Usikker. Den Frie Udstillingbygnings kunstneriske leder, Kirse Junge-Stevnsborg, drømmer om faste tilskud til at udstille for, så kunsthallen slipper for den nuværende »fabriksproduktion« af ansøgninger til Statens Kunstfond.
Foto: Finn Frandsen

Usikker. Den Frie Udstillingbygnings kunstneriske leder, Kirse Junge-Stevnsborg, drømmer om faste tilskud til at udstille for, så kunsthallen slipper for den nuværende »fabriksproduktion« af ansøgninger til Statens Kunstfond.

Kunst

Kunsthaller snupper hver fjerde støttekrone

Udstillingssteder og kunstnere jagter de samme støttekroner fra Statens Kunstfond.

Kunst

Når landets udøvende kunstnere og udstillingssteder søger støtte til deres virke fra Statens Kunstfond, går omtrent hver fjerde krone til en af landets 16 kunsthaller. De har siden 2010 siddet på cirka 53 millioner kroner af de samlede uddelinger på 233,5 millioner, viser et nyt estimat, som Politiken har bedt Kulturstyrelsen foretage.

For mens landets statsanerkendte museer får de fleste af deres tilskud direkte fra Kulturministeriet, må kunsthallerne for at kunne finansiere deres udstillinger bejle til den samme pengekasse i det samme fagudvalg, hvor også de menige billedkunstnere søger om støtte til produktion af værker.

Og det er grundlæggende en problematisk sammenblanding, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF).

»Når det ligger i samme udvalg, bliver det en kamp om midlerne mellem kunstnerne på den ene side og kunsthallerne på den anden. Der blander man pærer og appelsiner«, siger Bjarne W. Sørensen, formand for BKF.

Billedhuggeren Bjørn Nørgaard stemmer i.

»Det er en stor ulykke, at man har samlet det hele i en stor gryde. Tidligere havde man nogle meget klare prioriteringer. Det havde den store fordel, at det ikke blev så vilkårligt. I dag er systemet blevet voldsomt bureaukratisk, og det kræver en kolossal mængde arbejdstimer i både Kulturstyrelsen og på kunsthallerne til alt andet end kunst«, siger han.

Kunsthallernes store indhug i midlerne får dog ikke de kunstnere, Politiken har talt med, til at bebrejde selve institutionerne. De udgør en helt nødvendig del af samtidskunstens »økosystem« og bør støttes som sådan, lyder det.

»I Finland er det anderledes; der går støtten udelukkende til kunstnerne, men så skal kunstnerne i stedet betale for at få deres ting udstillet. Det er ikke en bedre model«, siger Katrine Malinovsky fra kunstnerduoen Randi og Katrine.

I Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport i København, der oprindeligt blev stiftet af blandt andre malerne J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi i 1891, er kunstnerisk leder Kirse Junge-Stevnsborg hurtig til at slå fast, at den nuværende ordning heller ikke er et ønskescenarie for kunsthallerne.

Når lederen af det historiske udstillingssted har betalt driften af den karakteristiske træbygning og lønningerne til de fire medarbejdere, er der ikke en krone af de faste driftsmidler tilbage, siger hun. For at have noget at vise må kunsthallen altså søge sig frem udstilling for udstilling hos landets private fonde og først og fremmest hos Statens Kunstfond.

»Det ville være skønt, hvis vores tilskud til udstillinger var mere permanente og ikke lå i det regi.

At kunsthallerne fik en anerkendelse lovgivnings- og driftmæssigt af, at vi er vigtige institutioner, så mange af os ikke er ved at bide i græsset hvert år, fordi vi ikke ved, om der findes de tilstrækkelige midler til drift og udstillinger«, siger Kirse Junge-Stevnsborg, der også er formand for kunsthallernes interesseorganisation, Foreningen af Kunsthaller i Danmark.

Vil have møde med ministeren

Der findes i dag ingen lovgivning eller samlet politik for landets kunsthaller, sådan som der er det for museerne. Mens institutioner som Den Frie og Kunsthal Charlottenborg i København har en længere historie bag sig under andre former, er syv ud af landets 16 kunsthaller stiftet efter 1990, så det er mange steder et relativt nyt format i dansk kunstliv.

Mens Den Frie Udstillingsbygning og Overgaden i København får driften dækket af staten, betaler de fleste kunsthaller huslejen og de øvrige faste udgifter med tilskud fra deres respektive kommuner. Til fælles har de fleste dog, at selve indholdet er noget, man må søge sig til.

»Der er ingen tvivl om, at et basistilskud til også at lave udstillinger for ville give en helt anden sikkerhed«, siger Iben Mosbæk Hofstede, administrerende leder af Kunsthal Aarhus.

En sådan mere fast støtte fik kunsthallerne netop indtil 2013, men siden etableringen af den nye struktur omkring Statens Kunstfond har de været nødt til at søge på baggrund af deres programmer to år ad gangen.

For de mindre institutioner kan det dog være ganske svært at planlægge så langt frem, lyder det fra Kirse Junge-Stevnsborg, der selv har måttet opgive den toårige programstøtte og forlade sig på »en fabriksproduktion« af løbende, individuelle ansøgninger hver gang, Den Frie planlægger en udstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DOKUMENTATION

Kunsthallerne har bedt kulturminister Bertel Haarder (V) om et møde, hvor de vil forelægge deres ønske om en samlet politisk stillingtagen til deres rammevilkår. Politiken har derfor kontaktet Kulturministeriet med henblik på et interview, men Bertel Haarder er bortrejst.

Selv om Gitte Ørskou, formand for Projektstøtteudvalget for Billedkunst i Statens Kunstfond, bakker op om ønsket om større basistilskud og ikke mener, at midlerne er fulgt med udviklingen de senere år, er det ikke fondens opgave at uddele penge ukritisk, lyder det:

»Vi skal vurdere, hvad vi støtter. Vi kan ikke uddele penge, uden at vide, hvad de bliver brugt til. Vi tror, det er rigtig godt, at kunsthallerne skal forholde sig til deres indhold. Kunsthallerne skal berige og supplere hinanden, ikke alle sammen lave det samme«, siger hun.

Statsdirigeret kunst

Men hverken kunstfondens formand eller Kulturstyrelsen bør blande sig i, hvilken kunstnerisk profil landets kunsthaller lægger, protesterer Bjørn Nørgaard, der også sidder i styregruppen for Den Frie Udstillingsbygning.

»Lige meget hvad de påstår, så bliver der altså tale om statsdirigeret kunst, og det bryder jeg mig ikke om. Det er en uskik, at de går så dybt ind i de her institutioner og stiller så mange krav til, hvad de skal gøre for at få de her skaldede penge, som jo ikke er ret mange«, siger han.

Billedkunstnernes formand bakker op:

»Principielt synes jeg, at kunsthallerne skulle have deres egen bevilling. Det er ikke rimeligt, at udstillingerne hele tiden skal godkendes, og de skal stå der med hatten i hånden for at få deres planer godkendt. Jeg kan godt forstå, at kunsthallerne ønsker at vide, hvad de har at lave udstillinger for«, siger Bjarne W. Sørensen, der dog påpeger, at kunsthallerne også må blive bedre til at skaffe eksterne midler til udstillinger.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men selv om ønsket om sikkerhed for de statslige tilskud altså går igen, er der også nogle af de helt små udstillingssteder, der er godt tilfredse med, at de større kunsthaller skal have deres udstillinger prøvet i kunstfonden.

»Jeg synes, det er godt, at udvalget skal tage stilling til udstillinger og udstillingsprogrammer. Det er jo samme vilkår, kunstnerne har. Der skal være konkurrence, derfor er det godt, at der er nogen, der vurderer det, som kunsthallerne laver«, siger Iben Bach Elstrøm, der er kurator på udstillingsstedet Sixty Eight og medlem af bestyrelsen i foreningen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK)

De 16 danske kunsthaller havde i alt 380.229 besøgende i 2013 ifølge den seneste samlede opgørelse fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce