Selv om Københavns Bymuseum ligger centralt på Vesterbro, er det langtfra alle borgere, der nogensinde sætter deres ben på museet med den unikke, udendørs modelby af hovedstaden.

»Når jeg er mest desillusioneret, tænker jeg, at vi museer jo nærmest må drive en aktiv udelukkelsespolitik, når bestemte dele af befolkningen aldrig kommer her«, siger direktør Jette Sandahl.

Derfor følger museet allerede en tendens, som er international, og som den konservative kulturminister, Carina Christensen, i går fortalte, at hun vil tvinge igennem i dansk kulturliv:

Når folk ikke gider opsøge kulturen på museer, teatre og andre institutioner, må institutionerne ud til folket.

LÆS OGSÅMinister: Folket skal eje kunsten

Kulturelle muligheder
Til foråret opsætter Københavns Bymuseum således en kæmpestor, 12 meter bred interaktiv medievæg, som skal flyttes rundt i København, hvor der bliver gravet ud til nye metrostationer.

Væggen fungerer som en skærm, forbipasserende kan betjene med hænderne, og som giver adgang til museets samlede viden.

Man kan endda selv bidrage ved at optage på væggen med videokamera, lægge billeder ind og andet.

»Det ligger som klar tendens over hele Europa, at man skal bruge kultur til at involvere borgerne i det offentlige rum, og det harmonerer særlig smukt med den nordiske velfærdsmodel. Alle skal have lige sociale muligheder, så derfor skal de også have kulturelle muligheder«, siger kulturforskeren Peter Duelund fra Københavns Universitet.

Socialdemokratisk tankegang
Faktisk går tankegangen mindst 50 år tilbage til Frankrigs første kulturminister, André Malraux, der ville have kunsten ud blandt folket.

I dag lader franskmændene blandt andet musikere optræde for patienter på hospitaler – hvilket direkte har inspireret kulturminister Carina Christensen til at pålægge konservatorierne at få deres studerende ud at spille, som Vestjysk Musikkonservatorium også har gjort på forsøgsbasis siden 2006.

LÆS OGSÅKultur på recept skal hjælpe alvorligt syge

I Danmark var det den radikale kulturminister K. Helveg Petersen, der først formulerede ideen om kulturelt demokrati tilbage i 1968.

»Så i Danmark er det nyt, at en konservativ lægger vægt på det. Radikale politikere har talt for det, og grundlæggende er tankegangen socialdemokratisk«, siger Peter Duelund.

Oversvømmet modelby
I organisationen Danske Museer kalder direktør Nils M. Jensen da også Carina Christensens nye politik for »et interessant skifte«.

»Hendes forgænger Brian Mikkelsen var optaget af oplevelsesøkonomi, og nu skal vi så ud til hele folket. Det er alle museumsfolk grundlæggende enige i, og mange er allerede i gang, selv om økonomien sætter begrænsninger«.

LÆS Lars H.U.G.: Tryk kunsten som lokumspapir

Hvad Københavns Bymuseum angår, kommer pengene til den interaktive væg fra kommunen, Arbejdsmarkedets Feriefond og museets midler.

»Men vi skal passe på ikke at reducere diskussionen om kultur for alle til at handle om økonomi. Under klimatopmødet oversvømmer vi eksempelvis vores udendørs modelby og stiller dermed ganske enkle og billige spørgsmål om konsekvenserne af klimaændringer. Personligt ser jeg kultur for alle som en større professionel udfordring end en økonomisk«, siger direktør Jette Sandahl.