Dyr. Asger Jorn er den dyreste danske kunstner solgt på auktion. Det dyreste maleri er blevet solgt for over 15 millioner. 'Komposition med fabeldyr' fra 1950, som er med på messen, koster 1,25 millioner.
Foto: Gallerie Moderne Silkeborg

Dyr. Asger Jorn er den dyreste danske kunstner solgt på auktion. Det dyreste maleri er blevet solgt for over 15 millioner. 'Komposition med fabeldyr' fra 1950, som er med på messen, koster 1,25 millioner.

Kunst

Folkene bag Art Copenhagen guider til kunstmessen

Fra 19.-21. september fyldes Forum atter engang med kunst i alverdens afskygninger.

Kunst

En legende: Asger Jorn

Henrik Omme, ejer af Galerie Moderne Silkeborg og deltager i Art Copenhagen:

»Asger Jorn er ikke til at komme uden om. Det er dejligt befriende, at de fleste er enige om, at Asger Jorn er den bedste. Det vidste de andre Cobra-malere, og det ved danske kunstnere som Per Kirkeby og Tal R også i dag. Han er et stort navn og kendt langt uden for Danmarks grænser. Når hans billeder ryger til udlandet, er det på godt jysk rigtig træls. Fordi han nærmest er et nationalikon, er det vigtigt, at de væsentlige billeder bliver i Danmark«.

Et dyrt værk: Asger Jorn

Foto: Gallerie Moderne Silkeborg

Henrik Omme, ejer af Galerie Moderne Silkeborg og deltager i Art Copenhagen:

»Den bedste vil næsten altid være den dyreste. En ting, der kan sætte streg under det, er prisen. Og der er Jorn kommercielt set den mest succesrige. Han er dobbelt så dyr som den næstdyreste Cobra-maler. Og i dag er han den dyreste danske kunstner solgt på auktion. Jorn har produceret omkring 2.400 originale værker. Det lyder måske af mange, men det er det ikke. Langt over halvdelen er på museer. Og jo flere der kommer på museum, jo mere stiger prisen på dem, der er tilbage. Det dyreste maleri er blevet solgt for over 15 millioner. ’Komposition med fabeldyr’ fra 1950, som er med på messen, koster 1,25 millioner«

LÆS OGSÅ

Et billigt værk: Kirsa Andreasen

Rasmus Ejaas Fischer, kurator og kunsthandler hos Galerie Wolfsen i Aalborg og deltager i Art Copenhagen:

»Prismæssigt er hun ikke eksploderet endnu. Men hun har haft en vækst på 30-40 procent det sidste halvandet år. Mange samlere er begyndt at samle hende op, så hendes kunst holder sig formentlig ikke i det leje længe. Hun er ved at blive en etableret kunstner på den danske samtidskunstscene. Hendes billeder er bygget op på en baggrund af landskabsmalerier lånt som en detalje fra guldalderværker eller fra en fotograf som Lars Svanholm. Oven på landskabet sætter hun naivistisk malede figurer, der fortæller en historie. Historien skaber et spænd mellem det naturligt smukke og klassiske og den fortælling, der ligger foran i figurerne, og ofte er det en ret personlig historie. Det er store følelser, hun arbejder med, og der er en grad af poesi i det. Værkerne bygger hun op på en ny og anderledes måde. Men de er stadig i den billige ende. To af de 11 værker af hende, der bliver præsenteret på messen, koster 13.500«.

Et ungt talent: Anaïs Ysebaert

Ulysse Geissler og John Ferrère, L’inlassable Galerie i Paris og deltager i Art Copenhagen:

»Den unge, franske kunster Anaïs Ysebaert har allerede været udstillet i byer som Paris og New York. En af de ting, der gør hende bemærkelsesværdig, er hendes unikke stil, der med det samme taler til beskueren, hvilket er sjældent for så ung en kunstner. I sine værker behandler hun ofte forholdet til døden, og hendes store viden om alt fra mexicanske begravelsesceremonier over traditionelle japanske danse til klassisk spansk malerkunst, er inspirationen i hendes tegninger«.

Et eksperiment: Sisters Hope

Julie Leopold Arnstedt, salgschef hos Art Copenhagen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sisters Hopes projekt og projektrum bevæger sig i et krydsfelt mellem performancekunst, aktivisme, forskning og uddannelsesudvikling. Sisters Hope tager kunsten ud af dens kube og bruger den som et greb til at skabe reelle forandringer. På Art Copenhagen er de tilbage i en kube med deres projekt i et kvadratisk rum – og det er interessant at se, hvad de kan gøre i det format«.

Sisters Hope

19. sep. kl. 16-18 med performance kl. 17.30.

20-21. sep. kl. 15-17 med performance

lør. kl. 16 og søn. kl. 15.30.

Art Copenhagen. 19.-21. sep. Forum, Frb. C.

www.artcopenhagen.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce