Åben. Iggy Pop har stillet sin nøgne, berømte krop til rådighed for et kunstprojekt.
Foto: Elena Olivo/Brooklyn Museum

Åben. Iggy Pop har stillet sin nøgne, berømte krop til rådighed for et kunstprojekt.

Iggy Pop agerer croquismodel i New York

Folk i alderen 19 til 80 år tegner punkens mest senede krop til Brooklyn Museum.

Kunst

Iggy Pops tynde, senede krop er ikke bare en krop, men et ikon.

Det er billedet på punk, på vildskab og vanvid. En krop, der er blevet skåret i stykker af glasskår under de første optrædender på Max's Kansas City-klubben i New York.

En krop, der har vasket flere stoffer gennem huden, end de fleste, og en krop, der siden 1970'erne har været kulturel fælleseje i hele verden.

Iggy Pops krop har en plads i kulturen - og den har også en plads i kunsten.

21 tegnere

Den 68-årige punker har nemlig stillet det hylster, der holder sammen på organerne, til låns for et kunstprojekt, hvor han agerer croquismodel.

Brooklyn Museum og den engelske konceptkunstner Jeremy Deller står for projektet, der i praksis er forløbet sådan, at 21 forskellige personer i alderen 19 til 80 år har tegnet Iggy Pop til den samme tegnetime.

»Det giver fuldkommen mening for mig, at Iggy Pop er omdrejningspunktet for sådan en time«, siger Jeremy Deller i en skriftlig udtalelse om projektet.

»Hans krop er central for forståelsen af rockmusik og dens placering i amerikansk kultur. Hans krop har bevidnet meget og bør dokumenteres«.

Tegningerne bliver udstillet på Brooklyn Museum i efteråret.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce