Når Erik Steffensen ikke maler, men fotograferer, maler han stadigvæk, men med det klassiske fotografis midler og muligheder. Så dobbelteksponerer han, som her bjerget Kilimanjaro, for at give sit motiv resonans og aura.
Foto: Erik Steffensen

Når Erik Steffensen ikke maler, men fotograferer, maler han stadigvæk, men med det klassiske fotografis midler og muligheder. Så dobbelteksponerer han, som her bjerget Kilimanjaro, for at give sit motiv resonans og aura.

Kunst

Kunstfotograf er på sporet af det tabte fotografi med et gammelt Zeiss-kamera

Når Erik Steffensen søger ud i verden, søger han samtidig tilbage til et fotografi, der både har mere og mindre end motivet at byde på.

Kunst
FOR ABONNENTER

Der findes pressefotografer – og der findes kunstfotografer, og de tos formål med at fotografere kan ikke sammenlignes.

En pressefotograf ville sikkert være kritisk over for Erik Steffensens sort-hvide fotografier, som lige nu hænger fremme i Fotografisk Center og gør status over hans omrejsende liv som fotograf lige til nu.

Ikke blot er billederne gennemgående uskarpe, de er det også med vilje, som om kunstneren vil skjule noget af virkeligheden for os, for at vores evne til indlevelse og oplevelse kan få et sted at bo og gro.

Men det er i pressefotografens øjne ingen formildende omstændighed, at disse mange billeder, taget over 25 år, skal være sådan: ufokuserede, overskyede, som drømme, man ikke kan stille skarpt på.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce