Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

Ny trend: Museer vil tappe gæsterne for viden

Succesfuld udstilling i Aarhus tager udgangspunkt i unges eget syn på kroppen.

Gem til liste

Den lille ’clicker’ er tilsyneladende interessant.

Den ligger som en mobiltelefon i hænderne på de unge museumsgæster fra handelsgymnasiet i Grindsted, og også drengene nede på de bageste hynder er med, da de skal i gang med at bruge apparatet.

Gæsterne på det aarhusianske videnskabsmuseum Stenos udstilling ’Kære krop, svære krop’ skal selv levere den viden, man typisk kommer på museum efter.

Den nyeste internationale museumstrend er nemlig regulær udnyttelse af gæsternes viden.

Stenomuseet

resultater

Museumsgæsterne har blandt andet svaret på, hvad de mener om at tage bad med andre unge.

Svarene blev tidligere på året en del af den offentlige debat, da det gik op for forskerne, hvor meget især unge drenge hadede at gå nøgne i bad med kammeraterne.

25 procent af drengene svarer »Det er ikke okay«, mens 18 procent af pigerne har den holdning, som bygger på ca. 2000 besvarelser.

De besøgende har blandt andet også svaret på, om de er tilfredse med deres krop, som den ser ud.

Ivrige gæster
Hvor et museum tidligere havde rollen som ’tankpasseren’, der fyldte ekspertviden på gæsterne, satser moderne museer i stedet på at indsamle og udnytte publikums viden og erfaringer.

Som på Steno Museet i Aarhus, hvor elever og andre museumsgæster, siden udstillingen åbnede sidste år, har klikket, tastet, stemt, skrevet og i det hele taget på et sølvfad serveret deres viden om et emne, selv ikke det bedste museum i verden ved noget om: gæsternes eget liv.

Foreløbig har omkring 4.000 museumsgæster, heraf 2.000 unge elever, klikket og indtastet anonyme svar på museets spørgsmål om gæsternes kroppe, seksualitet og følelser, og som museumsinspektør Morten Skydsgaard fra videnskabsmuseet siger:

»Det har vist sig, at de unge har været så ivrige efter at svare, at vi her et år efter udstillingens åbning kan konstatere, at vi står med et omfattende datamateriale. Det er lige til at bruge for forskere eller i undervisningen«.

Hvem bestemmer kropsidealet?
I udstillingen i lokalet ved siden af Morten Skydsgaards kontor serverer en af museets ansatte dagens første udsagn, som gymnasieeleverne fra Grindsted skal indtaste deres holdning til:

»Mit kropsideal bliver påvirket af andre«, lyder udsagnet, og eleverne finder hurtigt det bogstav på den lille trådløse clicker, som de vil trykke på, alt efter om de er meget uenige, uenige, enige, meget enige osv. Få sekunder efter toner klassens svar frem som et søjlediagram på en skærm:

56 procent af klassen mener ikke, at deres ideal om kroppen påvirkes udefra. 44 procent mener, at det gør. Hvad eleverne endnu ikke ved er, at de bliver spurgt igen, inden de forlader udstillingen, og at de, hvis de agerer som flertallet, typisk her vil svare, at deres skønhedsideal faktisk bliver påvirket af deres omverden.

LÆS OGSÅUdstilling undersøger danskernes virkelighed i det 21. århundrede

Efter en tur rundt mellem film, fotostater, kvindeskulpturer og action men kommer næste spørgsmål.

Vi vil helst ikke bare docere viden, men forsøger at få publikums viden frem i lyset

Morten Skydsgaard, museumsinspektør

Alle ser et billede af fire unge kvinder, og drengene skal svare på, hvem de synes har den mest perfekte krop, mens pigerne skal svare på, hvem de tror, drengene stemmer på.

Bagefter kan omviseren afsløre, at det massive flertal af drenge, der har besøgt udstillingen, siden den åbnede, har stemt som Grindsted-klassen og foretrukket fotografiets harmonisk byggede lille brunette, mens det massive flertal af unge piger har troet, at drengene ville klikke på fotoets høje, langbenede Barbie-type.

Brugbar som forskning
»Det traditionelle museums ekspertstemme står for fald. I stedet for som museum at udlægge sandheder for gæsterne lægger vi op til refleksion og debat gæsterne imellem. Vi vil helst ikke bare docere viden, men forsøger at få publikums viden frem i lyset«, siger museumsinspektør Morten Skydsgaard.

»Vi underspiller ekspertrollen og får i stedet folk til at tale om hemmeligheder om deres krop og sige, hvad de føler og tænker og har af holdninger til et tabuiseret emne«.

Den viden, museet indsamler, er brugbar for forskere, der arbejder inden for udstillingens tema, understreger professor i sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard.

»Vi ved forbløffende lidt om, hvad der foregår i unges hoveder om krop, følelser og sex, og der er ikke overvældende meget forskning på området, så vi kan bestemt bruge sådan en alternativ vidensindsamling til noget. Der er selvfølgelig visse usikkerheder, når man indsamler viden på en udstilling, men især humanistiske forskere vil i allerhøjeste grad kunne bruge de udsagn, museet har skaffet«, siger han.

Anerkender brugernes viden
Andre metoder til indsamling af publikums erfaringer er også ved at vinde indpas, som når Københavns Museum opstiller sin interaktive ’væg’ i byen og beder københavnerne lægge billeder eller historier ind.

Og ikke mindst i udlandet rykker det, som det blandt andet fremgår af den amerikanske museumsdirektør Nina Simons blog. Hun inspirerer danske museer med sit fokus på museets nye rolle, fortæller uddannelsesleder i ODM (Organisationen af Danske Museer), dr.phil. i historie Hans Henrik Appel:

»Især i England er der sat en ny dagsorden for museerne, så mange af dem ikke længere tager udgangspunkt i de klassiske dannelsesidealer og læringsformer, men i stedet tager udgangspunkt i brugernes erfaringer og historier«, siger han.

LÆS OGSÅ Kunstner udstiller 108 kvinders bryster - uden at få lov

På det nationale forskningscenter Dream, der beskæftiger sig med digital læring på museerne, har professor Kirsten Drotner registreret samme tendens:

»Det er en del af en international tendens, at man beder folk om at hjælpe og bygger bro mellem de professionelles og brugernes viden. Man anerkender, at brugerne har en væsentlig viden, som museerne kan bruge, og skaffer en viden om den brugergruppe, som udstillingen henvender sig til«, siger Kirsten Drotner.

PolitikenPlus
  • Uden titel De sorte (og grå) silhuetter er i familie med papirklippet, som var vældig populært tilbage i både 1700 og 1800-tallet, hvor H.C. Andersen var en af de mest eventyrlige med saksen.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Pedalboard med pisdiYAUwot Rose Eken er født i 1976 og uddannet ved Edinburgh College of Art (1997-2001) og Royal College of Art i London (2001-2003).

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Cykel Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Lama med drage I mere end ti år har Mette Dreyer tegnet til Politiken med en fyndighed og fyrighed i streg og farve, der fortæller alt om hendes kunstneriske ambitioner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb