønderjylland Orla Madsen.

Han fremhæver tillige, at de fleste museumsfolk – som han selv – har en mag.art., fordi det tidligere var den normale forskeruddannelse på humaniora.

»Men fremover vil det være sådan, at en mag.art. med et blændende forskningsprojekt ikke kan få støtte«, siger han.

Minister har imødekommet krav
Kulturminister Uffe Elbæk er overrasket over kritikken, fordi han har været i dialog med de danske museer og føler, at han har imødekommet deres krav.

Kritikken af, at det fremover kræver en ph.d.-grad at søge støtte til forskning, forstår han heller ikke.

»Det var min klare fornemmelse, at ODM også gerne ville styrke forskningen. Det er vigtigt, at museerne lever op til de forskningskrav, der også gælder på andre institutioner. Og museerne får mulighed for at opkvalificere medarbejdere til ph.d.-niveau«, siger Uffe Elbæk.

Han afviser også, at det er problematisk at lægge høringsfristen i sommerferien:

»Jeg kunne forstå kritikken, hvis de skulle aflevere høringssvar dagen efter, men her har de haft god tid«.

Organisationen Danske Museer er enig i, at der har været en god dialog med ministeren, og at den har fået en række indrømmelser. Organisationen er dog bekymret over, at indrømmelserne ikke fremgår af lovforslaget.

»Og selv om indrømmelserne gør lovforslaget mere spiseligt, ændrer det ikke på, at vi grundlæggende er imod den centralisering, lovforslaget medfører«, siger Christine Buhl Andersen.