Annonce
Annonce
Kunst

Kan man beskylde folk for hvad som helst, bare man kalder det kunst?

En DF-valgplakat, der var overtegnet med nazisymboler og udstillet af kunstner Claus Carstensen, er blevet vendt om af Esbjerg Kunstmuseum. Hvor går grænsen for den kunstneriske frihed?

Jacob Fabricius, leder af Kunsthal Aarhus:

»Nej, selvfølgelig er der grænser. Man skal ikke svine folk til. Men i den konkrete sag er vi langt fra den grænse. Claus Carstensen skriver sig her ind i den kunstneriske tradition, der hedder readymade. Han har fundet en valgplakat, der er tegnet på, han har taget noget fra virkeligheden og placeret det i en udstillingssammenhæng.

Og Carstensen har lavet mange defacing-projekter, hvor han ændrer på et eksisterende udtryk.

Det samme gjorde en af vores mest elskede kunstnere, Asger Jorn, da han malede oven på nogle eksisterende smukke landskabsmalerier.

LÆS MERE:Museum vender billede om efter kritik fra DF-politiker

Når man som politiker kaster sit ansigt ud i det offentlige rum og hænger det op en masse steder, må man leve med, at man blive defaced – uanset om der så er nogen, der har skrevet ’tissemand’, ’jeg elsker dig’, sat tyggegummi i dine øjne eller malet en svastika. Og her er der så en kunstner, der har syntes, at det var interessant, og gør det til en del af en kæmpekollage.

I stedet for at blive fornærmet kunne politikeren også være beæret over at blive indskrevet i en kunstnerisk tradition.

Jeg ville være mere provokeret, hvis der var en kunstner, der selv havde malet et portræt af mig med en svastika, men selv i det tilfælde synes jeg, at det er dumt at censurere«.

Christine Ulrich Andersen, advokat for medier og kunstnere med speciale i bl.a. æreskrænkelser:

»De kriterier, man skal bruge i sådanne sager, er elastiske. Man kan sige, at grænsen, for hvad man kan tillade sig, går der, hvor krænkelsen overskygger det kunstneriske bidrag eller den samfundsdebat, som kunstværket skulle give anledning til.

Man er ikke ansvarsfri, fordi man er kunstner.

Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet

Vurderingen vil altid bero på et konkret skøn. I vurderingen om, hvorvidt den krænkende ytring er ude af proportioner, skal man inddrage en række faktorer. Er der overhovedet tale om et kunstnerisk værk? Hvad vil kunstneren med sin ytring? Har værket samfundsrelevans, indskriver det sig i en debat, oplyser det os, eller får det os til at tænke over noget, vi ellers ikke ville have tænkt på.

Straffelovens paragraf 267 er den bestemmelse, der vedrører æreskrænkelser, og den handler både om æreskrænkelse i form af fornærmende såkaldte ringeagtsytringer og om æreskrænkelse i form af beskyldninger om at have begået noget strafbart.

Jeg har ikke set det konkrete værk, men at blive beskyldt for at være nazist er en grov beskyldning, der både kan være fornærmende, og som måske også læner sig op ad beskyldninger om at begå noget strafbart, fordi nazisterne i stort omfang begik strafbare handlinger«.

Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet:

»Der er grænser for, hvad kunst kan tillade sig. Det skal være under ansvar for loven.

Det er klart, at der skal være meget vide grænser, men hvis juraen siger, at noget er injurierende, så skal man lade være. Man er ikke ansvarsfri, fordi man er kunstner.

Og mit private gæt er, at vi i den konkrete sag er ude i noget, som er injurierende, og det er derfor, museet har lavet denne her løsning med at vende plakaten om.

LÆS OGSÅ:DF-politiker ville fjerne kunstværk, men kom til at bygge videre på det

Om udstillingen skulle omfatte valgplakaten med svastika, er helt suverænt op til kunstmuseet selv, der skal være absolut frihed. Jeg kan til gengæld ikke forstå, at de beklager, hvis nogen føler sig stødt. Der har jeg det sådan, at de må vælge, om de vil blæse eller have mel i munden. Hvis de vil være provokerende og grænseoverskridende, så kommer det også til at være stødende. De skal stå ved deres valg, og så må det være et juridisk spørgsmål, om det er injurierende.

Når man forbinder en politiker med et hagekors, er det stødende. Jeg tror, at de fleste mennesker ville reagere, hvis de blev kædet sammen med massemordere.

Men hvis museet synes, det er vigtigt, må det gøre det. Og så må det tage skraldet«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce