Rolig dag på Louvre forleden, kun en times kø foran glaspyramiden midt på slotspladsen Cour Napoléon.

Og nede i pyramiden kun tre kvarters kø til billetlugerne.

Jeg bevilgede mig selv en croissant og en café au lait, da billetten lå i lommen, det var så lige en halv times ekstra ventetid, men alt i alt ikke slemt: Jeg kom igennem hele entreen på godt to timer.

Største udvidelse i 9 år
Ni millioner besøgende var der på Louvre sidste år.

Der er dage, hvor det tager tre-fire timer bare at nå frem til sikkerhedskontrollen ved pyramiden.

Louvres direktør, Henri Loyrette, vil gerne have betydeligt flere millioner gennem tælleapparaterne, og den nye afdeling med islamisk kunst skal nok bidrage.

LÆS OGSÅArkitekturperler: Her er 20 af verdens mest fascinerende museer

Det er den største og mest spektakulære udvidelse af Louvre, siden den kinesiske arkitekt Ming Peis pyramide blev indviet for mere end tyve år siden, og Louvre blev omdøbt til Le Grand Louvre.

»Islamisme« over alt i franske medier
Mens jeg står i køen til Louvre og Les arts de l’Islam, er der god tid til at læse avis.

Det franske politi har slået til mod et terrornetværk af yderligtgående islamister, der er »islam«, »islamisme« og »muslimer« i alle spalter.

Forårets serie af drab begået den algerisk-franske Mohamed Merah under påberåbelse af islam er de aktuelle begivenheders baggrund.

En tidligere minister, Jean-François Copé, vækker i disse dage opmærksomhed med sin kampagne mod »anti-hvid racisme«.

Copé vil vælges til formand for gaullistpartiet og fortæller gerne en historie, han har hørt om en fransk dreng, som på vej hjem fra skole blev fravristet sin chokoladebolle, sin pain au chocolat, af en flok muslimer, som ville hindre drengen i at spise noget under ramadan.

På Twitter bliver Coppé nu fejret som Le Pen au chocolat med henvisning til Nationalfrontens leder, Marine le Pen.

Muhammedtegninger
Louvres nye afdeling for Islamisk Kunst blev åbnet af præsident François Hollande 18. september, mens der var muslimske demonstrationer i mange lande mod den amerikanske film ’Innocence of Muslims’, mens den iranske fatwa mod Salman Rushdie blev fornyet endnu en gang, og mens det satiriske ugeblad Charlie Hebdo igen-igen i Paris offentliggjorde en serie Muhammedtegninger og fik de planmæssige trusler.

Bedste våben mod fanatisme
François Hollande så sammenhængen og sagde, at »de islamiske kulturer har ære af at være ældre, mere levende og mere tolerante end visse af dem, der misbruger deres navn. De islamiske kulturer står i direkte modsætning til den formørkelse, som ødelægger deres principper og ansporer til had og vold«.

Præsidenten så ud over Louvres nye samling og sagde, at »de bedste våben mod den fanatisme, der påberåber sig islam, findes i selve islam«. Der bor i dag fem-seks millioner muslimer i Frankrig.

Som Aladdins Hule
Louvres nye islamiske kunstmuseum er slået op som et tre tusind kvadratmeter stort ’telt’ i to etager i slotsgården til museets såkaldte Denon-fløj – den med Mona Lisa.

Arkitekterne Rudy Ricciotti og Mario Bellini (henholdsvis fransk og italiensk) har spændt en bølgende, forgyldt dug af glas og metal op over nogle ganske få »teltpæle« af beton, en svævende orientalistisk konstruktion, som kan beundres oppe fra museets gallerier.

Foto:  Musée du Louvre/Antoine Mongodin

Når man træder ind i teltet, er stemningen straks østerlandsk som i en Aladdins Hule, et beduintelt, på et flyvende tæppe eller bag et tørklæde. Og selve samlingen er et skatkammer, et skrin, en overdådighed af de rigdomme, som Louvre råder over, men i mange år ikke har haft mulighed for at udstille.

Fantastisk samling
Der er to etager, en overjordisk med dagslys under den bølgende ’teltdug’, og en underjordisk kun med kunstigt lys.

Øverste etage rummer genstande fra 600-tallet til ca. år 1000, mens kælderetagen fortsætter kronologisk op til slutningen af det 18. århundrede.

Lige så lys, let og svævende man oplever overetagen, lige så mørk og knugende føles underetagen.

Samlet udstiller de to niveauer (1.500 kvadratmeter hver) pragtfulde ting fra tre verdensdele med utallige riger og lande over en periode på mere end 1.200 år.

Giver det mening at samle alle disse herligheder, fra Indien til Andalusien, fra ummayader, abbasider og fatimider til mongoler, mamlukker og osmannere under én, samlet betegnelse: »Islam«?

Syv års arbejde
Fantastiske tæpper, metalarbejder, keramik, glas, arkitektur, træskærerarbejder, boghåndværk og videnskabelige instrumenter fra alle de tusind års forskellige kulturer er nu samlet på Louvre som i en fortælling fra ’Tusind og en nat’.

Fra Damaskus vises allerførst, som udstillingens ouverture, en række tre meter høje, malede kopier af de paradisiske mosaikker i Ummayademoskeen.

LÆS OGSÅVerdens mest populære museum slår egen rekord

Malerierne blev sikret af et hold franske arkæologer i 1920’erne, men lå sammenrullet i næsten hundrede år. Nu åbner de udstillingen og sætter en tone af det overjordiske – en tone, som holder sig hele vejen til og med endevæggen nede i kælderetagen, som er en utrolig fantasi af kakler og fliser sammensat fra Louvres enorme osmanniske samling fra det 16. og 17. århundrede.

Museets konservatorer har brugt syv år på at bygge denne væg op som et eksempel, en frit opfundet komposition, der skal henføre beskueren og stemme sindet til, hvad kakler med geometriske mønstre og naturens enkle motiver kan formidle af visuel musik.

Dramatiske historier
Undervejs gennem teltet møder man vidunder på vidunder, f.eks. den berømte ’Sankt Louis døbefont’, et kar udhamret i bronze og indlagt med guld og sølv i Egypten eller Syrien engang i 1300-tallet, men fire hundrede år senere ad ukendte veje kommet til Sainte-Chapelle på Château de Vincennes, som den franske revolution fjernede det fra …. og sådan har hver genstand sin egen ofte farverige og dramatiske historie.

En mamlukkisk porthvælving, bygget i Kairo midt i det 15. århundrede, blev købt af en fransk greve engang i det 19. århundrede og sendt til Louvre, hvor hele herligheden lå og flød i tre hundrede stumper og stykker i halvandet hundrede år, før nogen faldt over dem omkring år 2000.

Nu står den mamlukkiske port fra Kairo i al sin pragt under Louvres nye telt, og en af museets talrige touch screens fortæller hele historien.

Skal fremme forståelsen af islam
Det har kostet en lille rund milliard kroner at slå det islamiske telt op i slotsgården.

Mange har bidraget, Marokkos konge, Kuwaits emir, Omans sultan, men først og fremmest den saudiske prins Alwaleed Bin Talal, donateur principal, som skrevet står på plaketten lige inden for teltåbningen.

Prins Talal sagde ved indvielsen: »Forholdet mellem Europa og den islamiske verden er inde i en turbulent periode. Den nye del af Louvre vil fremme forståelsen af islam, en humanistisk religion præget af tilgivelse og accept af andre kulturer«.

Prinsens udtalelse står i kontrast til det billede, Louvre tegner af islam som en kultur, der på kort tid blev et »imperium«, som bredte sig over hele Arabien og videre til både Europa og Asien.

Eller som direktøren for Louvres islamiske afdeling, Sophie Makariou, sagde til LA Times: »Det var en grusomt erobrende kultur, meget voldelig. Men havde det romerske imperium kun søde sider? Tæller det ikke med i vores universelle historie alligevel?«.

Ikke politisk
Tre tusind værker vil løbende og skiftende være udstillet under det flyvende tæppe i slotsgården.

Louvres egen samling rummer femten tusind værker, hvortil kommer tre tusind udlånt fra Musée des Arts Décoratifs, Kunstindustrimuseet. Og spørgsmålet er selvfølgelig, om ikke langt hovedparten af de sammenlagt atten tusind værker snarere er kunsthåndværk end kunst i klassisk vestlig forstand?

Louvre diskuterer ikke denne skelnen, men understreger blot, at det er islamisk kunst, der udstilles under det forunderligt funklende telt, ikke kulturhistorie, og slet ikke noget med mellemøstlig politik. Paris har jo sit Institut du Monde Arabe, som løbende følger det politisk-kulturelle.

Religion vs. kultur
Men hvad med betegnelsen ’islamisk kunst’? Dækker denne betegnelse over noget kulturelt eller noget religiøst?

Louvre forsøger at balancere og skriver på den første store planche, som møder publikum:

»Islam fødes både som religion og kultur, da profeten Muhammed modtager åbenbaring om en ny monoteisme (…)«.

Det lyder nu ret religiøst. Kunne man forestille sig et museum, der samlede al vestlig kunst gennem 2.000 år i alle lande under betegnelsen ’Kristen Kunst’?

LÆS OGSÅFrankrig gennemfører landsdækkende aktion mod radikale islamister

Metropolitan Museum i New York åbnede i november sidste år sine nye gallerier med værker, der i tid og rum svarer til den nye afdeling af Louvre.

Amerikanerne har valgt at droppe betegnelsen ’islamisk’ og i stedet præsentere kunst »fra De arabiske lande, Tyrkiet, Iran, Centralasien og det senere Sydasien«.

Menneskeheden
Louvres kuratorer vil fortælle en »universalistisk« historie om islamisk kunst.

Hvert enkelt værk præsenteres så selvstændigt og pragtfuldt som muligt, så det taler for sig selv. Glasmontrerne står frit, så man kan komme hele vejen rundt om en udskåret krukke af elfenben fra ummayadehoffet i det 15. århundredes Spanien eller et udsmykket fantasidyr, et kobberkar til parfume fra det 11. århundredes Iran.

Louvre vil vise, at disse herligheder tilhører »menneskeheden« nok så meget som »islam«.

Denne universalisme er udstillingens styrke og svaghed, især i den mørke underjordiske etage, hvor vidunderkabinettet mangler et forløb eller en samlet fortælling. Man risikerer at gå sur i skønheden, en skønhed til, og så endnu én.

Hilsen til Østerland
Men oven over jorden, oppe i slotsgården med det flyvende tæppe, fortæller arkitekterne deres egen historie, som handler mere om Østerland end om det universelle. Louvres nye islamiske afdeling er spændt ud mellem disse teltstænger: kuratorernes universalisme og arkitekternes orientalisme.

Verdens mest besøgte museum er så stort et slot, at det nye flyvende tæppe med tre tusind kvadratmeters udstillingsareal har kunnet spændes ud blot i en indergård. Ude på den rigtige slotsplads står stadig pyramiden med sin egen hilsen til Østerland.

I Egypten stod Keopspyramiden færdig tre tusind år før, Muhammed fik sin åbenbaring, så den er i hvert fald ikke islamisk, endsige islamistisk.