Annonce
Annonce
Kunst

Rusland aflyser kunstpris, fordi dissident var indstillet

Ruslands største kunstpris aflyst, fordi performancekunstneren Piotr Pavlensky blev nomineret.

Den russiske kunstner Piotr Pavlensky er for hård kost for det russiske center for moderne kunst, som står bag Ruslands største kunstpris, den statsstøttede Innovatsiya-pris.

Prisen er nu helt blevet aflyst, efter at Pavlensky var blandt de nominerede til prisen for sit performanceværk ’Threat: Lubyanka’s Burning Door’ fra november sidste år, hvor han satte ild til indgangen til sikkerhedstjenesten FSB’s bygning i Moskva, skriver The Art Newspaper.

Ifølge Artnet var Pavlenskys værk det, der havde fået flest stemmer fra prisjuryen. Men så langt nåede det ikke, for direktøren for det nationale center for moderne kunst, Mikhail Mindlin, afviste nomineringen af Pavlenskys værk, fordi »det er brud på loven og har forårsaget materiel skade«.

Efter afvisningen trak otte af udvælgelseskomiteens medlemmer sig – heriblandt chefen for afdelingen for samtidskunst på et af verdens førende kunstmuseer, Eremitagen i Skt. Petersborg, Dimitri Ozverkov. Fire af medlemmerne kom dog tilbage på den betingelse, at kunstprisen slet ikke bliver uddelt i år. Og derved bliver det.

Sømmede sin pung fast til Den Røde Plads

Efter aflysningen har Piotr Pavlenskys partner, Oksana Shalygina, ifølge Artnet skrevet på Facebook: »Pavlensky har sejret og tvunget statsmaskineriet til at knage og kollapse. Den eneste vej er fremad!«.

Piotr Pavlensky, der tidligere har lavet performances, hvor han f.eks. syede sine læber sammen i protest mod retssagen mod aktivistgruppen Pussy Riot, skar sin ene øreflip af og sømmede sin testikelpung fast til Den Røde Plads i Moskva, blev fængslet umiddelbart efter ildspåsættelsesperformancen i november. Han er nu indlagt på psykiatrisk hospital og risikerer tre års fængsel.

Redaktionen anbefaler

Pussy Riot vil stadig vælte Putin

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce