Nationalmuseet indsamler ting fra syriske flygtninge på Lesbos

Blandt andet børnesko, cowboybukser og en redningsvest er blevet indsamlet af danske museumsfolk og bragt til Nationalmuseet. Nu konserveres de lige så omhyggeligt som Guldhornene og Solvognen.

Kunst

Danske museumsfolk rejste for godt en måned siden til den græske ø Lesbos for at indsamle ting fra syriske flygtninge. De besøgte flygtningelejre og talte med frivillige og lokale øboere, der boede ved strandene. Det var her, de kvinder, mænd og børn, der klarede turen over Ægæerhavet, kom i land.

De genstande, som de danske museumsfolk efter en uges ophold i Grækenland havde med hjem i bagagen, tæller blandt andet en redningsvest, stikdåser til opladning af mobiltelefoner, et par børnecowboybukser og en 9 meter lang sort gummibåd, som danskeren Salam Aldeen fra græsrodsorganisationen Team Humanity reddede syriske flygtninge i land på.

For på Nationalmuseet ønsker man for fremtiden at kunne fortælle historien om de millioner af mennesker, der i 2010’erne blev drevet på flugt af borgerkrigen i Syrien, og hvoraf nogle endte i Danmark.

»Flygtningekrisen har stor betydning i både dansk og europæisk perspektiv, og derfor er den også vigtig for Nationalmuseet. Flygtningekrisen har udfordret vores europæiske værdier og det politiske sammenhold i Europa«, siger museumsinspektør og antropolog Gitte Engholm, der sammen med museets webansvarlige Rune Clausen var i Grækenland.

»I Danmark har mange danskere været engageret i at forsøge at hjælpe de syriske flygtninge, og samtidig er mange danskere utrygge ved situationen og mener, at velfærdssamfundet er kommet under pres«.

For de syriske flygtninge er der tale om en menneskelig tragedie. For jer er der tale om kulturarv, som skal sikres, så man senere kan lave gode udstillinger. Hvordan forholder I jer til det skisma?

»På en måde føles det absurd at henvende sig til mennesker, der har været nødt til at smide deres ejendele over bord, fordi menneskesmuglerne ville have så mange personer som muligt med i båden. Når vi henvender os til flygtningene, fortæller vi, at vi laver samtidsdokumentation, og at vi mener, at deres beretning er vigtig. Vi tror, at det betyder noget for flygtningene, at Nationalmuseet tager deres historie alvorligt og ønsker at bevare den for eftertiden«.

Projektet er led i Nationalmuseets ønske om at dokumentere samtidshistorien, ligesom da Nationalmuseet i 2014 overtog den såkaldte Fixelance, hvor stofmisbrugere på Vesterbro kunne indtage stoffer under opsyn af sundhedsfagligt personale i en ombygget ambulance.

I den forbindelse fik museet mange positive tilkendegivelser fra stofmisbrugerne, forklarer museumsinspektøren. Flygtningeprojektet skal ses i samme kontekst, siger Gitte Engholm.

»Det handler også om medborgerskab og er et signal til de syriske flygtninge om, at vi gerne vil kende historien – både for danskernes skyld og for de nye borgeres skyld«.

Den ubrugelige redningsvest

Gitte Engholm planlægger allerede nu endnu en tur til Idomeni-lejren i det nordlige Grækenland, for at museet også kan sikre et af de iglo-telte, som er flygtningenes midlertidige hjem. I den kommende tid opsøger hun desuden syrere, der er nået til Danmark og nu bor på flygtningecentre rundtomkring i landet, for at indsamle nogle af de genstande, der har været med på flugten hele vejen op gennem Europa.

I har en museal tilgang til flygtningesituationen og den menneskelige tragedie. Hvordan sikrer I, at projektet bliver etisk forsvarligt, og at I ikke kommer til at tage genstande, der er vigtige for flygtningene selv?

»Under indsamlingen af genstande har vi skelnet skarpt mellem personlige genstande, der har affektionsværdi for de flygtninge, vi har haft kontakt med, og genstande, der har fungeret som brugsgenstande under flugten«, siger Gitte Engholm.

»Det er klart, at der ligger en objektgørelse i vores tilgang. Når man fokuserer på flygtningehistorien, kommer man til at skygge for folks personlighed og individualitet – her er en etisk problemstilling, som jeg er opmærksom på. Men jeg vurderer, at det er etisk forsvarligt, fordi vi ikke skader nogen, og fordi formålet er gavnligt for de mennesker, det handler om«.

Redningsvesten et godt eksempel på en genstand, der var livsvigtig på bådturen over Ægæerhavet, men som ikke har affektionsværdi for flygtningene. Den er blevet et symbol på den farlige flugtrute, hvor overfyldte både, stormvejr og klipper langs den græske kyststrækning betyder, at mange er forlist og druknet. Samtidig er den også en fortælling om, hvordan man på tyrkisk side har forsøgt at kapitalisere på tragedien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den redningsvest, vi har fået, er en af de kopiveste, som er blevet lavet lokalt i Tyrkiet og solgt dyrt til flygtninge. Man kan se, at syningen er ved at gå op, og at fyldet i vesten er forkert. Den har ikke virket ved at holde personen oppe i vandet, men har tynget personen ned«, siger Gitte Engholm.

På museet vil vesten fungere som et fysisk vidnesbyrd om de voldsomme begivenheder, der er stået på, vurderer museumsinspektøren.

»Vi tror på, at det for vores museumsgæster kan virke stærkere at blive konfronteret med en genstand end at læse en tekst. Genstande kan virke på et emotionelt plan og vække empati«.

Facebook-galden også med

På vesten står ’Stop deportation’, fordi den på græsk side blev brugt i en demonstration mod internering af flygtninge. Mange andre redningsveste blev klippet op og brugt som tasker eller isolering i teltene, forklarer Gitte Engholm.

»Vi ville ikke drømme om at tage en ting, hvortil der er knyttet personlige minder fra hjemlandet, og vi ville ikke drømme om at tage imod et par sko uden at erstatte dem. Men hvis en person har et par sko, som har bragt vedkommende hele vejen fra Syrien til Danmark, vil det være en fin genstand for os i kombination med den personlige fortælling om flugten«, siger Gitte Engholm.

Danmark er meget splittet i spørgsmålet om de syriske flygtninge. Har I som hele Danmarks museum valgt politisk side i tolkningen af flygtningekrisen ved at fokusere på den farlige flugt?

»Flygtningesituationen berører os forskelligt, og vi er bevidst om, at vi ikke skal fortælle en entydig historie. Vi bestræber os på at indsamle originale genstande, der repræsenterer flere forskellige positioner. På den måde repræsenterer vi både borgere, der føler sig motiveret til at hjælpe flygtningene, og borgere, der er skeptiske og utrygge«, svarer museumsinspektøren.

Nationalmuseet vil samarbejde med det Det Kgl. Bibliotek om dokumentation af flygtningedebatten på Facebook, hvor de kritiske røster folder sig ud. Desuden forsøger museet netop nu at sikre de to flygtningefjendske vejskilte fra den nordjyske by Thisted. Skiltene blev sat op i april med teksten: ’Syrien 4.426 km’ og ’Irak 5.317 km’, som en opfordring til flygtningene om at tage hjem igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis det lykkes museet at få skiltene, bliver de ligesom genstandene fra Grækenland og de danske flygtningecentre bragt til Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede og konserveret.

»Flygtningenes genstande indgår på lige fod med Guldhornene og Solvognen. Det betyder ikke, at de er lige så værdifulde, men de bliver bevaret lige så omhyggeligt«, siger Gitte Engholm.

Redningsvesten er allerede udstillet i en enkel montre i Nationalmuseets foyer lige foran indgangen til Danmarks oldtid.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce