Levemand. Den danske forretningsmand Hans Smith foreviget af Warhol.
Foto: Bruun Rasmussen

Levemand. Den danske forretningsmand Hans Smith foreviget af Warhol.

Warhol forevigede den danske 'Substralkonge'

Hans Smith er den eneste dansker, der - sådan rigtig - blev malet af Andy Warhol.

Kunst

Op ad et bord i et auktionslokale i Bredgade i København hviler et billede.

Et kvadratisk, meterstort lærred uden ramme med et portræt i skarpe linjer og bløde, svungne penselstrøg i kølige farver.

Halvt grafisk, halvt malet. Og helt igennem Andy Warhol’sk.



Motivet er nu hverken en Marilyn, en Mao, en Jagger eller en dåsesuppe.

Næh, det er en ældre hvidhåret dansk herre iført habit, charmeklud og et stålsat, men venligt blik og et ansigt, der hviler på knoerne.

Fornemt selskab
»Når du får en henvendelse om et Warholmaleri, møder du det med lidt skepsis. Det er altså ikke bare noget, folk kommer rendende med«, siger Niels Boe Hauggaard fra auktionshuset Bruun Rasmussen om maleriet foran os.

»Særligt ikke, når man får at vide, at motivet er en dansker«, istemmer kollegaen Niels Raben.

Men den er god nok.

Værket er ægte, og navnet på herren er Hans Smith. En dansk forretningsmand, der blev født på Nørrebro i København i 1921, blev millionær på at sælge kunstgødningen Substral og boede i Beverly Hills og Monaco, til han døde i 2000. Nu er han tilbage, i polymermaling på et værk af Andy Warhol, som Hans Smiths arvinger ønsker at sælge.



Warholportrættet af Hans Smith er et af de eneste, der forestiller en dansker. Ja, faktisk det eneste helt rigtige portræt, mener auktionsfolkene.

Da dronning Margrethe og H.C. Andersen – de to hidtil eneste kendte danskerportrætter af Warhol – blev lavet i 1970’erne, var Andersen død og dronningen ikke interesseret i at blive portrætteret. Warhol måtte derfor male de to ud fra henholdsvis et foto og et frimærke.

Portrættet af Hans Smith er derimod ifølge Bruun Rasmussens research og dokumentation malet ud fra et polaroidfoto, som Warhol selv har taget og herefter brugt i værket, der består af halvt serigrafi og halvt maling – ganske som nogle af de Monroer, Maoer og dåsesupper, som den amerikanske popkunstner er blevet verdenskendt for.

Men hvordan endte en dansk forretningsmand i det fornemme selskab?

Substralkongen

Fordi Hans Smith havde ambitioner om at være en ægte international jetsetter, siger filmskaber Jon Bang Carlsen, da vi mødes på en café i den anden ende af København.

Han har taget billeder med: et af sig selv, Hans Smith og skuespilleren Patricia Arquette, der står sammen under optagelser til filmen ’Time Out’ fra slutningen af 1980’erne. Og flere billeder, fra da Jon Bang Carlsen i 1978 lavede dokumentarfilmen ’En rig mand’ om Hans Smith.

En film, der dengang provokerede, fordi den viste, hvordan ’Substralkongen’ levede med diamantringe, Rolls Royce og dyre middage i Monaco med sin 25 år yngre kone, Cardi Smith.

Det var ligegyldigt, om det var et godt eller et dårligt image, han fik. Han ville bare gerne have, at folk vidste, hvem han var



Jon Bang Carlsen så Warholbilledet hænge i hjemmet i Californien og er dermed blandt de få, der kendte til dets eksistens.

Kendisser og folk som Rooger Moore og den egyptiske skuespiller Omar Shariffs søn var inviteret, når Hans Smith holdt fester. Ikke nødvendigvis, fordi Hans Smith var gode venner med dem alle, men fordi iscenesættelsen af jetsetlivet var vigtig for ham, siger Jon Bang Carlsen.

»Grunden til, at Hans gad snakke med mig og lave filmen, var, at godt nok var Elton John hans nabo, men når Hans gik nede på Rodeo Drive, var der ingen, der vidste, hvem han var. For ham var det ligegyldigt, om det var et godt eller et dårligt image, han fik. Han ville bare gerne have, at folk vidste, hvem han var«, siger Bang Carlsen, der i årene efter filmen besøgte Hans Smith flere gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Big business

Mønstret – at penge, selviscenesættelse og de rette kontakter fører til et Warholportræt – er en klassiker, lyder det fra Andy Warhol-museet i Pittsburgh i USA, der har en af verdens største samlinger af Warholværker og indgående kendskab til den amerikanske kunstner, der døde i 1987 og (igen) sidste år var den bedst sælgende kunstner på verdensplan.

På museet har man kun registreret H.C. Andersen og dronning Margrethe II som danskere, der er blevet portrætteret. Men det er en ganske normal historie, hvis maleriet blev til som en bestillingsopgave i et forsøg på at opnå social accept.


»I takt med at Warhol i 1970’erne blev set med berømtheder som Jackie Kennedy Onassis og Truman Capote, som begge havde været vigtige emner i hans kunst, begyndte han at modtage snesevis og snart hundredvis af forespørgsler på at lave portrætter af velhavende jetsettere, musikere og filmstjerner«, forklarer konsulent på museet Emily Meyer.

»Celebrityportrætter udviklede sig til en væsentlig del af hans karriere og en vigtig indtægtskilde«, forklarer hun.

Hans Smiths higen efter at blive foreviget på samme måde som datidens største ikoner kommer heller ikke bag på hans niece Karen Marianne Dahl.

Hun besøgte ’onkel Hans’ i både USA og Frankrig og beskriver ham som en levemand med store armbevægelser, der elskede at provokere.

Sin egen lykkes smed

Eksempelvis fyldte han sine nyklassicistiske villaer med kunst – især popart af kunstnere som John Kacere, Victor Vasarely og Roy Lichtenstein. Værkerne talte blandt andet en figur af et elskende nøgent par i 1:1-størrelse, der lå i Hans Smiths soveværelse.

»Når man kom ind i soveværelset, sagde man: »Gud, nej, undskyld«. Det var netop det, der var fantastisk ved ham. Han havde humor og elskede at provokere«.



Karen Marianne Dahl husker stadig, hvordan hun en dag efter premieren på ’En rig mand’ overhørte tre kvinder i et stormagasin stå og diskutere, hvor skrækkelig en karlsmart ’Substralkongen’ var.

»Men vi i familien kendte ham jo også som noget andet end det fra filmen. Som en stille, generøs, privat og meget rar mand, der kom og spiste flæskesteg og altid var meget imponeret, hvis man var ved at bygge om i huset eller generelt havde udrettet noget selv«, siger hun.

Den del af hans personlighed kender en af Hans Smiths venner og tidligere kollegaer, 89-årige Peer Fabiansen, også til.

»Enhver er sin egen lykkes smed, sagde hr. Smith altid. Man skulle gøre en indsats, man havde ansvaret for sit eget liv, og man skulle aldrig ødsle eller klatte pengene væk«, siger Peer Fabiansen, der var ansat som direktør i Substral og var nær ven af Hans Smith til dennes død i 2000.

De to maskemænd

Selv om hverken Peer Fabiansen eller Karen Marianne Dahl kender meget til Hans Smiths forhold til Warhol, tyder meget på, at der var tale om mere end et kort bekendtskab forud for maleriet, der blev malet i 1974.

Der findes blandt andet en invitation til en privatudstilling, som Andy Warhol personligt inviterede Hans og Cardi Smith til i 1974, ligesom man har billeder af de to herrer sammen. Et foto, der viser, at der blev lavet i alt to billeder af Hans Smith og fire af fru Cardi.

Derudover beskriver en boligreportage fra villaen i Beverly Hills i magasinet Skønne Hjem fra 1983 – hvor man kan ane portrættet i baggrunden – Andy Warhol som »en af husets venner«.

Jon Bang Carlsen ser da også flere ligheder mellem Warhol og Smith. Begge var hardcore forretningsmænd – Warhol insisterede på, at god kunst også var god forretning. Og begge interesserede sig for såvel reklame som kunst.


På det mere personlige plan, siger Jon Bang Carlsen, var det iøjnefaldende, at både Warhol og Smith var svære at »se ind i«, svære at komme helt tæt på.

Ikke bare, fordi de begge ofte bar solbriller, men fordi de havde en evne til at skjule sig bag en maske. Det gjorde det blandt andet vanskeligt for Jon Bang Carlsen for alvor at komme ind i sindet og følelserne hos ’Substralkongen’ i dokumentarfilmen.

»Der er normalt altid nærbilleder af de folk, jeg portrætterer, men ikke af Hans Smith. Alle klip er totalskud. Hvis du bruger nærbilleder, klipper du ind for at se en modsætning mellem udsagnet, personen siger, og det, vedkommende i virkeligheden føler. Men Hans var, hvad han var. Hans virkelighed var iscenesat, hans maske var perfekt«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Himlen kan vente«

I Bredgade gør auktionsfolkene klar til at hænge maleriet op på behørig vis, så interesserede kan opleve det denne weekend, inden det skal under hammeren 11. juni. På en væg bag maleriet skal ’En rig mand’ spille, så de, der ikke kender ’Substralkongen’, kan få et indtryk af, hvem han var.

Maleriet er vurderet til mellem 600.000 og 800.000 kroner. Til sammenligning bliver serigrafier – altså ikke malerier – som Marilyn Monroe-serien, der er trykt i 250 eksemplarer, sjældent solgt for under en halv million kroner stykket.

Så dyr er Hans Smith ikke.

Alligevel er der – som han hænger her, foreviget i brun, blå og lilla af popartens mester – ingen grund til at tro, at ’Substralkongen’ ikke stadig ville sige, som han gør i en scene i ’En rig mand’:

»Jeg nyder livet. Himlen kan vente«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce