Annonce
Annonce
Kunst

Magasin du Nord åbner museum om sig selv

Et af Københavns mest mest traditionsrige stormagasiner hylder egen historie.

I gamle dage var Magasin du Nord på Kongens Nytorv stedet, man skulle ses, hvis man var noget eller gerne ville være det i København. Og det ville man jo gerne.

I dag er det stedet, hvor man for en mindre formue kan købe sig et par italienske specialartiskokker, man så kan tage med hjem og imponere med ved en finere middag ved stearinlys eller lignende. Og det vil man jo også gerne.

LÆS OGSÅ170-årige købmænd hylder danske modetalenter med stor pris

Begge tider bliver nu præsenteret og udstillet i stormagasinets nye museum, som fra 2. februar kan besøges i Vingårdsstræde. Museet er ikke stort, men indeholder effekter fra Magasin du Nords lange historie, og publikum skulle efter sigende kunne følge detailhandlens udvikling gennem næsten 150 år.

I begyndelsen var stormagasinet præget af ekspansion og havde eget spinderi, væveri, møbelsnedkeri og endda husorkester. I dag er disse ting væk, men tiden, hvor de var i brug, kan altså opleves på museet. Blandt de udstillede genstande er tøj, scrapbøger, kataloger og varer.

LÆS OGSÅVerdensstjerne vinder Danmarks største designpris

Det er efterkommerne af stormagasinets stiftere, Wessel og Vett, som via Magasin du Nord Fonden har sørget for, at de gamle genstande bliver tilgængelige for offentligheden.

Del link