foreløbig Adgang forbudt. Kronprinseparret har inviteret en række yngre kunstnere indenfor i Frederik VIII's Palæ. Udsmykningsprojektets samlede pris er 22 mio. kr. Politiken har bedt hoffet om adgang til at se kunstnerne arbejde, men fik afslag. Derfor må vi pænt blive på slotspladsen indtil februar, hvor offentligheden inviteres indenfor. Arkivfoto: Thomas Borberg

foreløbig Adgang forbudt. Kronprinseparret har inviteret en række yngre kunstnere indenfor i Frederik VIII's Palæ. Udsmykningsprojektets samlede pris er 22 mio. kr. Politiken har bedt hoffet om adgang til at se kunstnerne arbejde, men fik afslag. Derfor må vi pænt blive på slotspladsen indtil februar, hvor offentligheden inviteres indenfor. Arkivfoto: Thomas Borberg

10 kunstnere udsmykker Amalienborg

Frederik og Marys hjem skal være en tidssvarende ramme for et moderne regentpar.

Kunst

I 1906 blev der lagt gas ind.

I midten af 1930’erne blev penslerne dyppet i mere tidssvarende maling, så palæet kunne tage pænt imod Danmarks nye kronprinsesse Ingrid.

Men bortset fra mindre ombygninger og renoveringer er der ikke sket de helt store gennemgribende forandringer af Frederik VIII’s Palæ siden 1830. Indtil nu.

En omfattende hovedistandsættelse, har været i gang, og samtidig har ti danske samtidskunstnere været inviteret til at udsmykke palæet, som kronprinseparret ønsker at bruge til kombineret privat- og arbejdsbolig.

Moderne præg I maleri, tegning, skulptur og installation har tanken været, at kunstnerne skulle sætte et moderne præg på gemakkerne bag Eigtveds gamle rokokofacade. En af kunstnerne er Kasper Bonnén.

Han er ved at lægge sidste hånd på et maleri, der fylder en endevæg på seks gange fire meter.

Det var uden den helt store tøven, at han sagde ja til invitationen:

»Alt i alt synes jeg, at det er ret modigt af dem og spændende for os kunstnere, at de har inviteret ti ind på én gang og ladet os male mellem guldlister og gammel stuk«, siger Kasper Bonnén.

Pris: 22 millioner kroner
Kunstnerne, der også tæller navne som Tal R, John Kørner og Olafur Eliasson, har fået til opgave at skabe værker, der går i dialog med palæets historiske arkitektur: den europæiske rokoko og senempiren.

I alt har kunstprojektet, der er finansieret af Realdania, kostet 22 millioner kroner, mens det samlede byggeprojekt beløber sig til 220 millioner kroner, hvilket er knap 100 millioner mere end det beløb, som byggesagen blev estimeret til at koste, da Folketingets Finansudvalg for fem år siden tilsluttede sig istandsættelsen af palæet.

Det har været den mest kontrollerede proces, jeg har været med til

Men voldsomme råd- og svampeskader i palæets tagkonstruktion blev opdaget, og budgettet måtte forhøjes.

Kunstnerne næsten færdige
Derudover er budgettallene gennem årene blevet pristalsreguleret.

Og det har for den indvendige istandsættelse alene betydet, at tallene er steget med over 14 procent siden 2004, oplyser pressechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen Jacob Holst Andersen.

Kongehuset selv har spyttet tre millioner kroner i kassen.

Denne måned forlader de sidste bygningsarbejdere palæet, og også kunstnerne er netop ved at være færdige, således også Kasper Bonnéns gigantiske vægudsmykning i det, han selv betegner som en slags spisestue mellem palæets private og offentlige gemakker.

Her udfolder sig nu »et labyrintisk billede, hvor både abstrakte og figurative dagligdagsfortællinger skyder sig ind foran hinanden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Prominente rådgivere
Kasper Bonnén er ikke uvant med udsmykningsopgaver, fortæller han. Tidligere har han udført opgaver for firmaer, men denne opgave har alligevel været anderledes:

»Det har været den mest kontrollerede proces, jeg har været med til. Der har været mange deltagere, og det kan jo være svært at være i dialog med mange på én gang«.

Foruden kronprinseparret har Louisiana-direktør Poul Erik Tøjner og gallerist Mikael Andersen fungeret som rådgivere, mens også Slots- og Ejendomsstyrelsen har spillet en aktiv rolle i projektet.

Men selv om Kasper Bonnén har oplevet, at han har været nødsaget til at gå på kompromis et antal gange, har han grundlæggende haft forståelse for Frederik og Marys kommentarer, forklarer han:

»De har selvfølgelig haft nogle holdninger. Selv om det er et stort slot, er det også et privat hjem, hvor de skal være i mange år«.

Kørner har lavet stort vægmaleri
En anden kunstner, der har malet på Amalienborgs vægge, er John Kørner.

Han er netop blevet færdig med sit vægmaleri, et syv meter langt og tre meter højt værk, i et modtageværelse, som kunstneren selv kalder ’champagnerummet’.

Opgaven beskriver også John Kørner som usædvanlig, og han tilføjer:

»Det er jo ikke hver dag, at man bliver bedt om at lave et stort vægmaleri til et privatpar. Så det er lidt specielt«.

John Kørner har de seneste år gjort sig bemærket ved at udstille politiske motiver med for eksempel faldne danske soldater i Afghanistan og de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke.

Parallelt med Amalienborgprojektet deltager han desuden i en konkurrence om udsmykning til Mjølnerparken – det almene boligbyggeri på det Ydre Nørrebro i København, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund.

Romantisk motiv

Men selv om det samme kan siges om beboerne på Amalienborg, er der forskel på at skabe slotskunst og ghettokunst, medgiver John Kørner:

»Ja, der er forskel. Det værk, jeg har foreslået til Mjølnerparken, er et mere eksotisk billede, hvor den arabiske kultur spiller en rolle. På Amalienborg er det i højere grad et romantisk motiv, der tager udgangspunkt i vand og arbejderkulturer«.

Du har ikke følt, at du var nødt til at slå knuder på dig selv for at blive hofmaler?

»Nej. Jeg har på forhånd vidst, at jeg ikke skulle lave politiske symboler. Der ligger ikke nogen død soldat inde på Amalienborg. Men bortset fra det er der ikke stor forskel på, hvordan jeg ellers arbejder. Jeg har skabt et motiv, som jeg tror vil have stor interesse for mange mennesker, og jeg benytter mig af det æstetiske sprog, jeg altid har benyttet mig af«.

Mary bad om blå
Jeg forstår, at du er blevet bedt om at male med en bestemt blå farve af kronprinsesse Mary?

»Ja, hun er gået ind og har spurgt mig, om ikke mit maleri kunne blive i en bestemt farveskala, som hun har set, jeg har brugt i nogle af mine tidligere værker. Og det har jo været helt fint og acceptabelt for mig. Havde hun derimod sagt, at hun ville have et lyserødt billede, var jeg ikke gået med til det«.

Istandsættelsen af palæet skal være færdig til december. Fra februar til maj 2010 fremvises palæet for offentligheden, og i juni overdrager Slots- og Ejendomsstyrelsen det til kronprinseparret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hoffet ville ikke vise frem
Politiken har søgt hoffet om tilladelse til at rapportere inde fra palæet, mens kunstnerne arbejdede, men fik afslag.

Om det næsten færdige resultat siger Kasper Bonnén:

»Så vidt jeg kan se, tegner det meget fint«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce