Skrøbeligt. Første skoledag på Sisters Academy. Eleverne skal bære uniform, undervises i anderledes rammer og udfordres sanseligt.
Foto: Diana Lindhardt

Skrøbeligt. Første skoledag på Sisters Academy. Eleverne skal bære uniform, undervises i anderledes rammer og udfordres sanseligt.

Dystre søstre skubber lærere og elever ud over grænsen

Politiken var med til første skoledag på det radikale eksperiment Sisters Academy i Odense.

Kunst

Christin Galsgaard, 21, oplevede det allerede som barn: Mens det kunne være svært at få historietimens fakta til at hænge fast, fangede hun sammenhænge og kunne huske persongallerier, når hun spillede de samme epokers drama som teater.

»Jeg er sådan én, der bedst lærer på kreative måder, og det har jeg altid gjort«, fortæller hun.

Christin Galsgaard er en af 175 elever, der mandag morgen kl. 8 lod sig indrullere i Sisters Academy, der i to uger har overtaget den kreative linje ’Flow’ på en gymnasieskole i Odense og suspenderet den traditionelle bagdel til bænk-undervisning til fordel for et sanseligt læringsunivers.

Initiativtagerne ser forløbet som grundforskning og en indsamling af empiri, der skal fungere som grundlag for en dialog om den sanselige erkendelses betydning i det danske uddannelsessystem. Politiken fik lov at komme med inden for og opleve eksperimentet i sine første, skrøbelige timer lige efter præsentationen af det fiktive univers.

LÆS ARTIKEL

Udstoppede dyr på parade
Et hvidt flag vajer i toppen af flagstangen i skolegården, lærerne går i hvide kitler og eleverne i hvide t-shirts med et rødt Sisters Academy-logo. Alle har fået besked om at møde op i sort tøj og derefter tage akademiets uniform udover. De har også skullet følge regler om, at madpakker skal pakkes i papir og ikke plastikbokse, og at mobiltelefoner skal være slukkede.

Inden for møder vi de midlertidige skoleledere, tvillingesøstrene Coco og Coca Pepper. Med hvide pelshuer på hovedet, klædt i kapper og med høje stiletter på fødderne har de indrettet sig i et hjørne af skolens store sal. Der er en mørk boudoirstemning med ægte tæpper på gulvet, polstrede møbler dækket af henslængte pelse, udstoppede dyr står i parade på gulvet, og på bordet står en bakke med likører. Deres udsendte bliver budt kirsebærvin og får den skænket i et lille krystalglas.

»Det her fungerer kun, hvis alle deltager aktivt. Vi sætter kun rammen. Der er kun spørgsmål, ingen svar«, siger den ene af søstrene på engelsk, som er det sprog, alle skal kommunikere på i Sisters Academy.

Der er kun spørgsmål, ingen svar

De har begge blondebluser på under kappen, store smykker, sortsminkede øjne og røde læber.

»Det her er ikke en performancekunst-installation. Det er et performativt uddannelseseksperiment«, lyder det videre.

SE TV

I to uger skal Flow-afdelingen på VUC og HF-skolen i Odense være et eksperimentarium. De 175 elever og 22 lærere skal godt nok følge det almindelige skema og have historie, engelsk, tysk, dansk, matematik og billedkunst, men det hele skal foregå i nogle ualmindelige, sanselige rammer.

Måske er der sand på gulvet, måske er klasselokalet indhyllet i en tung parfume, måske skal man ligge ned og modtage undervisning. Tanken er, at det æstetiske og sanselige skal i centrum for alt, der foregår på skolen.

Projektet hedder Sisters Academy og her kan du høre de to initiativtagere, Gry Worre Hallberg og Anna Lawetz, fortælle.

Kilde: WEMAKECOLORS

Spille med
I midten af den dunkle sal ligger et par elever og slapper af på et stort tæppe. Der er røgelse i luften, blid musik og fuglekvidder. Ved siden af dem stikker en dukkes hoved og fødder ud af en sort boks, som var hun en tryllekunstners rekvisit i nummeret ’den oversavede dame’. I et andet hjørne står spejle, et klaver og et orgel, mens noder og gamle LP-plader ligger spredt på gulvet.

Tidligere på morgenen udartede en enetime i klaver sig til en voldsom improvisation for tre. En af søstrenes performere,der er uddannet koncertpianist og går under navnet The Chain Hands Pianist’, blandede sig og spillede aggressive toner. Først var musiklæreren noget hylet ud af den, men så begyndte han at spille med og digte videre på musikken sammen med sin elev.

»Performance kan aktivere en anden måde at tænke og agere på, og hvad det er, skal vi undersøge. Vores opgave er at være en kilde til inspiration«, forklarer søstrene.

Foto: Diana Lindhardt

Her, få timer efter åbningen af det sanselige akademi på HF & VUC Fyn, virker det som om lærere og elever er åbne og ivrige efter at give sig hen. De går nysgerrigt rundt på skolen og kigger på de særprægede tableauer og mystiske performere, og nogle tager endda mod til sig og mediterer for eksempel med performeren ’The School Nurse – The Medicine Woman’ (en slags sundhedsplejerske).

I salen bliver en elev, en pige med stort, lyst krøllet hår, ført hen til søstrene. Hun har en besked, hun gerne vil aflevere personligt. »Jeg synes, at andre også skulle prøve det her. Også ældre mennesker. I burde gentage det, synes jeg. Det var bare det«.

Pigen føres væk. Søstrene smiler og fortæller om morgenens åbningsseance. De havde ikke forberedt en tale, men åbnede med ordene: »Vi har galopperende hjerter. I er håbet for fremtiden! Hvordan vil I gerne have, at fremtiden skal være?«.

Vi har galopperende hjerter. I er håbet for fremtiden! Hvordan vil I gerne have, at fremtiden skal være?

En af tankerne med projektet er at få eleverne til at tage ansvar for deres egen læring, så de selv finder ud af, hvordan de lærer bedst og får mest muligt ud af deres uddannelse.

»Vi vil gerne tricke dybere spørgsmål, og eleverne reagerer stærkt, når de bliver bedt om at overveje, hvad de gerne vil skabe i verden, og hvordan de vil gøre det«.

Matematik med armbånd
I nabobygningen er der matematik på skemaet. I klasselokalet er alle bordene dækket af rød- og hvidternede duge, fra loftet hænger grene og kugler lavet af grønne planter, og ved hver plads står rammer med billeder af dyr og fine porcelænskopper til te. Eleverne har drukket op og er i fuld gang med at løse opgaver i grupper.

Hver gang de har klaret en, stryger de op til katederet, hvor den kittelklædte lærer belønner en rigtig løsning med en glasperle, som de kan sætte på en lædersnor og lave et armbånd, der illustrerer deres flittighed. I baggrunden lyder piblende toner, der understreger den ivrige, travle stemning.

Foto: Diana Lindhard

Ude på gangen er ’The School Physchologist /The Physco-Magician’ (skolepsykologen/psyko-magikeren) ikke på sit kontor. I det mørke rum ligger en masse kabler, en maskine illustrerer lydbølger, og det ligner i det hele taget et teknisk, digitalt laboratorium. ’Psykologen’, en høj, slank kvinde klædt i stramt catsuit og høje hæle, sidder i stedet i skrædderstilling i rummet ved siden af og vender Tarot-kort. Gamle bogsider dækker både vægge og gulve og en digtsamling af Dylan Thomas ligger ved siden af en slidt skrivemaskine. Elever kigger nysgerrigt ind, men virker for usikre til at tage del.

Skråt over for bor ’Sundhedsplejersken’. Hun har fjer i sit lange hår, bare fødder med ringlende bjælder om anklen og et dyreskind slynget over sin bare skulder. Hende tør elevere godt besøge. En fyr mediterer og smager bagefter lidt abrikosjuice. Han fortæller om sin oplevelse af smagen, som han synes blev forstærket og anderledes, fordi han sidder med lukkede øjne og i den særlige tilstand.

Lærermøde på gulvet
Klokken er blevet 11.05. Det er tid til lærermøde, og undervisere, de to ledere og performerne samles og sætter sig i en rundkreds på siddepuder på gulvet. I midten tændes et stearinlys som tegn på, at det nu er tilladt at tale i rummet, der ellers fungerer som stillezone i det sansemættende univers. Mødet begynder med applaus og et fælles tillykke: Eksperimentet er i gang. Det er nu det sker.

To kvindelige performere er forbundet via en hudfarvet navlestreng lavet af chiffon og perler, og den ene ligger ned, mens dagens emner – praktiske ting som ’er der armbind nok til alle? - diskuteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mødets korte format lever ikke tid til evaluering af formiddagens pædagogiske oplevelser, men efterfølgende fanger vi drama- og danselærer Marie Lind.

Hun viser sig at være den, der i sin tid kontaktede de to performancekunstnere bag Sisters Academy, Gry Worre Hallberg og Anna Lawaetz. Først gennemførte de to dages performance-undervisning på skolen, og selv om Marie Lind ikke måtte overvære deres undervisning, fik hun indtryk af, at det var kraftfulde sager.

»Bagefter gav eleverne udtryk for, at de var meget undrende over, hvad der var sket med dem. De havde overskredet deres egne grænser og var blevet forandrede«.

Det styrkede hendes nysgerrighed, og derfor har hun brugt mange kræfter på at få det aktuelle to ugers lange eksperiment realiseret.

Lærerne får tæppet revet væk under sig
Lærernes oplevelse og brug af eksperimentet synes dog endnu vigtigere og måske mere perspektivrigt end elevernes. For mens eleverne kun har deres gang på skolen i begrænset tid, kan lærerne få indflydelse på generation efter generation med deres brug af de sanselige, æstetiske greb i undervisningen.

Og det har været udfordrende for lærergruppe at skulle gentænke deres rutiner og pædagogik. De har skullet give slip på deres vante roller og risikerer at tabe autoritet.

»Det er som at få revet tæppet væk under sig«, mener Marie Lind.

Men hun tror på, at forsøget kan have effekt og udstikke nye retninger for, hvordan eleverne kan lære.

»Jeg tror, jeg vil blive mere opmærksom på at inddrage det performative og tænke over, hvordan man taler, hvordan man placerer eleverne, hvordan man iscenesætter undervisningen. Jeg håber, at alle vi lærere vil udvikle os i en grad, så eleverne kan se, at vi har forandret os«.

Selv går hun helhjertet ind i Sisters Academy og er de næste to uger ’Miss Merry-go-round’ (frøken Karrusel, red.). En poetisk lærerfigur, der arbejder ud fra kodeord som impulsivitet, kreativitet, nysgerrighed og bruger legetøj for at understrege sit tema. På første dag har hun hængt en masse dukker op i et træ i skolegården.

»Jeg har taget min vielsesring af og ofrer min familie i de her to uger. Jeg er Miss og ikke Mrs. og har sat mig for at have en barnlig tilgang, for børn lærer så hurtigt, fordi de ikke har nogen barrierer«.

Jeg har taget min vielsesring af og ofrer min familie i de her to uger

Chokomousse med fingrene

Oppe i kantinen sidder en flok elever og spiser deres madpakke. Christin Galsgaard, 21, kalder Sisters Academy ’cool’, mens Thea Heide Larsen, 19, allerede oplever, at hun er forandret, fordi forsøget gør, at man som elev er mindre sløv end til daglig.

Foto: Diana Lindhard

»Det er mere spændende at gå i skole, når man ikke ved, hvad man kan forvente«, siger hun.

Selv om de kun har været i universet en formiddag, har de allerede fået nogle alternative oplevelser.

I en time blev de distraheret af en projektion af en ugle, der lynhurtigt kom flyvende, at lærere underviser på engelsk betyder, at eleverne må koncentrere sig mere end normalt, de har siddet i rundkreds og modtaget undervisning, og de har spist chokolademoussekage på gulvet – med fingrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kan man lære noget af det?

Christin Galsgaard mener, der er potentiale.

»Alle lærer på forskellige måder, så alt efter hvem man er, vil man sikkert få mere eller mindre ud af det. Men fordi vi alle er Flow-elever, tror jeg, vi kan tune ind på det«.

Sisters Academy fortsætter på HF & VUC Fyn frem til 7. marts. Som afslutning på forsøget skal hver lærer vælge tre teknikker fra Sisters Academy, som de forpligter sig til at integrere i deres undervisning i de kommende år. En kopi af kontrakten bliver sendt til undervisningsministeren.

Politiken vil følge forsøget ved afslutningen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce