Tæt. Når man har fået et kunstværk op på sin skærm og klikker på 'hotspots', får man udpeget detaljer i værket ved at køre musen hen over  billedet. Her er det Carl Blochs maleri 'Fra et romersk osteria' fra 1866.
Foto: SMK

Tæt. Når man har fået et kunstværk op på sin skærm og klikker på 'hotspots', får man udpeget detaljer i værket ved at køre musen hen over billedet. Her er det Carl Blochs maleri 'Fra et romersk osteria' fra 1866.

Statens computer for kunst er åbnet

Nu er Statens Museum for Kunst tilgængeligt hele døgnet, men kun på nettet.

Kunst

Nu hvor det meste af den moderne civilisation er kommet på nettet, er der intet usædvanligt ved, at Statens Museum for Kunst også har fået sin egen plads i cyberspace.

Bygningen ligger selvfølgelig stadigvæk i Østre Anlæg, det nye er, at vi fra nu af kan sidde derhjemme og alligevel studere museets samling, både nat og dag – og selv om mandagen.

Vi kan tilmed få besvaret langt flere spørgsmål, end noget virkeligt besøg åbner mulighed for.

Normalt er museumsophængninger meget fåmælte. Man får typisk kun oplyst kunstnernavn og årstal, titel, teknik og inventarnummer. Det minder om, når yderst fåmælte soldater i fangenskab kun vil røbe deres navn, nummer og rang.

LÆS OGSÅ Med SMK Digital er tavshedens æra forbi. Det har taget tre år at komme så langt, men nu kan man med et klik få fortalt historier, som sjældent fortælles, og man kan følge spor, der ellers ville fortabe sig i det store kunsthistoriske bagkatalog.

Især kan man få informationer om udvalgte danske kunstneres udvalgte værker. Spørgsmålet er kun, om det er de mest efterspurgte kunstnere, som onlineportalen præsenterer, og om de oplysninger, som følger med, er svarene på netop de spørgsmål, som de fleste har behov for at stille.



Fuldskærm fungerer flot
Det sidste kan man være i tvivl om, når hverken Købke, Lundbye, Krøyer, Hammershøi, Jorn eller Kirkeby er mellem de tolv, som SMK Digital lægger ud med.

Museet har tilsyneladende prioriteret kunstnere, som er blevet gennemforsket i forbindelse med nyligt afholdte udstillinger, navne som N.A. Abildgaard, L.A. Ring, J.F. Willumsen, Wilhelm Freddie og Bjørn Nørgaard.

De er selvfølgelig heller ikke hvem som helst. I hvert fald er de alle mestre for de foreløbig 33 værker, der kan nærstuderes efter ønske.

Hvert værk kan blæses op i næsten fuldskærm, og det er flot nok. Man kan også klikke på ’hotspots’ og se, hvordan udvalgte detaljer kommer under kunsthistorisk lup. Man kan aktivere et informationsfelt om forbindelser mellem dette værk og andre værker, enten af samme kunstner eller andre kunstnere.

Og ikke mindst kan man læse sig mæt.

Stor risiko for at tabe overblikket
I tilfældet Abildgaards ’Den sårede filoktet’ kan man endda læse, hvad to forskellige inspektører måtte mene om samme billede.

Men det forbliver en gåde, hvorfor der skal være så mange personlige bylines i ledsageteksterne, især hvis forfatteren er den samme. Det er især en gåde, når andre historier om f.eks. konserveringsproblemer slet ikke har noget forfatternavn.



SMK Digital lader det dog ikke blive ved kunstnerne og værkerne, uanset at det primært er dem, som de fleste brugeres interesse samler sig om.

Der er også lagt seks såkaldte spor ud på nettet samt 59 ’historier’, der knytter sig til værkerne og kunstnerne eller går på tværs.

Derfor virker det forvirrende, at de fire indgange ’værker’, ’historier’, ’kunstnere’ og ’spor’ er sideordnet i informationsbjælken øverst på siden.

Frem for at opbygge søgesystemet hierarkisk omkring kunstnernavnene er det forgrenet ud i flere ligestillede valgmuligheder.

De mange associationskoblinger betyder, at man nemt lokkes væk fra hovedsporet og ind i systemets myldrende informationsjungle. Dermed øges risikoen for, at man også taber overblikket.

Kunne godt være lidt mere underholdende
Et andet problem er kommunikationen. Museet vil gerne formidle bredt, men formidlingens sociale rækkevidde bestemmes af det sprog, der anvendes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En hjemmeside har et andet publikum end et museumskatalog. På det punkt måtte der gerne være skruet ned for det kunsthistoriske apparat og tilsvarende op for lysten til at fortælle mere ligefremt.

Pletvis er sprogtonen for akademisk. Fagligheden med meget stort F kan der ikke sættes fingre på. Men mediets karakter taget i betragtning regnes det ikke for en forbrydelse, hvis netbrugere i dag bliver underholdt, samtidig med at de informeres.

Undertiden er det ligefrem forudsætningen for, at de vender tilbage.

To ud af tolv er ikke ligestilling
Der er korrigeret for mandlige kunstneres historiske dominans, ved at to kvindelige kunstnere, Elisabeth Jerichau-Baumann og Kirsten Justesen, er med på den første digitale præsentationsbakke.

To ud af tolv er ikke ligestilling, men dog langt mere end den sædvanlige brøkdel. Men materialet understreger også, hvor langt mere taknemmeligt det er at præsentere nulevende end afdøde.

Kunstnere som Justesen og Nørgaard kan man interviewe og gøre nu- og nærværende. Som der står i slutningen af den lille portrætfilm om sidstnævnte: »starring as himself: Bjørn Nørgaard«.

Lydsiden trænger til mere arbejde
Derimod er der ingen, der spiller rollerne som f.eks. Abildgaard og Carl Bloch.

De optræder som fjerne historiske skikkelser, hvis livsforløb og værkproduktion illustreres og genfortælles fagligt, sagligt og redeligt.

Med alle de millioner, som Nordea har sat i projektet, kunne man godt have investeret i en mere forførende lydside. En professionel skuespiller eller speaker kunne have udrettet fonetiske mirakler, især hvis ledsageteksten var blevet kalibreret til dem, der ikke har samme viden som projektmedarbejderne.

Tålmodighed er et krav til fordybelse

Man skal ikke have for travlt, når man skal have stillet sin nysgerrighed.

Betydelig tålmodighed lader til at være et minimumskrav. Mange oplysninger er stadig langt hurtigere at slå op i en bog, forudsat man altså har den rigtige bog i sin reol.

Det særlige ved SMK Digital er, at den kan gøre samlingerne på Statens Museum for Kunst til digitalt fælleseje. Den kræver kun adgang til nettet.

LÆS OGSÅ At verdens største museum for dansk kunst nu har foretaget et elektronisk hop ind i det 21. århundrede, er ikke til hinder for, at søgemidlerne kan optimeres og forenkles, og at de oplysninger, som systemet lokker med, kan gøres mere brugervenlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ville styrke internetsidens popularitet, hvis den blev mere interaktiv og også gav plads til brugernes kommentarer. Revisionsmulighederne er jo nærmest uendelige.

Det er jo det bedste ved digitale platforme, at de kan fornyes, udbygges og forbedres løbende i modsætning til én gang for alle trykte kataloger.

Endnu er der god tid til, før det sidste af museets 260.000 værker bliver gjort tilgængeligt. Skulle det nogensinde ske, bliver nettet med garanti også det eneste sted, hvor alt er tilgængeligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce