Udtryk. Samarbejdet med Mohamed Nagih, der her kaster maling mod lærredet, bekræftede Martin Nore (bagest) om rigtigheden i hans projekt.
Foto: Simone Aaberg Kærn

Udtryk. Samarbejdet med Mohamed Nagih, der her kaster maling mod lærredet, bekræftede Martin Nore (bagest) om rigtigheden i hans projekt.

Kunst

Krigsveteran kaster dæmoner på lærredet

Kunsten har lært en tidligere soldat at leve med sine krigstraumer.

Kunst

Martin Nore hælder gul maling i den unge kvindes håndflade og peger op mod øverste venstre hjørne af lærredet.

Hun tager sigte og sender med fuld kraft den gule klat af sted gennem luften.

»Freeeeedom«, udbryder kvinden, May Amad, efter at malingen har sagt klask på lærredet.

Martin Nore storsmiler og tager fat i en ny dåse maling. Denne gang instruerer han hende i at svinge en pensel, som var det en fiskestang med en line, der skulle kastes langt ud i vandet. May Amad går et par skridt frem, svinger armen og tegner en ujævn, hvid skråstreg hen over lærredet.

Egyptiske unge fører penslen Vi er i en egyptisk landsby i provinsen Fayoum.

Der er lucernemarker med spredte palmetræer i baggrunden. Nysgerrige børn står halvgemt bag en busk og studerer det mærkelige syn af en flok universitetsstuderende, som laver action-malerier sammen med en dansk krigsveteran.

Martin Nore har trippet i timevis for at komme i gang. Hans krop er i næsten konstant bevægelse, og adrenalinen pumper, ligesom den gjorde de utallige gange, han har stået i livsfarlige situationer på krigsskuepladser.

I kunsten kan man slippe tøjlerne og få alt det, man går rundt med inden i sig, ud af kroppen

For den 38-årige kunstner er det vigtigt at være tilbage i Mellemøsten, nu iklædt en T-shirt plettet med malerstænk. Han har med sin meget fysiske og spontane maleteknik fundet en metode, som han mener har en særlig evne til at frigøre indestængte følelser.

Og nu vil han undersøge, hvad der sker, hvis han får egyptiske unge til at føre kastearmen og penslen for ham.

Flere nærdødsoplevelser
Martin Nore har helt tilbage fra sin første udstationering i Kroatien i 1995 kæmpet med krigens psykiske eftervirkninger.

Men det var først ti år og adskillige udsendelser senere, han blev krigstræt, og først efter yderligere fem år, i 2010, at han fandt ud af, at der var noget, som hed PTSD, posttraumatisk stress.



Inden han nåede til det punkt, hvor han forstod, at han led af alvorlige traumer, havde han haft et årelangt stofmisbrug, kørt firmaer konkurs, opbygget milliongæld.

Efter endnu en nærdødsoplevelse, da en ubehandlet, dobbeltsidet lungebetændelse var ved at hive luften ud af ham, besluttede han at revurdere livet. Han ville på højskole, og det viste sig, at han med kort varsel kunne begynde på kunsthøjskolen i Holbæk.

Kan være ærlig i kunsten
Denne tilfældighed blev hans redning.

»Jeg havde tidligere malet, men aldrig forstået, hvad jeg kunne bruge det til. At male var for mig blot et flugtrum, ligesom når jeg tog stoffer. Jeg kunne male i flere dage i træk uden at sove, men jeg vidste ikke, hvad jeg ville med det. Efter opholdet i Holbæk forstod jeg, hvad jeg kunne bruge kunsten til. Hvordan den kunne give mig en identitet og en mening i livet«, siger han.

LÆS DEBAT

Opholdet på højskolen overbeviste Martin Nore om, at det at skabe kunst er en utrolig effektiv terapi for mennesker med PTSD.

Som mange andre soldater havde han svært ved at indse og acceptere, hvad krigene havde gjort ved hans psyke. Han løj over for sig selv for ikke at skulle konfrontere sine dæmoner.

»Når man har PTSD, lever man på løgne og forsøger at kontrollere alt i sit liv. Men i kunsten kan man slippe tøjlerne og få alt det, man går rundt med inden i sig, ud af kroppen. Ud af kroppen og op på lærredet, hvor man kan stå og betragte kaosset udefra, i stedet for at det rumsterer oppe i hovedet«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nyt fællesskab i actionmaleriet
Især i actionmaleriet fandt Martin Nore et frirum.

Den meget spontane og fysiske proces gjorde det nemt for ham at give slip på den angst og frustration, han bar rundt på, og de malerier, han skabte, udtrykte præcis det kaos og den forvirring, som herskede i hans indre.

Men det var ikke nok for ham selv at lave kunst og mærke, hvordan det hjalp ham videre i livet – han fik lyst til at dele oplevelsen med andre. Mens actionmaleriets fader Jackson Pollock sad ensomt i sin lade og dryppede maling ud over sine lærreder, prøver Martin Nore at søge et fællesskab i sine malerier.

Til sin første udstilling på Holstebro Kunstmuseum involverede han soldater med fysiske handikap. Sammen afprøvede de en ny teknik, hvor de skød malingen imod lærredet ved hjælp af sprængladninger og dermed skabte malerier med en helt anderledes tekstur og udtryk.

For fimset til forsvaret
Men selv om Martin Nore er blevet støttet af flere etablerede kunstnere såsom Simone Aaberg Kærn, Peter Land og Mette Kit Jensen var det ikke nemt for ekssoldaten at få sine ideer igennem i Danmark.

LÆS ANMELDELSE

Det førte ham tilbage til Mellemøsten.

»I forsvaret synes man, at det der kunst er noget fimset noget, og hos kultureliten er actionmaleri yt. Det var noget, man gjorde i tresserne, siger de. Men jeg er ligeglad, og heldigvis er de mere åbne for mine ideer her i Egypten«, siger Martin Nore.

Han har nu arrangereret to fredsfestivaler i Egypten i samarbejde med Darb 1718, et galleri og kulturcenter i Kairo, og med økonomisk opbakning fra det danske Center for Kultur og Udvikling, som støtter kulturelle projekter rundt om i verden. Svømmede timevis i Nilen


Martin Nore har sammen med flere andre kunstnere grundlagt en organisation, der kalder sig ’Artists for Peace and Freedom’.

Dens formål er at »bygge broer mellem tabt liv og kreativt liv« og bruge kunst til at finde en vej ud af den meningsløshed, som rammer mennesker i konfliktzoner.

Hvad sådanne store og flotte ord kan betyde i virkeligheden, viste Martin Nores samarbejde med egyptiske Mohamed Nagih under den første festival i september. Uden at de havde et fælles sprog at kommunikere med, opstod der en særlig dynamik, da de malede sammen, og det var først senere, Martin Nore forstod hvorfor.



Mohamed Nagih kommer fra fattige kår og har med egne ord set »meget lort« i sit liv. Særlig de seneste tre års politiske tumult og voldelige begivenheder har sat sit præg på hans sind, og han var indtil for nylig ramt af en tung depression.

»Jeg gik rundt med en masse indestængte følelser og energi i kroppen, som jeg bare skulle af med. Nogle gange hoppede jeg i Nilen og svømmede i timevis uden at stoppe op«, fortæller han.



Mohamed Nagih havde ingen uddannelse og kom kun i kontakt med kulturcentret Darb 1718, fordi han som bygningsarbejder var med til at opføre det. Men da han fik mulighed for at lave et actionmaleri sammen med Martin Nore, tøvede han ikke.

»De første kast fyrede jeg af sted med fuld kraft, og jeg kunne mærke, hvordan aggressionen virkelig fik udløb. Langsomt begyndte jeg at falde til ro, og til sidst følte jeg det, som om jeg lettede og fløj. Det var en utrolig fysisk oplevelse, som virkelig blev et vendepunkt for mig«, siger han. En god ambassadør

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samarbejdet med Mohamed Nagih bekræftede for Martin Nore værdien i hans projekt.

Og samtidig er det for den tidligere soldat en særlig tilfredsstillelse, at han kan sætte sig et spor i den del af verden, hvor han har været med til at føre krig. »Irakkrigen var en stor fed løgn. Nu vil jeg gerne være en god ambassadør for Danmark og være et ordentligt menneske, der gør noget positivt for verden. Jeg ved, det er naivt, og at jeg ikke kommer til at skabe fred. Men det hjælper mig personligt«, siger Martin Nore.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce