Indsamling. Tusinder af kinesere støtter den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei.
Foto: Ng Han Guan/AP

Indsamling. Tusinder af kinesere støtter den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei.

Kunst

Kinesere donerer over 5 millioner kroner til kunstners kæmpebøde

Kunstneren og kritikeren Ai Weiwei risikerer dog nu en ny anklage for ulovlig indsamling.

Kunst

Tusindvis af kinesere har doneret 5,29 millioner yuan eller knap fem millioner kroner til at hjælpe kunstneren og aktivisten Ai Weiwei med at betale en skattebøde.

Det oplyser han selv mandag.

Det er en usædvanlig reaktion, efter de kinesiske myndigheder har idømt ham en bøde på 15 millioner yuan (cirka 13. millioner danske kroner) for skatteunddragelse. Forinden havde Ai siddet fængslet i 81 dage.

Det har mellem linjerne stået klart, at det kinesiske regime ønskede at straffe ham for at kritisere manglen på demokrati og menneskerettigheder i Kina.

LÆS ARTIKEL

»Postkontoret har lige underrettet mig om, at der er 776 kontante indbetalinger, som vi er nødt til at komme og hente«, fortalte Ai mandag morgen.

Risikerer anklage for ulovlig indsamling

Siden er det strømmet ind med penge. Sent mandag lokal tid har 18.829 mennesker givet et bidrag, fortæller en kollega til Ai.

Men i en leder skriver en ledende partiavis, at Ai risikerer at blive anklaget for 'ulovlig indsamling'.

Indsamlingen er usædvanlig, fordi den så åbenlyst sker i trods over for regimet.

Den 54-årige Ai blev anholdt i april, mens hans værker var ved at blive udstillet på kunstmuseet Tate Modern i London. Kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland åbner den 18. november en stor udstilling med Ais værker.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce