Stockholmere samledes ved Sergels Torg to dage efter terrorangrebet. Nu indsamler to svenske museer stockholmernes minder om den forfærdelige dag, så det kan blive nedfældet i historien. Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Stockholmere samledes ved Sergels Torg to dage efter terrorangrebet. Nu indsamler to svenske museer stockholmernes minder om den forfærdelige dag, så det kan blive nedfældet i historien. Foto: Jacob Ehrbahn

Kunst

Terrorminder skal på museum i Sverige

To museer indsamler stockholmernes vidnesbyrd og minder fra terrorangrebet på byen til gavn for eftertidens historieskrivning.

Kunst

Et Facebook-opslag, der fortæller omverdenen, at man er okay. En video af mennesker i panisk løb væk fra Drottninggatan. Et mindeord på sociale medier skrevet af en ven til en af de fire døde.

To svenske museer, Stadsmuseet og Stockholms läns museum, beder nu stockholmerne om at dele deres reaktioner på den terrorhandling byen og dens indbyggere blev udsat for fredag 7. april.

Indsamlingen hedder ’Dokumentation 14.53’ opkaldt efter klokkeslættet, hvor lastbilen hærgede ned af hovedstrøget, slog fire ihjel og sårede 15.

Museerne er interesserede i tanker, minder, billeder, samtaler og indlæg på sociale medier om angrebet, som kan være vigtige at bevare for eftertiden. Tanken er, at forskere skal kunne bruge materiale fremover, skriver Stadsmuseet.

»Mange mennesker blev ramt direkte og på stedet, men begivenheden har ramt mange flere. Ikke mindst de der bor i og rundt om byen. Det er en begivenhed, som hver og en kommer til at bære med sig. Desværre kommer den også til at blive en del af historien om Stockholm«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce