Det gyldne snit har været brugt af kunstnere og arkitekter gennem mange århundreder.

Da Leonardo da Vinci malede Mona Lisa, mener man, at han brugte det gyldne snit – et geometrisk størrelsesforhold, som anses for at være nøglen til æstetisk og harmonisk kunst.

Den hollandske maler Piet Mondrian brugte det gyldne snit i sine abstrakte kompositioner, og det samme gjorde Salvador Dali i sit mesterværk ’Den sidste nadver’.

Nu mener den amerikanske videnskabsmand Adrian Bejan, at han har afdækket grunden til, at det gyldne snit virker æstetisk tiltalende på os.

Ifølge Bejan, der er professor og ingeniør ved Duke University i North Carolina, kan det menneskelige øjne hurtigere afkode et billede, hvis det indeholder det gyldne snit.

Bejan mener, at et dyrs verden – uanset om man er et menneske på et kunstmuseum eller en antilope på savannen – er orienteret mod det vandrette.

For en antilope, der afsøger horisonten, kommer faren primært fra siderne eller bagfra, ikke oppefra eller nedefra, og dens synsevne har derfor udviklet sig efter den omstændighed.

De bedste proportioner
Efterhånden som synsevnen gennem evolutionen har udviklet sig, er dyrene blevet bedre til at undgå farer, fordi de kan se bedre og derfor reagere hurtigere.

»Det er kendt, at øjnene opfatter information mere effektivt, når de bevæger sig horisontalt i forhold til vertikalt. Når man betragter, hvad så mange mennesker har malet og bygget, kan man se disse proportioner alle vegne«, siger Bejan.

Mange kunstnere har siden renæssancen skabt proportioner i deres værker i overensstemmelse med det gyldne snit, især udtrykt i det gyldne rektangel, som er en vigtig del af Leonardo da Vincis værker.

Det gyldne rektangel har en længde, der er godt halvanden gang længere end bredden i forholdet 1:1,618.

Nogle af de værker, der er mest kendte for brugen af det gyldne snit, er Parthenon på Akropolis i Athen og Mona Lisa, men den schweiziske arkitekt Le Corbusier gjorde også brug af det i sit arkitektoniske proportionssystem, Modulor.

WWWWikipedias opslag om Modulor (eksternt link)

Parthenons facade siges at være fyldt med gyldne rektangler, men nogle arkitektureksperter mener, at der er tale om et rent tilfælde.

Undgår hovedpine
Ifølge Bejan er de diskussioner overflødige. Uanset om det er bevidst eller ej, giver det gyldne snit de bedste proportioner til at overføre data til hjernen.

»Det er den bedst flydende sammensætning for overførsel af billeder fra virkelighed til hjerne, og den kommer hyppigt til udtryk i menneskeskabte former, der giver indtryk af, at de er udtænkt i overensstemmelse med det gyldne snit«, siger han.

»Mennesket vil gerne hurtigt videre. Vi vil ikke have hovedpine af at se på og forstå genstande«, siger Bejan.

»Former, der følger det gyldne snit, gør det lettere at opfatte og videresende oplysninger fra øjnene til hjernen. Dyr er indrettet til at få det bedre og bedre, når de får hjælp, og derfor føler de glæde og tilfredshed, når de finder mad, tilflugtssteder eller en mage«.

»Når vi ser det gyldne snits proportioner, får vi hjælp. Vi føler glæde, og vi kalder det skønhed«, siger professor Adrian Bejan.

Oversættelse: Mette Skodborg