Skyggetyv. Den jugoslavisk-fødte Ana Prvacki stjæler, udstiller og sælger skygger af andre kunstneres skulpturer. Her er skyggen af Louise Bourgeois' 'Spider'.
Foto: ANA PRVACKI

Skyggetyv. Den jugoslavisk-fødte Ana Prvacki stjæler, udstiller og sælger skygger af andre kunstneres skulpturer. Her er skyggen af Louise Bourgeois' 'Spider'.

Kan man sælge en skygge af et kunstværk? Denne kunstner forsøger

Mød kunstneren, der kaster skygger af værker fra kunstnere som Michelangelo, Koons og Bourgeois.

Kunst

Ana Pravcki udstiller og sælger andre kunstneres skulpturer i sit eget navn.

Eller rettere: Hun sælger skyggen af dem.

Den jugoslaviskfødte kunstner høster i øjeblikket omtale for sine værker, der er skygger af kendte værker fra kunstnere som Louise Bourgeois, Marcel Duchamp, Jeff Koons og Michelangelo. Væk er værkerne, så skyggerne står alene.

Flere af værkerne - nogen lettere genkendelige end andre - er lavet via lysprojektioner, andre i filt, malet eller skåret i vinyl. Nogen er lange, nogen smalle, og skyggerne bevæger sig over gulve eller op ad vægge og lofter afhængig af, hvilket rum, de bliver lavet til.

Foto: NATHAN STRANGE/AP

Frem til den 5. februar udstilles 'Stealing Shadows' på galleriet 1301PE i Los Angeles, USA.

Værkerne er ikke bare et shoutout til alle de kunstnere, der – fortjent eller ufortjent – »står i skyggen af andre kunstnere«, siger Ana Prvacki. Det er også et bud på bæredygtig kunst, der hverken koster i fragt eller materialer. Samtidig »stiller det spørgsmål ved både kunstproduktion, ophavsret og værdien af en god ide«, siger hun.

Hun har sat skyggerne til salg for 1 procent af den pris, originalværkerne går for på gallerier og auktioner. Det betyder, at skyggen af Duchamps cykelhjul koster godt 110.000 danske kroner, svarende til én procent af prisen på 1,6 millioner dollars, som det blev solgt til på auktion i 2002, mens Bourgeois-skyggen løber op i små to millioner danske kroner. Uden at originalværket følger med vel at mærke.

Hvad i alverden er meningen?

Politiken har fanget skyggestjæleren Prvacki over telefonen fra Los Angeles.

Hej Ana. Så du stjæler altså skygger. Hvordan kom du på den ide?

»Det startede oprindeligt i 2007, hvor jeg læste en interessant tekst af kunstneren Brâncusi, der engang var assistent for Rodin. Kunstverdenen taler altid om det med at låne og stjæle, apprioration og den slags. Brâncusi skrev, at »kun græs gror i skyggen af et stort træ«. Det var sådan en interessant måde at kigge på skygger på, og jeg begyndte at tænke på skygger. På en måde står jeg jo som kunstner i skyggen af folk som Brâncusi, og det at stjæle skyggen af hans værk er en form for gestus. Ved at highlighte skyggerne, så de står alene uden værket, lærer man også forskellige ting om de originale skulpturer…«.

Som hvad for eksempel?

»Michelangelos ’David’ er en kraftfuld skulptur, men skyggen har i sig selv virkelig fascinerende linjer. Duchamps cykelhjul er virkelig smukt, animeret og elegant som skygge. Samtidig er skyggen humoristisk, ret slapstick, synes jeg. Skygger er poetiske, nærmest metafysiske, og der er noget ironisk og flygtig ved dem«.

Nogen vil vel sige, at du stjæler andre folks værker…

»Altså, jeg stjæler skyggen. Alle siger altid, at det at stjæle er en stor del af at lave kunst. Alt kunst er tyveri, og det tager det her værk ret bogstaveligt. Det er nærmest sjovt, for giver det overhovedet mening at sige, at man stjæler andres skygger?«.

Alt kunst er tyveri, og det tager det her værk ret bogstaveligt

Har du tjekket, om det er lovligt? Sådan ophavsretsmæssigt?

»Jeg har talt med tre forskellige ophavsretsadvokater, og de var virkelig interesserede i værket og kom faktisk nærmest op at skændes om reglerne omkring det. Til sidst blev de enige om, at der nok ikke var ophavsret på en skygge, fordi det ikke er et tredimensionelt objekt, der er den direkte kopi. Det ville også være vildt ironisk, hvis det var… Jeff Koons' kanin er jo for eksempel selv en kopi«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du sælger værkerne til 1 pct. af originalværkernes pris. Hvor indbygget en del af værket er prisen?

»Det er en meget vigtig del, for det siger noget om værdien af en skyggen. Man hører af og til om de har gigantiske beløb, der bliver slynget omkring i auktioner. Jeg har ikke noget begreb om, hvad 60 millioner dollars betyder, men hvis jeg tænker på, at det er 1 procent, forstår man det lidt bedre. De her værker skal betragtes som ideer. Og jeg synes, ideen er værdifuld, og jeg kan jo se, hvilken diskussion, der kommer ud af det. Det stiller også spørgsmålstegn ved værdien af en ide; kan du kræve 1 procent for en ide? Er det for meget?«

Hvad synes du selv?

»Ha, ha. Jeg synes faktisk, det er for lidt…«.

»Jeg synes, verden er kommet til et punkt, hvor tingene skal vendes på hovedet. Hvor det materielle produkt skulle udgøre 1 procent af prisen, mens ideen skulle være 99 pct. Verden er så fyldt med ting. Som civilisation burde vi lave og producere mindre og tænke mere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce