Nikolaj Kunsthal. Ny videokunst prøver kræfter med virtual reality.
Foto: Janus Engel

Nikolaj Kunsthal. Ny videokunst prøver kræfter med virtual reality.

Kunst

Nikolaj Kunsthal byder på virtual realitymiddag i skammekrogen

Fra i aften kan man prøve at spise sovs og kartofler som en anden.

Kunst

Et par små buttede barnehænder rækker famlende ud foran mig og leger med servietringen af sølv.

Endnu står de fire andre stole om det smukt dækkede bord tomme. I baggrunden knitrer pejsen højlydt, og de mange tændte stearinlys og den røde PH lampe bader rummet, som er indrettet med maghoniskab, ægte tæpper og tunge røde gardiner, i et varmt skær.

Udenfor i den aftendunkle indkørsel kommer en ung gut i lyseblå skjorte driblende imod mig med en hvid bold.

»Hva' så, lillebror?« spørger han mig og spiller bolden. Han må være min storebror Jakob.

Han løber hen og kilder mig med et drilsk smil på læben. Han må bøje sig langt ned for at nå mig, så lille er jeg.

Inde i huset er familien endelig samlet om middagsbordet. Det er mor Karen ved bordenden, far Palle på min højre side, og overfor sidder storebror Jakob og ved siden af ham hans nye kæreste Maya.

Sovs, kartofler og cola med sugerør Jeg drikker cola med sugerør af et vinglas, mens min far Palle gentagne gange pøser mere sovs og flere ærter på min i forvejen fyldte tallerken. En gang imellem indvaderer hans eget sovsedryppende bestik endda mit territorium, når han skærer min mad ud for mig i små musebidder.

Menuen består at det klassiske traktement oksesteg, kartofler og karotter. Dertil brun sovs og rødvin ad libitum.

Især mor Karen er glad for rødvinen, fornemmes det.

En konflikt ligger og sitrer under hver slurk, hun tager. Storebror Jakob sidder og mugger. Han synes vist, hans familie er pinlig at præsentere for Maya.

Men »nu er vi sammen, og vi skal hygge os, det er det vigtigste«, slår mor Karen fast.

Jeg går ud på toilettet, da den dårlige stemning bliver lidt for tung. For første gang nogensinde står jeg op og tisser ved det opklappede toiletbræt med min lille tissemand i hånden.

Tilbage i stuen har far fundet klarinetten frem og spiller en psykedelisk udgave af Charlie Chaplins 'Smile', alt imens jeg langsomt glider ud af min krop og ser hele min familie og mig selv, lillebroren Julius, sidde tavse rundt om middagsbordet.

Ud af det virtuelle og tilbage til reality
Mit syn sortner. Jeg tager de tunge briller, som mest af alt minder om et sæt store svømmebriller, som er påklistret en cykelhjelm og høretelefonerne af. Min tissemand, mine små buttede hænder, oksestegen, sovsen, mor Karen og far Palle er pludselig væk. Jeg sidder ikke længere i en privat dagligstue, men i en kulisse i Nikolaj Kunsthal.

Overfor mig har min bror Jakob og kæresten Maya forvandlet sig til instruktør og manusforfatter Johan Knattrup Jensen og producer Mads Damsbo. Johan Knattrup Jensen peger bedrøvet over på de to tomme stole ved siden af mig, hvor mor Karen og far Palle for få sekunder siden sad og guffede i sig.

»Det er helt trist, det er lige som om, de er døde.«

Johan Knattrup Jensen og Mads Damsbo er sammen med gruppen Dark Matters, som består af konceptudviklerne Rune Brink og Lasse Andersen, de to kunstnere bag 'Skammekrogen- Film i første person' og middagens virkelige værter. De er netop i gang med at finpudse de allersidste detaljer, inden dørene for alvor lukkes op for nysgerrige middagsgæster, der i tyve minutter kunne tænke sig at opleve verden fra en andens synsvinkel.

En tur i skammekrogen med virtual reality
Skammekrogen har første officielle åbning i aften i Nikolaj Kunsthal og er en del af videokunstfestivalen 'Fokus 2014'.

Det ovale middagsbord og den røde PH lampe fra filmen er hentet med ind i en kulisse i et lille, intimt hjørne under de højloftede hvælvinger. Her kan publikum ved at iføre sig én af de fem Oculus Rift briller, som kort beskrevet er en skærm placeret tæt på øjnene, i tyve minutter blive en del af en privat familiemiddag i skikkelse af skuespillerne Sofie Stougaard, Ole Boisen, Katrine Bruun, Benjamin Engel og Sebastian Teschemacher.

Scenografen retter ved det fint dækkede bord med grå dug, guldkantede tallerkener, laksefarvede stofservietter holdt sammen af en skinnende sølvring og midt i det hele en grøn vase med hvide hortensiablomster.

I en alternativ stoledans rundt om bordet tjekker Mads Damsbo og Johan Knattrup Jensen de fem høretelefoner med et »det her er Maya« og »det her er Julius«. En ledning rettes til, og papkasser rykkes, mens scenografen spørger de to, om de har smadret nogle tallerkener. Det har de ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Verden set med andres øjne
Mads Damsbo og Johan Knauttrup Jensen er begge uddannet fra den alternative filmskole Super 16 og har en solid erfaring inden for filmens verden. Skammekrogen og virtual reality er deres sidste nye hjertebarn. Skammekrogen udspringer ifølge de to i en fascination af at kunne se gennem andres øjne. Og det er der, at virtual reality kan bidrage med noget andet end den klassiske filmgenre.

»Vi har lavet meget film i klassisk forstand, og der er det meget en synsvinkel. Når vi ligesom sætter os til en middag kan det godt være, vi tror, vi har samme oplevelse af situationen, men vi har vidt forskellige«, påpeger Johan og hviler sin arm på hovedet, mens han fortsætter.

»En vigtig overvejelse er, om mediet og historien passer sammen, og det gør de her, fordi målet er at forstå historien ud fra forskellige karakterer«.

»Filmen bliver fysisk, og det fysiske bliver en film«
Med Skammekrogen har de forsøgt at efterligne menneskets sanser så præcist, at man som publikum får en hel tredimensionel oplevelse.

»Filmen bliver fysisk, og det fysiske bliver en film« siger Johan Knattrup Jensen, og makkeren Mads Damsbo supplerer. »Mediet er en førstepersonsfortæller, men det er også en iscenesat oplevelse, som starter, fra du booker plads på nettet, til du bydes velkommen af en vært, og beslutter hvem du ønsker at være af de fem personer i filmen. Man kan sige, det minder lidt om rollespil. Det er en meget sanselig oplevelse, som gør, at vi har oplevet nogen, som har været lang tid om at slippe det igen«.

At situationen så lige netop omhandler en familiemiddag er også nøje gennemtænkt.

»Det er en håndgribelig situation, som det er let at identificere sig med«, siger Mads Damsbo og napper en tår kaffe af sin lille, hvide porcelænskop.

Johan Knauttrup Jensen stemmer i: »Vi vil gerne genskabe genkendelige scenarier men fra forskellige vinkler, og det skyldes vores eget egoistiske behov for at forstå andre mennesker«.

Oplevelser indenfor og udenfor brillen
Idéen bag er, at gæsterne ved at optræde i den samme film, hvor de, i skikkelse af andre, interagerer med hinanden også kan få en oplevelse af fællesskab, når brillen igen er smidt.

Derfor er det også en del af forestillingen, at gæsterne sidder om middagsbordet i 10 minutter bagefter og taler sammen om deres fælles oplevelse.

I køen uden for rummet kan ventende gæster observere brillebærernes oplevelse udefra gennem en aflang rude. Det er lavet som et lille provokerende modsvar, til den tid vi lever i, hvor smartphones og sociale medier gør os socialt fraværende. Synet af fem mennesker siddende om det samme middagsbord i hver deres brille, illustrerer tendensen.

1+1+1+1+1 giver 5 og fuldendt

Den mest fuldendte måde at opleve Skammekrogen på er, ifølge Mads Damsbo og Johan Knattrup Jensen, at nå hele vejen igennem alle fem karakterer, fordi de alle repræsenterer fem forskellige historier. Det skulle dog efter sigende være en lettere skizofren omgang at tage bo i så mange i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Alligevel er Mads Damsbo og Johan Knattrup Jensen ikke blege for at kaste en udfordring af sted til udstillingens kommende besøgende.

»Alle dem, der tager alle fem personer i træk, får en islagkage, og så kan det være, de kaster op bagefter, fordi de har været fem forskellige personer på to timer.« lover Mads Damsbo, inden han sammen med Johan Knattrup Jensen smutter tilbage til bordet for at rette det allersidste an til den første officielle middag.

Skammekrogen kan opleves i Kunsthallen Nikolaj fra 7.februar- 2.marts og senere på Spot Festival.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce