Navneskift. ’Negerhoved’ af Christian IV’s hollandske hofmaler Karel Van Mander III vil nu blive kaldt ’Hoved af en afrikaner’ på Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

Navneskift. ’Negerhoved’ af Christian IV’s hollandske hofmaler Karel Van Mander III vil nu blive kaldt ’Hoved af en afrikaner’ på Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

Kunst

Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker

Statens Museum for Kunst møder kritik for at ændre titler og beskrivelser.

Kunst

På Statens Museum for Kunst i København har man ændret titler og beskrivelser til 14 kunstværker, blandt andet af Christian IV’s hofmaler, Karel van Mander III og en af faderskikkelserne i dansk billedkunst, Nicolai Abildgaard.

»Vi har lavet en stikprøve i vores database for at se, om vi kunne finde ord, som i dag er stødende og utidssvarende. Vi fandt ordet neger 13 gange, og vi fandt også ordet hottentot en enkelt gang. De er blevet ændret til afrikaner«, forklarer Peter Nørgaard Larsen, museets samlings- og forskningschef.

Værkerne dækker perioden 1609-1959 og er fundet i både Den Kgl. Malerisamling og i Den Kgl. Kobberstiksamling.

Formålet med den sproglige ændring er at undgå ord, som europæere har brugt til at betegne andre etniske grupper, og som er levn fra kolonitiden.

»Vores opgave er at beskrive vores genstande så præcist som muligt, og det gør vi ved i stedet for ord som neger og hottentot at bruge ord som afrikaner eller afroamerikaner«, siger Peter Nørgaard Larsen, der samtidig understreger, at museet gemmer de gamle titler.

Ordet neger er noget af det mest upræcise og anonymiserende, der findes

Er der tale om en kunstners originaltitel vil den stadig fremgå af skiltet ved kunstværket, men vil nu stå sekundært på en linje under den nye titel.

Inspirationen er hollandsk. På Rijksmuseum i Amsterdam har man gennemgået museets 220.000 værker og indtil nu ændret i alt 233 titler og beskrivelser, hvor ord som neger, hottentot og muhamedaner tidligere indgik.

I Danmark reagerer museumskolleger vidt forskelligt på nyheden fra SMK. At ændre i værkbeskrivelser, som er skrevet af tidligere museumsfolk, er helt i orden, så længe de gamle bliver gemt. Her er der udbredt enighed. Uenigheden opstår i diskussionen af de originale titler.

Selv om ordet neger indgår, bør originaltitler fastholdes, mener man på to af landets kulturhistoriske museer.

»Ordet neger beskriver en ulighed mellem folk, som er en del af historien. Den må vi også tage på os, selv om vi ikke bryder os om den længere. Retter man i historien, risikerer man at miste de historiske dybder«, siger vicedirektør Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet i København.

Direktør Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart i Helsingør er enig.

»Vores fremmeste opgave er at fremstille historien, diskutere den og lære af den. Vi gør historien en kæmpe bjørnetjeneste, hvis vi går ind og korrigerer historiske titler. Det lukker op for en bagudvendt korrektion af historien, som jeg mener er forkert«, siger hun og uddyber:

»Kigger vi for eksempel på søfolks fremstilling af de folk, de har mødt, er de ofte racistiske og sexistiske. Det siger noget om det europæiske blik, og det kan være ubehageligt og stødende, men vi kan ikke udradere det af vores kollektive hukommelse. Det skal vi som museer stå last og brast om«.

På Kunstmuseet ARoS i Aarhus ønsker direktør Erlend Høyersten at understrege vigtigheden af, at alle – ikke kun forskere – har adgang til de gamle titler og beskrivelser med de potentielt stødende ord.

»Fjerner vi historien, kan vi ikke lære af historien. Det menneskesyn, som vi møder i kunstværkernes gamle titler og beskrivelser, kan sige noget om, hvor vi er i dag, og hvor langt vi har bevæget os. Det må aldrig blive sådan, at de historiske informationer bliver gemt i databaser, hvor kun forskere har adgang – det store publikum skal have adgang«, siger han.

På Davids Samling, som blandt andet rummer en stor islamisk samling, bifalder man imidlertid uden tøven SMK’s initiativ. Her har man for længst afskaffet ordet muhamedaner, som er et europæisk ord, der har været hyppigt brugt i forbindelse med islamisk kunst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Har vi på fornemmelsen, at et ord kan genere nogen, ændrer vi det, samtidig med at vi forsøger at udtrykke os så præcist og sobert som muligt«, siger direktør Kjeld von Folsach.

På SMK afviser man, at museets praksis skulle være udslag af politisk korrekthed.

»Ordet neger er noget af det mest upræcise og anonymiserende, der findes. Som nationalgalleri har vi en forpligtelse til at følge med sproget og være så præcise som muligt. Findes der bedre betegnelser, som skaber en merværdi, bruger vi dem«, siger Peter Nørgaard Larsen.

Museumsinspektør på Rijksmuseum i Amsterdam Maria Holtrop mener ikke, at det er særlig kontroversielt at ændre værktitler. Det kan der være gode grunde til at gøre, anfører hun.

»Rembrandt gav for eksempel heller ikke ’Nattevagten’ den titel. Hans originaltitel indeholder omkring 20 ord«, forklarer Maria Holtrop.

Kulturminister Bertel Haarder har ikke ønsket at kommentere den sproglige modernisering på SMK.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce