Annonce
Annonce
Kunst

Portrætbillede af kartoffel sælges for 7,3 millioner

Fotografens portrætter af kendisser som Johnny Depp var knap så indbringende.

Annonce

Den britiske fotograf Kevin Abosh er vant til at blive godt betalt for sine portrætfotografier. Fordi de er gode. Og fordi det er portrætter af berømtheder som Johnny Depp, Steven Spielberg, Dustin Hoffman og Yoko Ono. Ingen af hans portrætter er dog til dato solgt til en pris, der nærmer sig prisen på dette portræt: af en kartoffel af ukendt sort.

Ifølge den britiske avis The Sunday Times har fotografen solgt billedet til en ikke nærmere identificeret europæisk forretningsmand for godt 7,3 millioner kroner. Forud skal følgende være sket: Kevin Abosh er 46 år og bosat dels i Dublin, dels i Paris.

LÆS OGSÅ:Ny biennale åbner i København i morgen

En dag i 2010 modtog han kartoflen i et parti økologiske grøntsager, fotograferede den med et digitalkamera og med brug af en enkelt lampe og i samme stil, som han plejer at fotografere berømtheder. Nemlig på sort baggrund.

To glas vin senere

Billedet kaldte han ’Potato #345’, trykte det i tre varianter, gav den ene til National Museum of Contempory Art i Novi Sad i Serbien, beholdt en i sin egen samling og har nu altså solgt den tredje. For nylig havde kunstneren besøg af en europæisk forretningsmand, som angiveligt under middagen fik øje på billedet af kartoflen.

»Vi fik to glas vin, og han sagde: »Det kan jeg virkelig godt lide«. To glas vin senere sagde han: »Det vil jeg virkelig have«, forklarer kunstneren til den britiske avis.

SE OGSÅ:Fotoudstilling om forladt pornostudie viser fantasiens hjælpemidler

Prisen blev de enige om to uger senere. Og Kevin Abosh er godt klar over, at nogle nok, siger han, vil finde den »en smule absurd«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Cunningham beskriver den virkelige verden med ufatteligt smukke billeder

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce